Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Der skal diskuteres adgang til fiskevand og europæiske energipriser i en uge, der også byder på et åbent samråd om udbetalingerne af varmechecken. Her er, hvad du skal holde øje med. 

EU's energiministre rejser fredag til Bruxelles for at diskutere et loft over, hvor meget energiselskaber må tjene på krisen. 
EU's energiministre rejser fredag til Bruxelles for at diskutere et loft over, hvor meget energiselskaber må tjene på krisen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Godmorgen og velkommen til overblikket over en uge, der slutter med vigtige forhandlinger om energipriserne i EU. 



Allerede fra ugens begyndelse er det dog værd at orientere sig mod Bruxelles.

Mandag mødes de europæiske landbrugsministre nemlig for at diskutere fiskemulighederne i områder, der deles med briterne. Desuden deltager den ukrainske landbrugsminister i en snak om, hvad der kan gøres for at sikre transportruter fra Ukraine til EU og resten af verden.

Tirsdag åbner treenigheden af den danske statsminister, Mette Frederiksen, den norske ditto, Jonas Gahr Større, og den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, den nye Baltic Pipe-ledning, der skal gøre det muligt at transportere gas fra Norge over Danmark og til Polen og nabolandene. Du kan læse mere her.

Samme dag løftes sløret for nye krav til landets genbrugspladser, der af Dakofa er inviteret til at deltage i et seminar om de nye regler.

Ingeniørforeningen IDA er værter for en vandkonference, der tager udgangspunkt i den netop overståede vandmesse The 2022 World Water Congress & Exhibition in Copenhagen. Du kan læse mere her.

Torsdag skal klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i åbent samråd om de mildt sagt upræcise udbetalinger af varmechecken. Udvalget vil blandt andet vide, hvordan der efter den sag fremover kan udbetales varmestøtte til danskerne.

Naturforvaltningskonferencen 2022 skydes i gang. Her vil være fokus på udtag af lavbundsjord, og hvilke klima- og naturgevinster det kan være forbundet med. Læs mere her.

Fredag mødes de europæiske energiministre til krisemøde i Bruxelles for at tage bestik af de eksploderende energipriser.

0:000:00