3F og IDA: Fagbevægelsen skal på banen i klimakampen

Af Per Christensen og Thomas Damkjær Petersen
Henholdsvis forbundsformand, 3F, og formand, IDA

Klimakampen er et holdspil. Udfordringen, som vi står overfor, kræver, at vi alle binder støvlerne og gør en forskel.

I 3F og IDA mener vi, at fagbevægelsen skal mere på banen.

Det skal vi, fordi vores medlemmer er vigtige for en bæredygtig udvikling, og fordi de fremtidige muligheder for job afhænger af, at vi kan levere kloge og grønne løsninger.

Vi skal i Danmark gå forrest og vise vejen til et bæredygtigt samfund.

Det skal vi, fordi vi kan. Vi har en arbejdsstyrke, der har viden og kompetencer til at udvikle og gennemføre de løsninger, der reducerer vores klimabelastning. Det handler langt fra kun om energi.

Vi har kun én planet, og derfor har vi alle et ansvar for, at den kan fortsætte med at være et godt hjem for mennesker og dyr. Så enkelt er det – og derfor har vi som fagbevægelse også et ansvar.

Per Christensen og Thomas Damkjær Petersen
Hhv. forbundsformand, 3F og formand, IDA

Klimaløsninger går dybt i hele grundlaget for produktion i både industri og landbrug. Det kræver investeringer og forandringer, men vi mener, at det er vejen frem.

Vejen, hvor vi tager vores klimamæssige ansvar og samtidig sikrer job og arbejdspladser i hele Danmark.

Viden er nødvendig 
Viden og kompetencer er kodeord for os i grøn omstilling.

Det handler om, hvordan vi kan sikre fortsat læring og kompetenceudvikling ude på arbejdspladserne, og det handler om, hvordan vi kan fastholde et uddannelsessystem inklusiv erhvervs- og efteruddannelserne, der giver fremtidens medarbejdere de nødvendige redskaber til at forandre produktionsprocesserne.

Derfor skal og vil vi som faglige organisationer arbejde for, at vores medlemmer har de kompetencer, der er brug for i den danske omstilling.

For at sikre, at vi faktisk er fremme i bussen på klimadagsordenen, så har Danmark brug for forskning, der kan analysere klimaproblemerne på tværs af industri, energiproduktion og borgernes hverdagsliv.

Det er baggrunden for, at virksomheder, borgere og forskere kan skabe nye bud på de miljømæssige udfordringer.

Vi har jo i Danmark forskningsbaserede universitetsuddannelser. Derfor har prioritering af forskning til bestemte områder også betydning for den viden og de kompetencer, som de studerende tilegner sig på studiet.

En styrket forskning vil derfor både styrke udvikling og innovation på universiteterne og skærpe kompetencer og viden hos de kommende medarbejder i cleantech-branchen.

Hele verden bliver grønnere
Det kommer næppe bag på nogen, at vi i Danmark ikke er de eneste, der er bekymrede over klimaforandringer og deres konsekvenser.

Paris-aftalen fra 2015, som alle lande – bortset fra USA – står bag, viser, at resten af verden også er foruroligede over højere temperaturer og ønsker en forandring.

Det er ikke kun på papiret.

Vi kan også se det i praksis, for eksempel når Kina beslutter, at næste år skal 10 procent af biler solgt i Kina være bæredygtige el- og hybridbiler, og når Indien offentliggør planer om stor udbygning af sol- og vindenergi.

For os i Danmark betyder det, at der er et marked, for vores løsninger og eksport er nu en gang det, vi skal leve af.

I Danmark har vi allerede mellem 100.000-110.000 mennesker ansat i cleantech-brancen, som er en videreførelse af den danske industri.

Det er for eksempel pumper, termostater, fjernvarmerør, energieffektive byggematerialer – alle produkter, som er udviklet og optimeret af danske virksomheder.

Det er en branche forankret i det produktionsdanmark, der binder Danmark sammen og skaber job i hele landet. I dag er 68 procent af de beskæftigede i cleantechbranchen bosiddende vest for Storebælt.

”There is no job on a dead planet.” Sådan lyder overskriften, når fagforeninger i Europa mødes og planlægger, hvordan de kan gøre en forskel.

Vi har kun én planet, og derfor har vi alle et ansvar for, at den kan fortsætte med at være et godt hjem for mennesker og dyr. Så enkelt er det – og derfor har vi som fagbevægelse også et ansvar.