92-gruppen: Danmark og EU må øge indsatsen

Af Troels Dam Christensen
Koordinator i 92-gruppen

Den nye globale klimaaftale fra COP21 i Paris er et vigtigt skridt fremad for verdens klima og dermed for den globale udvikling.

For os der har fulgt de internationale klimaforhandlinger de sidste mange år, var det derfor et helt specielt øjeblik, da den franske udenrigsminister, Laurent Fabius, i lørdags slog hammeren i bordet i forhandlingscenteret i Paris og erklærede ”It is so decided”.

Endelig en ny global klimaaftale!

Hvis Danmark vil være med på den udvikling, herunder kunne leve af den grønne omstilling, er det med at hoppe på vognen nu og ikke stå tilbage med lavere målsætninger og en mindre ambitiøs indsats.

Troels Dam Christensen
Koordinator i 92-gruppen

Klimaaftalen sætter mere ambitiøse mål
Aftalen hæver ambitionsniveauet for den globale indsats. Ikke alene skal vi gå efter et mål om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader i dette århundrede, vi skal også ”forfølge en indsats” for at begrænse den til 1,5 grader. Altså et øget ambitionsniveau, som følger ønsket fra en lang række sårbare lande verden over, der forventes at blive ramt hårdt af klimaændringerne allerede ved 1,5 grader. 

Der blev også i aftalen fastsat et langsigtet mål for det globale udslip af drivhusgasser, ligesom der blev taget vigtige beslutninger om udviklingen i klimafinansieringen til de fattige og sårbare lande, mål for klimatilpasning og en række andre vigtige forhold.

Men vi er stadig langt fra målet
Der er dog stadig lang vej igen, før verden er på vej mod en klimasikker fremtid. De nationale klimaplaner, der blev skrevet ind i den nye aftale, er langt fra nok. 

UNEP har opgjort, at hvis de følges er vi stadig på vej mod en 3-3,5 graders global temperaturstigning. Det vil være katastrofalt. Og det haster med øget ambitionsniveau. Hvis udviklingen fortsætter som nu, har vi opbrugt det globale CO2 budget, der er til rådighed, om kun 15-20 år.

Derfor er det afgørende, at landenes klimamål hæves væsentligt - og at det sker de næste få år. EU kan således ikke bare lade sit nuværende mål om 40 procent reduktion i 2030 stå og først hæve indsatsen efter 2030. Det samme gælder for de fleste af de andre landes klimamål.

Øgede ambitioner er nødvendige
På den baggrund var det en vigtig prøvesten i aftalen, at den kom til at indeholde en mekanisme, der sikrer, at landene inden for de næste få år kommer til at hæve deres klimamål. 

Aftalen endte med at indeholde muligheden for, at dette sker, blandt andet ved at landene skal mødes igen i 2018 og 2020 for at se på den fælles indsats og muligheden for at hæve deres mål. Men aftalen garanterer på ingen måde, at det så sker.

Risikoen er, at landene afventer og ikke får hævet deres mål i tide, og så er det for sent. Derfor er det helt afgørende, at Danmark og EU nu arbejder målrettet for, at der skabes en proces, der sikrer, at landene i fællesskab hæver ambitionsniveauet i deres nuværende planer inden for de næste få år og senest i 2020.

Den nye aftale og det øgede ambitionsniveau – herunder det større fokus på 1,5 graders målet – må få alle lande, inklusiv Danmark og EU, til at genvurdere deres klimaindsats og -politik og revidere den, så den står mål med behovet. Der er således brug for et Dammark, der øger sine klimamål og klimafinansiering og ikke det modsatte, som vi har set det på det sidste.

En vej ud af den fossile æra
Klimatopmødet i Paris gav ikke alene en ny klimaaftale, men samlede også de politiske ledere fra over 150 lande, samt en lang række af verdens vigtigste beslutningstagere og aktører fra erhvervsliv og civilsamfund.

På den måde blev Parismødet også et klart signal om, at verden nu bevæger sig hastigt bort fra den fossile æra og over i en tid med fokus på vedvarende energi og mere effektiv energiudnyttelse.

Hvis Danmark vil være med på den udvikling, herunder kunne leve af den grønne omstilling, er det med at hoppe på vognen nu og ikke stå tilbage med lavere målsætninger og en mindre ambitiøs indsats.