Året der gik: Rokade i ministeriet og længe ventede forhandlinger

Selvom det kan føles, som om det energipolitiske år først er ved at starte, er tiden kommet til at se tilbage på folketingsåret.

Vi starter med de aftaler, der indtil videre er indgået.

Årets aftaler
Selvom vi under dette punkt endnu ikke kan medtage en ny energiaftale, har der været godt gang i de politiske aftaler.

Året startede med en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, der skaber grundlaget for de teknologineutrale udbud, som ser ud til at blive fremtiden for vedvarende energi på land.

Den konkrete aftale fra september omhandler et toårigt udbud, hvor sol og landvind skal konkurrere om en milliard kroner. Lars Chr. Lilleholt (V) kaldte aftalen ’energipolitisk danmarkshistorie'. 

Det er mere, end man kan sige om den finanslov, regeringen landede i december – ligeledes med DF. Her var den største nyhed på energifronten, at boligjobordningen blev gjort permanent. Fremover er der dog ikke fradrag for energirådgivning. 

I folketingssalen blev der blandt andet vedtaget en ny elforsyningslov, der flytter opgaven med at sætte mål for forsyningssikkerheden til ministeriet. Undervejs efterspurgte Enhedslisten og Alternativet ministerens overordnede ambition. De to partier endte med at være de eneste, der ikke stemte for forslaget i maj. 

Ligeledes i maj lå det fast, at Energitilsynet bliver til Forsyningstilsynet. 

Årets navne
Det leder os behændigt over i afdelingen for navnenyheder. Der har været nok at tage af – særligt i foråret.