Aarhus Universitet: Massiv udtagning af landbrugsjord skal ikke koste landbruget

Det skabte røre i landbruget, da Aarhus Universitet i september pegede på behovet for at udtage 500.000 hektar landbrugsjord.

Men i et nyt notat, der er udarbejdet til Miljø- og Fødevareministeriet, påpeger universitet, at landbruget ikke behøver at være bekymret for en så massiv udtagning. 

”Det skal understreges, at det i forslaget til et Nationalt Center for Bæredygtig Omstilling af Landbruget forudsættes, at udtagningen af landbrugsjord vil skulle opfylde flere samtidige miljø-, klima- og naturmæssige tjenester, uden at det negativt påvirker landbrugets samlede produktion og indtjening,” lyder det i notatet.

Det var bestyrelsesformand Connie Hedegaard og rektor Brian Bech Nielsen, der i Altingets spalter lancerede idéen om et Nationalt Center for Bæredygtig Omstilling af Landbruget. Et forskningscenter, der skal levere grønne løsninger på landbrugsområdet, som blandt andet kan bidrage til klimamålet på 70 procent samt EU’s målsætning om 30 procent beskyttet natur. Konkret lægger universitetet op til et mål om at udtage hele 500.000 hektar landbrugsjord frem mod 2030. Her skal en tredjedel have fokus på klima, mens de sidste to tredjedele udtages med henblik på at skabe mere beskyttet natur.

Da der er tale om sigtelinjer, foreligger der ikke eksakte beregninger af effekten af den foreslåede, gradvise udtagning af landbrugsarealer på op til 500.000 hektar.

Notat
Aarhus Universitet

Hård kritik fra landbruget
Men den melding har faldet landbruget for brystet. Bæredygtigt Landbrug beskyldte i Altinget universitetet for at politisere.

”Det ville klæde ledelsen på Aarhus Universitet at have respekt for forskningens væsen, som er at undersøge, dokumentere, være nysgerrig og finde nye veje, som samfundet så kan benytte sig af. Det er ikke forskningens opgave at forsøge at tilpasse forskningen, så den giver på forhånd ønskede resultater,” lød reaktionen fra Bæredygtigt Landbrug.

L&F-formand Martin Merrild er også kritisk og udtalte til Landbrugsavisen, at universitetet ”ser bort fra virkeligheden". Og på Christiansborg meldte Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen sig klar med spørgsmål til ministeren for at få ”et virkelighedstjek af forslaget.” 

Det er netop spørgsmål fra Erling Bonnesen, der nu er kommet svar på. Aarhus Universitet peger på, at målet om 500.000 hektar landbrugsjord fungerer som en mulig løsning på EU-målet om, at 30 procent af Europa skal være natur i 2030. Universitetet påpeger således også i det nye notat, at Danmark er meget langt fra at kunne leve op til noget i den skala.

Ingen eksakte beregninger
Hvis målet oversættes direkte til en dansk kontekst, vil det ifølge notatet betyde, at 1,3 millioner hektar af det danske areal skal være beskyttet natur. I dag er kun i omegnen af 500.000 hektar beskyttet natur – hvoraf en stor andel dog ikke opfylder kravene til beskyttelse af biodiversitet og naturindhold.