Adam Holm: Varbergs vellykkede vandrehistorier

ANMELDELSE: Mennesket vil gøre hvad som helst for at overleve klimaforandringer og krig. Sådan har det altid været, og det vil fortsætte, hvis ikke vi tænker i forebyggelse. Det viser en lille bog med stof til eftertanke, skriver historiker og journalist Adam Holm.

Altingets vurdering: 4/6

 Adam HolmAf Adam Holm
Ph.d. i historie og journalist

Hvad er egentlig tidens varmeste politiske kartoffel? Der er strengt taget flere, nok til en hel bakke pommes frites, men skal man skære igennem må det være flygtninge og immigranter.

Dette tema går igen i integrationsdebatten her til lands, og mange andre steder på kontinentet, og har direkte forbindelse til bl.a. krigene i Syrien, Irak og Afghanistan, uroen i Tyrkiet, de voldsomme klimaudsving og den skæve velstandsfordeling på globalt plan.

Flere end 60 millioner flygtninge er registreret af UNHCR, det højeste antal siden 1945, og der går ikke en uge uden nye historier om kæntrede småbåde og bjærgede eller druknede mennesker på vej over Middelhavet fra Libyens kyst. Det er ikke forkert at sige, at vi står ved indgangen til – eller måske allerede befinder os langt inde i – en regulær folkevandringstid.

Vandrerhistorier til tiden
Det er set før. Mennesket har vandret længe før vores tidsregning. Den prisbelønnede arkæolog Jeanette Varberg, som til daglig er tilknyttet Moesgaard Museum, har skrevet om folkevandringernes historie i Gyldendals nystartede udgivelsesrække ’Til tiden’.

Og det må siges, at Varbergs vandrehistorier kommer travende til tiden. Iført syvmilestøvler. Og det er fornuftigt fodtøj, for vi skal gennem 70.000 års historie over et begrænset sideantal, men det lykkes, og man sidder som læser tilbage med et klarere billede af, hvorfor og under hvilke omstændigheder vores artsfæller tvinges til at bryde op og søge mod nye områder.

Varberg viser, at det så godt som altid er kombinationen af krige, konflikter, mangel på fødevarer og ændringer i klimaet, der sender folk, nogle gange hele folkeslag og stammer, på flugt i et håb om at finde en bedre fremtid for sig selv og deres efterkommere. Der er naturligvis også et element af opdagelsestrang og sågar eventyrlyst, men i det store billede er folkevandringerne et resultat af en bydende nødvendighed.

Varbergs lille rejsefører i menneskets vandringshistorie tager os vidt omkring: Fra Homo sapiens så dagens lys i Afrika for 200.000 år siden og op til vores tid. Hun foretager en række nedslagspunkter og viser bl.a., at bronzealderens afslutning bød på en vandring fra nord mod syd, da de største og mest attraktive civilisationer lå i Mesopotamien og Ægypten. Dengang sejlede folk fra områder i det nuværende Italien og Grækenland med retning mod Nordafrika og Mellemøsten.

Historien er aldrig formstøbt, og meget har selvsagt været anderledes, end vi i dag kender det. Og en del kunne have fået et ganske andet udfald. Det sidste gælder f.eks. i forhold til mongolerne, der i 1241 besejrede den polske storfyrste Henrik II.s rustningsklædte riddere.

Under anførelse af general Subutai slagtede mongolerne deres modstandere og havde retning mod Atlanterhavskysten, men stor-khanen Ögötai Khans død tvang dem til at vende tilbage.

Som Varberg skriver, var det formentlig ændrede klimatiske forhold på den mongolske steppe i forbindelse med middelalderens store varmeperiode, der fik nomadeklanerne op på hesten og ud i verden, og som hun tilføjer, så havde Europa måske set anderledes ud, hvis de ikke havde været nødt til at afbryde deres erobringstogt.

Forandring og forebyggelse
Fælles for de nedslagspunkter, Varberg har udvalgt, er, at de peger på, at ingen kultur eller civilisation kan tro sig uforstyrret af andre. Måske kan man sove Tornerosesøvn for en stund, men på et tidspunkt kommer en brat opvågning til en ændret virkelighed. Og det kan være ganske grufuldt, som det var tilfældet for de oprindelige befolkninger i Nord- og Sydamerika. Hovedparten af ’indianerne’ blev enten dræbt eller døde som følge af sygdomme.

Opdagelsesrejsen er en underkategori af folkevandringen og er et desværre alt for godt eksempel på, at europæerne ikke kan sidde med historien som rettesnor og tro, at det kun er ’horderne’ sydfra, der sætter sig i bevægelse.   

Varbergs bog burde strengt taget kunne læses med lige stor tilslutning af såvel kritikere af folkevandringer som tilhængere af menneskers ret til at få fodfæste i det fremmede. Førstnævnte vil finde bekræftelse på, at folkevandringer altid forandrer de samfund og kulturer, de ankommer til, mens sidstnævnte vil få understreget nødvendigheden af forebyggelse.

Om ændrede handelsaftaler, lavere toldkvoter og øget investering i udviklingslandene vil skabe forandring til det bedre, er der ingen som kan vide. Men at den nuværende situation fortsat vil skabe problemer – læs: sende flere ud på massevandring – er der næppe nogen tvivl om.

Hvis man er politisk beslutningstager og orienterer sig i Varbergs skrift, kan man ikke efterfølgende sige, at man ikke vidste besked.

Jeanette Varbergs bog får fire store A'er.

 

Jeanette Varberg: Mennesket har altid vandret. Folkevandring og vendepunkter i historien. 142 sider, 99,95 kr. Gyldendal

Næste artikel Ny bog om kommunal klimapolitik er pligtlæsning for politikere Ny bog om kommunal klimapolitik er pligtlæsning for politikere
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.