AE: Radikales klimaudspil er et eksempel på, hvad vi ikke skal gøre

Af Lars Andersen
Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

I Radikale Venstres forslag til en finanslov for 2021 står der, at vi blandt andet skal finansiere den grønne omstilling ved at afskaffe den grønne check.

Det er et rigtig godt eksempel på, hvad vi som samfund ikke skal gøre, hvis vi vil sikre en grøn omstilling, der er socialt retfærdig og har bred, folkelig opbakning.

Den grønne check er tænkt som en kompensation til personer med lave indkomster for en række afgiftsforhøjelser. Faktisk er det ret nemt for storbyernes højere middelklasse at foreslå en afskaffelse af den grønne check.

En afskaffelse af den grønne check vil nemlig koste den halvdel af befolkningen med de laveste indkomster 1,6 milliarder kroner. Det er mere, end hvad det vil koste de rigeste 50 procent. Og de ti procent fattigste kunne se frem til en procentvis reduktion i deres disponible indkomster, der er mange gange større end for de rigeste.

Større grøn check til lave indkomster
I 2030 skal vi have reduceret vores drivhusgasudslip i forhold til 1990-niveauet med 70 procent. Det er et ambitiøst mål, som uden tvivl kræver, at vi tager fat på nogle store beslutninger. Det gælder også de tunge af slagsen.

Faktisk er det ret nemt for storbyernes højere middelklasse at foreslå en afskaffelse af den grønne check.

Lars Andersen
Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Men det er ekstremt vigtigt, at den grønne omstilling balancerer, så den ikke øger uligheden eller puster en polarisering op i samfundet. Ingen drømmer om ”gule veste” i en dansk kontekst.

Det er vigtigt at have in mente, når politikerne skal skrue en grøn skattereform sammen. Mange peger på det effektive i en ensartet klimaafgift. Det er rigtigt, at det isoleret set er den mest effektive løsning. Men uden modsvarende tiltag risikerer vi, at det er virksomhedernes konkurrenceevne og dem i bunden, der især kommer til at betale regningen.

En ensartet drivhusgasafgift rammer i sig selv skævt, fordi personer med lave indkomster har en større andel af deres forbrug liggende i CO2-intensive varer. Læg dertil, at fire ud af ti personer med indkomster under 200.000 kroner mener, at der bør indføreres en afgift på særligt klimabelastende varer, ja, men at der skal følge økonomisk kompensation med.

En kompensation kunne jo være en større grøn check til dem med lave indkomster. Så vil det for alvor være os med de bredeste skuldre, der tager slæbet med den ensartede klimaafgift.

På samme vis nytter det ikke noget med en ensartet drivhusafgift, hvis det får danske virksomheder til at flytte produktionen ud under fjerne himmelstrøg, hvor miljøkravene er lempeligere end herhjemme. Eller hvis danske virksomheder alene af klimagrunde bliver udkonkurreret af udenlandske virksomheder, som arbejder under lempeligere miljøkrav.