Debat

Affaldsselskab: Forbrænding af affald er en overgangsfase uden klar plan

DEBAT: Selvom vi er gode til at udnytte affald til energiproduktion, er det stadig 100 procent genanvendelse, der er målet. Det efterlader os med problemer i forhold til blandt andet kapacitet, varmebehov og økonomi, skriver affaldsselskabet Argo.

Der skal findes en ny måde at dække varmebehovet på i stedet for affaldsenergi – og fossil energi eller biomasse er ikke bæredygtige løsninger, pointerer affaldsselskabet Argo.
Der skal findes en ny måde at dække varmebehovet på i stedet for affaldsenergi – og fossil energi eller biomasse er ikke bæredygtige løsninger, pointerer affaldsselskabet Argo.Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix
Peter Bjørnbak Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Hörup og Trine Holmberg
Bestyrelsesformand og direktør, Argo

Danmark er et af de førende lande i Europa, når det gælder om at undgå lossepladser og udnytte affaldets ressourcer. Men vi skal naturligvis videre. Målet er, at samfundet minimerer sin affaldsproduktion og ultimativt genbruger og genanvender 100 procent af det affald, som dannes. Det giver mindre behov for affaldsforbrænding.

Derfor er det fornuftigt, at Dansk Affaldsforening og Kommunernes Landsforening samarbejder om at se på tilpasning af den danske kapacitet på affaldsforbrændingsanlæggene. Men hvad skal der til, for at vi kan undvære affaldsforbrændingsanlæg, og hvad skal vi være opmærksomme på?

I dag bliver cirka 29 procent af det danske affald brændt – eller rettere energiudnyttet til el og fjernvarme. Når målet ultimativt er 100 procent genbrug/genanvendelse, er affaldsenergiudnyttelsen naturligvis en overgangsløsning. Reelt er der dog i dag ikke noget alternativ for store mængder af restaffald, fordi de ikke er egnet til genanvendelse. Eneste udnyttelsesmulighed er at producere el og fjernvarme.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Design, produktion og forbrug skal ændres markant for at opnå maksimal genbrug/genanvendelse af affaldet. Det er en stor og meget kompleks opgave, som skal løses på tværs af sektorer og brancher. Vi er klar til at fortsætte med at bidrage til den opgave.

Vores reservekapacitet til gavn for andre
I Danmark har det siden 1997 være forbudt at deponere forbrændingsegnet affald på lossepladser. Den nationale strategi var at etablere moderne affaldskraftvarmeværker. Derfor deponeres der i dag kun ganske få procent af det danske affald. Lossepladser er fortidens løsning og den ringeste form for ”affaldsbehandling” i forhold til klima, miljø og ressourcer. Det skal Danmark bestemt ikke tilbage til. Det er derfor vigtigt at sikre, at der til hver en tid er den rette kapacitet til at energiudnytte det ikke-genanvendelige restaffald.

Lige nu viser Energistyrelsens tal, at vi har en reservekapacitet på de danske anlæg samlet set, og den skal bruges fornuftigt. I 2030 er det slut.

Niels Hörup og Trine Holmberg
Bestyrelsesformand og direktør, Argo

Eftersom affaldsenergianlæggene løbende forældes og tages ud af brug, sker der automatisk en formindskelse af kapaciteten, hvis der ikke bygges nye anlæg. Energistyrelsens prognoser viser, at kapaciteten bliver mindre end restaffaldsmængderne omkring år 2030. Med nye tiltag til genanvendelse kan dette tidspunkt selvfølgelig ændres.

Energistyrelsen skal godkende eventuelle nye anlæg og kan dermed stoppe, at der bygges mere kapacitet. Men lige nu viser Energistyrelsens tal, at vi har en reservekapacitet på de danske anlæg samlet set, og den skal bruges fornuftigt. I 2030 er det slut.

Løsningen for reservekapaciteten er at kigge ud over landets grænser. I store dele af Europa er affaldsudfordringen endnu større end i Danmark: I 2018 blev 23 procent af det europæiske husholdningsaffald lagt på losseplads.

Midlertidig reservekapacitet på de danske anlæg kan bruges til at hjælpe andre europæiske lande med at deponere mindre på losseplads. Det giver mening, fordi det for det første er bedre for miljø og klima som helhed, og for det andet giver en økonomisk gevinst til Danmark. De eksporterende lande får hjælp til et miljøproblem, CO2-udledningen mindskes, og Danmark får penge for at modtage restaffaldet. Det er win-win.

Eksempelvis sparede Argo i 2019 klimaet for 29.900 ton CO2 og betalte 43 millioner kroner i afgifter til statskassen. Begge dele som følge af import af restaffald til energiudnyttelse.

Affaldsenergianlæg kan bidrage stort til klimamål
Det er vigtigt at huske, at cirka 25 procent af landets fjernvarme i dag produceres på de affaldsfyrede kraftvarmeværker. Der skal findes en løsning for at dække varmebehovet, når det ikke længere dækkes af affaldsenergien – og fossil energi eller biomasse er ikke bæredygtige løsninger.

Desuden bidrager affaldsenergien pænt til statskassen i form af afgifter. Samlet set betaler de danske affaldsenergianlæg cirka 1,2 milliarder kroner årligt til staten i afgifter. Argo alene betalte sidste år 140 millioner kroner i afgifter til staten. De statslige indtægter skal alt andet lige findes et andet sted, når de ikke længere kommer fra affaldsenergien.

Concito har i et indlæg den 1. maj peget på, at der er et stort klimamæssigt potentiale i at opsamle og gerne udnytte den CO2, der udledes fra affaldsenergianlæggene. Vi er helt enige. De affaldsenergianlæg, der har en betydelig restlevetid, bør så vidt muligt blive CO2-neutrale eller CO2-negative. I dag udleder affaldsenergianlæggene i Danmark 1,4 millioner tons fossilt CO2.

Lykkes det at realisere planerne om CO2-neutral affaldsenergi, vil det betyde, at affaldsenergianlæggene leverer 5,5 procent af målet om at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 procent. Det skal gøres ved at få plasten ud af restaffaldet, øge anlæggenes energieffektivitet og etablere CO2-fangst og -lagring.

Men det kræver investeringer, det kræver langsigtet planlægning, og det kræver ikke mindst klare rammevilkår.

Det vil bestemt være hensigtsmæssigt at få vedtaget en national plan for fremtidig kapacitet i affaldsenergisektoren, så der kan blive klare rammevilkår og fælles målsætninger. Her har vi helt kort berørt nogle af meget komplekse problemstillinger, som bør vurderes i forbindelse med en sådan plan. Det er ikke en enkel opgave, og det er vigtigt, at en kommende tilpasningsplan baserer sig på fakta, viden og saglig analyse – på den måde kan vi skabe de bedste løsninger for klima, miljø, økonomi og samfund.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Emil Haulund Hörup

Fhv. borgmester (V), Solrød Kommune
bankuddannet og HD i Organisation & Ledelse (CBS)

0:000:00