Afgifter kan vælte bredt energiforlig

BAGGRUND: Størrelsen af fremtidens energiafgifter kan blive altafgørende for, om der kommer et bredt energiforlig eller ej efter den nye regerings dannelse.
Fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil gerne lave forlig med kgl. undersøger Helle Thorning-Schmidt (S), når hun engang har dannet regering, siger han. Men ingen forlig må gøre det "dyrere at være dansker". Fortolkningen af det udsagn kan afgøre, hvor bredt et nyt energiforlig bliver.
Fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil gerne lave forlig med kgl. undersøger Helle Thorning-Schmidt (S), når hun engang har dannet regering, siger han. Men ingen forlig må gøre det "dyrere at være dansker". Fortolkningen af det udsagn kan afgøre, hvor bredt et nyt energiforlig bliver.Foto: Hasse Ferrold
Niels Th. Dahl
Der er tradition for brede forlig på energiområdet i Danmark.

Ved det seneste forlig i 2008 deltog således alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten - og med et erklæret "opgør med blokpolitikken" i bagagen vil det uden tvivl også være ambitionen fra den nye, røde regering at lave et nyt energiforlig ind over midten.

Men spørgsmålet er, om det bliver lige så nemt denne gang.

Som udgangspunkt ventes det nemlig, at den nye regering meget gerne vil vippe i hvert fald Dansk Folkeparti og nok også Liberal Alliance ud af forligskredsen. De to partier deler ikke ambitionen om at udfase alle fossile brændsler inden 2050, sådan som både partierne på venstrefløjen og den snart hedengangne VK-regering er enige om, og der vil næppe være stor tålmodighed fra en ny regering over for Lomborg-lignende synspunkter i forhandlingslokalet.

Interesse for VK
Interessen indsnævrer sig derfor om, hvor nemt eller hvor svært det bliver for en ny regering at komme til enighed med Venstre og Konservative.

Vi leger selvfølgelig ikke sådan, at vi bare er enige med den gamle VK-regering. Det er klart.

Ole Hækkerup (S)
Energiordfører

VK-regeringens Energistrategi 2050 og KlimaDanmark 2050-planen, som både Radikale, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten står bag, ligger i udgangspunktet ikke milevidt fra hinanden. De satser begge på vindenergi og på biomasse i stor stil og er så godt som enige om målet i 2050. Det har derfor længe været forventningen, at de to parter forholdsvis nemt vil kunne lande et forlig.

Kompliceret af skattestop
Sagen er imidlertid blevet kompliceret af de udmeldinger, særligt Venstre kom med umiddelbart efter folketingsvalget om partiets strategi for sin tid i opposition. Meldingen var, at Venstre meget gerne vil lave forlig med den nye regering, men det ikke må blive "dyrere at være dansker", og at man derfor ikke vil stemme for nye skatter og afgifter.

Og dog: For Venstres gruppeformand Kristian Jensen har dog sagt, at partiet fortsat står bag de forhøjelser i energiafgifterne, heriblandt den nye forsyningssikkerhedsafgift, som VK-regeringen foreslog i "Energistrategi 2050".

Spørgsmålet om afgifternes størrelse vil derfor med stor sandsynlighed blive et kardinalpunkt i de kommende forhandlinger på energiområdet. Hvor meget vil en ny regering egentlig foreslå, at energiafgifterne skal hæves - og hvor langt vil Venstre strække sig?

Socialdemokraternes energiordfører Ole Hækkerup lægger ikke skjul på, at partiet vil gå ud over den tidligere regerings forslag. Men han er dog alligevel optimistisk i forhold til at kunne nå en enighed:

0:000:00