Aktør: Hvis Danmark skal tænke klimavenligt, skal vi genbruge mere elektronik

DEBAT: Vores elektronik kasseres for ofte og genbruges for lidt. Derfor bør politikerne kigge på at gøre det mere fordelsagtig at genanvende computere og telefoner, skriver Henrik Rafn. 

Af Henrik Rafn
Adm.direktør i Techsave A/S og medlem af IT-branchens bæredygtighedsudvalg

Har vi blik nok for mængden af e-affald?

Altså kasserede mobiltelefoner og tablets, og hvad vi gør ved det?

Mit bud er, at det har vi ikke. Skal Danmark imidlertid tænke bæredygtigt og klimavenligt, kommer vi ikke uden om at se på, hvordan vi nedbringer mængden af e-affald og bruger vores IT-udstyr i længere tid.

Både virksomheder, den offentlige sektor og danskerne må indstille sig på at levetiden for vores tablets, Ipads, smartphones, laptops og PC´ere skal op, hvis CO2-forbruget skal ned.

Lad mig perspektivere sagen: World Economic Forum (2019) estimerer, at e-affaldet i 2018 var 48,5 millioner ton, hvoraf 50 procent udledes i Europa og USA. I 2021 vil det udgøre 52 millioner ton som følge af voksende befolkning.

FN (2020) bekræfter også tendensen og fremskriver, at affaldet vil udgøre 74 millioner ton i 2030, mens genanvendelsen fortsat er begrænset til 17,4 procent (2019). Dette understreger, at reparation, genbrug og cirkulær tænkning inden for forbrugerelektronik ikke holder trit med den globale vækst inden for e-affald.

Smartphonen kasseres efter 18 måneder
I dansk kontekst skærpes tallene for CO2-udledning på flere af forbrugerelektronikområderne.

Der findes ikke et samlet statistisk overblik over nyanskaffelser i de enkelte elektronikprodukter, men Danmark er det land, hvor flest har en smartphone, og hvor levetiden for en smartphone er syv år.

Dog bruges smartphonen i gennemsnit kun i 18 måneder, hvorefter den kasseres, og der er ingen tegn på, at det ændrer sig.

Dykker man ned og ser på de enkelte årsagsparametre for danskernes bortskaffelse af elektronik, anslår den virksomhed, som jeg står i spidsen for, Techsave, at væskerelaterede skader udgør 20-30 procent af den samlede mængde af bortskaffelser af devices.

En tommelfingerregel hos os er dog, at cirka 80 procent af alt væskeskadet e-affald kan repareres og genanvendes. Bare i Danmark kunne vi således spare op mod 12.000 tons CO2 ved at reparere elektronikken, der er blevet våd i stedet for at smide den ud.

EU er i gang
Fra 2021 indfører EU ganske vist nye right to repair principper, der stiller krav om reperationsevne og genanvendelighed når det kommer til forbrugerelektronik, hvilket bidrager til de politiske ambitioner om et grønt Europa. Det sker ved at forbedre levetid, vedligeholdelse, genanvendelighed og affaldshåndtering af elektriske apparater.

Det franske parlamentsmedlem, David Cormand, står i spidsen for arbejdet med at give forbrugerne rettigheder sagde det i november 2020 meget præcist:

”We must put an end to the premature obsolescence of products by putting it on the blacklist of unfair commercial practices and by making the duration of legal guarantees proportional to their estimated lifespan; establishing a real right to repair; and guaranteeing clear and consistent information on the durability and repairability of products with compulsory labeling. Finally, we must take advantage of new technologies to accelerate the establishment of a circular economy”

Tre ting til det nye år
Her er tre ting, som jeg håber, at Christiansborg vil se på i 2021:

For det første bør al offentligt IT-indkøb på hardware-delen være omfattet af en politik for øget IT-levetid. Alt IT-udstyr skal bruges i flere år og repareres, når det er muligt.

For det andet bør vi have en fordomsfri diskussion om at sidestille nyanskaffelser med genbrug. Jeg peger på, at der skal laves fradragsmuligheder for de virksomheder, der genanvender e-affald. For hvorfor skal det i en grøn verden kunne betale sig at kassere IT-udstyr frem for at genbruge det?

For det tredje bør halvdelen af al offentligt elektronikindkøb være genbrug ved udgangen af 2025, det, der også kaldes refurbished udstyr. Simpelthen for at få levetiden op og CO2-en ned.

Genanvendelse af e-affald skal højere op på dagsordenen i 2021 ikke bare i EU, men også herhjemme. Potentialet er stort.

Markedet for repair af elektronik er til stede. Nu mangler vi blot at vi træffer beslutning om, at det er den vej, vi vil.

Forrige artikel Deloitte og Kraka: Kend din klima-influencer - der bliver flere og flere Deloitte og Kraka: Kend din klima-influencer - der bliver flere og flere Næste artikel Dansk Energi: EU’s grønne ambitioner skal følges op af konkret politik Dansk Energi: EU’s grønne ambitioner skal følges op af konkret politik