Debat

Aktører: Bygninger skal også tænke sig om, hvis vi skal spare nok på energien

DEBAT: Alt for ofte glemmes eller nedprioriteres intelligente installationer til energistyring i energirenoveringer og nybyggeri. Det skal laves om, hvis Danmark skal nå sine klimamål, skriver en række aktører.

Intelligent varmestyring kan nedbringe energiforbruget væsentligt, pointerer en række aktører.
Intelligent varmestyring kan nedbringe energiforbruget væsentligt, pointerer en række aktører.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Peter Bjørnbak Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Troels Blicher Danielsen, Katrine Bjerre M. Eriksen, Jørgen Juul Rasmussen og Henrik W. Petersen
Hhv. adm. direktør i Tekniq Arbejdsgiverne, direktør i SYNERGI, forbundsformand i Dansk El-Forbund og forbundsformand i Blik og Rørarbejderforbundet

Der er generelt store gevinster at hente ved at lade bygningerne tænke sig om – ikke mindst når det gælder opvarmning. Faktisk viser en rapport fra EA Energianalyse, at man ved intelligent varmestyring kan spare op til otte procent af forbruget i enfamiliehuse og etageboliger, mens besparelsen er op til hele 14 procent i butikker og andre erhverv.

Alligevel oplever vi alt for ofte, at de intelligente installationer ”glemmes”, når der skal energirenoveres – ligesom bygningsejere og -lejere ikke interesserer sig voldsomt for bygningernes drift. I sidste ende kan det betyde, at installationen af bygningsautomatik nedprioriteres og måske endda skæres helt væk i løbet af byggeprocessen for at nedbringe den kortsigtede pris.

Samtidig er der ofte to udfordringer i forbindelse med udbud. For det første glemmer eller nedprioriterer man intelligente installationer og energioptimering i selve udbudsmaterialet. For det andet medfører manglende samarbejde og koordinering mellem underentreprenører, at der er dårlig integration af systemer og manglende fælles overblik over de forskellige tekniske løsninger med blandt andet lys, ventilation, varme og persienner.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I sidste ende er konsekvensen, at vi ikke får udnyttet det fulde potentiale, og den grønne omstilling bliver langt dyrere end nødvendigt. Så i stedet for at spilde vores ressourcer, bør vi sammen kombinere grøn tankegang med sund økonomisk tænkning.

Flere skal have råd til energirenovering
Derfor håber vi også, at regeringen og Folketingets partier efter sommerferien vil kigge nærmere på, hvordan vi kan sørge for, at flere får både lyst og råd til at energirenovere og investere i mere intelligente installationer.

I sidste ende er konsekvensen, at vi ikke får udnyttet det fulde potentiale, og den grønne omstilling bliver langt dyrere end nødvendigt. 

Troels Blicher Danielsen, Katrine Bjerre M. Eriksen, Jørgen Juul Rasmussen og Henrik W. Petersen

Det kan for eksempel ske ved at nytænke Boligjobordningen, så materialeudgifter til grønne investeringer også støttes af ordningen, og ved at indføre mulighed for, at boligejere fremover kan opspare flere års fradrag til større og mere omfattende energirenoveringer.

Også i den offentlige sektor er der et stort klimapotentiale ved at investere i klogere bygninger. Ifølge klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren er det muligt at spare 42.000 tons CO2 om året ved at gøre de offentlige bygninger mere energieffektive.

Hvis vi stiller krav til årlige energibesparelser i alle offentlige bygninger, vil det derfor både sætte fart på den grønne omstilling, gøre bygningerne sundere og rarere at opholde sig i og skære markant ned på de offentlige energiregninger.

Læs også

Store besparelser venter
Og det er ikke småpenge, vi snakker om. EA Energianalyse anslår, at investeringer i energieffektivisering fra 2020-2030 kan give en samfundsøkonomisk besparelse på omkring 14 milliarder kroner, hvis alternativet er en øget udbygning med vedvarende energi. Men det kræver altså, at investeringerne omfatter langsigtede og intelligente løsninger. Intelligent styring af energiforbruget er da også et af i alt 14 konkrete forslag til at reducere bygningers CO2-udledning, som indgår i klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren.

Klimarådet har helt konkret anbefalet, at man opretter en støttepulje til optimering og smart styring af bygningers tekniske installationer. Samtidig peger de på behovet for gratis energitjek af bygningsinstallationer. Idéer, vi kun kan bakke op om.

Men der er samtidig brug for, at ledere og medarbejdere i installations- og rådgivningsvirksomheder opkvalificeres. På den måde kan de blive endnu bedre til både at tænke den intelligente styring ind fra starten af byggeprojekterne, samtidig med at slutbrugerne kan få den vejledning, der skal til for at udnytte installationernes fulde potentiale.

Men først og fremmest er der altså brug for, at den intelligente styring i langt højere grad end i dag betragtes som en integreret del af bygge- og renoveringsprojekter. Og at man som bygherre og bygningsejer ikke lader sig forblænde af kortsigtede besparelser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik W. Petersen

Forbundsformand, Blik- og Rørarbejderforbundet
vvs-montør og blikkenslager (Blikkenslagersvendenes A/S i Valby)

Jørgen Juul Rasmussen

Fhv. forbundsformand, Dansk El-Forbund
Elektriker

Katrine Bjerre Milling Eriksen

Direktør, Synergi, fhv. næstformand, Djøf Privat
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

0:000:00