Aktører: Certificering kan sikre bæredygtig træfældning

Skoven leverer et stort og vigtigt klimabidrag. Den suger CO2 til sig, og den leverer materialer til byggeri og møbler, som erstatter CO2-tunge alternativer. COP26-aftalen styrker skovenes muligheder for at bekæmpe klimaforandringerne.

På COP26 i Glasgow indgik over 100 lande nemlig en aftale om at standse afskovning og genoprette skovarealer på hele kloden. Aftalen kan få stor betydning for klimaet og biodiversiteten.

Efterspørgslen på træ er ikke skyld i at regnskove forsvinder. Det slås der en tyk streg under i den nye aftale. Den påpeger, at det er efterspørgslen på landbrugsjord, og mad til mennesker og dyr, der er den store udfordring. Det er altså ved ændret arealanvendelse, når skoven ryddes og ikke genplantes, at problemerne opstår og ikke, når vi benytter træ på en bæredygtig og ansvarlig måde.

Certificering er et effektivt værktøj

Men bæredygtigheden skal sikres, når vi forbruger træ. Skoven er en begrænset ressource, som skal forvaltes forsvarligt og forudsætningen for klimaløsninger med træ er naturligvis bæredygtig skovdrift. Her er certificeringsordninger et af de mest effektive værktøjer, vi har. Der er nemlig stor forskel på, om skovene drives bæredygtigt eller ej. Både for klimaet, for biodiversiteten og for skovens vitalitet.

Her er certificeringsordninger et af de mest effektive værktøjer, vi har.

Med certificeringsordninger stiller vi strenge krav til økosystemer, biodiversitet, lokale brugerrettigheder og CO2-regnskabet. Skoven bevares, så den har mindst samme størrelse år efter år, og den genplantes og fortsætter med at optage samme mængde CO2 eller mere. Det styrker skovens modstandskraft, sikrer dens levedygtighed og gør den til en vigtig ressource mod klimaforandringer og biodiversitetskrisen. De krav gælder for certificerede skove i Danmark såvel som alle andre lande.

Certificeringsordning vil sikre bæredygtig skov

Med certificeringsordninger sikrer vi, at uanset hvad træet anvendes til, så drives skoven bæredygtigt. Strenge lovkrav i Danmark og EU sikrer samtidigt, at biomasse, der bruges til energiformål, ikke belaster klimaet og tager hensyn til biodiversiteten. Biomasse kan for eksempel være grene, kviste, rødder og alle andre rester, der ikke kan bruges til anden produktion. Med mere certificeret skov sikrer vi de samme høje standarder for træ til eksempelvis møbler og byggeri.

Det er kun resterne, der bruges til energi. Og det er den optimale anvendelse i dag. Når andre grønne energiformer som sol og vind bliver mere og mere fremherskende, kan biomassen i stedet blive en vigtig ressource for fremtidens biobaserede materialer som i dag er baseret på fossile ressourcer. De kemiske byggesten er de samme. Teknologien, der skal bringe os i mål, er allerede i rivende udvikling.

Hvis vi opretholder efterspørgsel og afsætning på skovens produkter, holder vi gang i skovens klimamotor og er med til at sikre, at skovene vokser og optager endnu mere CO2 år for år. 

Efterspørgsel på træ er skovens klimamotor

Der er mange holdninger til, hvordan træ skal bruges. Men hvis vi skal bekæmpe klimaforandringerne, skal vi bruge bæredygtige træprodukter i størst muligt omfang og fjerne kul og gas fra energisektoren.

Samtidig skal brug af CO2-belastende byggematerialer minimeres i byggeri, hvor træ kan bruges som et alternativ. Hvis vi opretholder efterspørgsel og afsætning på skovens produkter, holder vi gang i skovens klimamotor og er med til at sikre, at skovene vokser og optager endnu mere CO2 år for år.

Lad os derfor udnytte COP26-aftalen til at gøre skovene til et endnu mere effektivt redskab mod klimaforandringerne.