Aktører efterlyser bio-strategi

BIOSAMFUND: Den danske biosektor savner en samlet strategi for, hvor regeringen vil hen med det biobaserede samfund. Hvis ikke den snart kommer, er der en stor risiko for, at Danmark bliver taber i den store kamp om bio-milliarderne.
Der er brug for en samlet strategi for det biobaserede samfund, mener aktører.
Der er brug for en samlet strategi for det biobaserede samfund, mener aktører.Foto: colourbox
Morten ØyenPer Bang Thomsen
Hvor vil regeringen egentlig hen med det biobaserede samfund? Skal det være et af hovedhjulene i fremtidens Danmark? Og hvordan vil man fra politisk side sikre, at biomassen bliver udnyttet på den mest effektive måde?

De spørgsmål grubler en række eksperter, interessenter og erhvervsfolk inden for biosektoren lige nu over.

Selvom regeringen i den seneste tid har sat flere forskellige skibe i søen, så peger flere aktører på, at den stadigvæk mangler at udpege en kaptajn, der kan udstikke den overordnede kurs for det biobaserede samfund. Og hvis ikke det snart sker, er der en stor risiko for, at den danske bioindustri sakker agterud, når udviklingen for alvor begynder at rykke.

"Vi har brug for en samlet strategi fra politisk side, som ser på, hvordan vi kan få mest muligt ud af bioressourcerne. Vi skal sørge for, at ressourcerne bliver udnyttet bedre, og det bør regeringen fokusere mere på," siger den forhenværende SF-politiker Anne Grethe Holmsgaard, der i dag er direktør for interesseorganisationen BioRefining Alliance.

Risiko for fejlinvesteringer
Samme melding kommer fra Morten Andersen Linnet, der er leder af Landbrug & Fødevarers afdeling for forskning og teknologi. Hans perspektiv er forskningen inden for området, og her mangler man også en overordnet styring fra politisk side.

Fakta
Altinget vil over de næste uger sætte fokus på det biobaserede samfund.

Målet med bioøkonomi er en bedre og mere bæredygtig udvikling af naturressourcerne både i landbrug og fiskeri samtidig med, at produkter fra den petrokemiske industri erstattes af biologisk producerede produkter, og at energiforsyningen bliver fossilfri.

Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation

"Vi har brug for en fokuseret indsats frem for nu, hvor der nærmest er tale om ukoordinerede nålestik fra politisk side," siger han og henviser til lande som Holland, Italien og Tyskland, hvor man er længere fremme på forskningsområdet.

"De lande er langt med strategier, som har et mere helhedsorienteret syn på bioøkonomien. Det skal vi også have, og vi bliver nødt til at se det i et større værdikæde-perspektiv. Ellers er der en risiko for, at vi kommer til at lave en masse fejlinvesteringer på sigt," siger Morten Andersen Linnet.

Vi har brug for en fokuseret indsats frem for nu, hvor der nærmest er tale om ukoordinerede nålestik fra politisk side.

Morten Andersen Linnet
Leder af Landbrug & Fødevarers afdeling for forskning og teknologi

Mangler en værdisættelse
Et af de største problemer er ifølge Anne Grethe Holmsgaard, at man endnu ikke har taget politisk stilling til, hvad man egentlig vil have ud af biomassen. I dag opfatter mange stadigvæk biomasse som en erstatning for gamle energiformer som olie og kul. Men det er en forfejlet måde at betragte det på, mener Anne Grethe Holmsgaard, da man derved mister en lang række næringsstoffer fra biomassen.

"Vi skal gøre det klart, at der er tale om en ressource, der også kan bruges til eksempelvis fødevarer, biobrændstoffer og til at sikre biodiversiteten. Derfor bør vi se på, hvordan vi kan udnytte biomassen på den mest intelligente måde, så vi får mest ud af vores landbrugsarealer," siger Anne Grethe Holmsgaard.

Og den manglende værdisættelse af biomassen bliver også afspejlet i de nuværende støtteordninger, som hovedsageligt er øremærket afbrænding af biomasse i eksempelvis kraftvarmeværker. Derudover har man ved det seneste energiforlig, som blev indgået mellem regeringen og størstedelen af oppositionen i marts, valgt at støtte udviklingen af biogasanlæg rundt om i landet.

0:000:00