Aktører til politikerne: Lav et langsigtet og ambitiøst CO2-fortrængningskrav. Så får vi gang i Power-to-X

DEBAT: Et opdateret CO2-fortætningskrav skal sikre de nødvendige investeringer i Power-to-X i den del af transporten, der ikke elektrificeres med batterier, skriver tre branchedirektører. 

Af Jacob Stahl Otte, Jan Hylleberg og Tejs Laustsen Jensen
Hhv. direktør i Drivkraft Danmark, direktør i Wind Denmark og direktør i Brintbranchen

Regeringen har med sit klimaprogram lagt op til, at det eksisterende iblandingskrav i transporten skal erstattes af et såkaldt CO2-fortrængningskrav.

Det er et vigtigt første skridt i den rigtige retning. Skrues fortrængningskravet rigtigt sammen, vil det nemlig fremme efterspørgslen efter Power-to-X og dermed bidrage til, at vind og sol også kan omstille den del af transporten, der ikke elektrificeres med batterier.

Desværre har regeringen endnu ikke taget skridtet fuldt ud.

Afgørende at komme i gang med Power-to-X
Siden 2010 er der blevet iblandet biobrændstoffer i benzin og diesel. Det har medført, at biobrændstofferne i dag udgør omkring 90 procent af den vedvarende energi (VE) i transporten.

Langt fra alle biobrændstoffer er dog lige gode, når man ser på det samlede CO2-aftryk. Derfor er det fornuftigt, når regeringen foreslår et CO2-fortrængningskrav, der fokuserer på brændstoffernes CO2-aftryk i et vugge-til-grav perspektiv, så de bedste VE-brændstoffer vinder over de mindre gode VE-brændstoffer.

Uanset om der er tale om førstegenerations biobrændstoffer baseret på for eksempel raps og sukker eller avancerede biobrændstoffer og biogas baseret på restprodukter, er det imidlertid en udfordring, at biomassen er en begrænset ressource.

Det gælder både biomasse til kraft-varme og til transporten. Derfor er det helt afgørende, at vi også får gang i udviklingen og anvendelsen af fremtidens VE-brændstoffer, nemlig de såkaldte Power-to-X teknologier, hvor den primære energikilde er sol og vind, der laves om til brint-baserede brændstoffer.

Mere ambitiøst krav 
Med sommerens klimaaftale for energi og industri signalerede Folketinget klart, at der skal investeres i udvikling og produktion af Power-to-X.

Uden efterspørgsel bliver det imidlertid svært at få de nye brændstoffer ind i transporten, så det kan tælle med i Danmarks mål om at reducere CO2-udledningerne med 70 procent i 2030.

Den efterspørgsel sikres kun, hvis man i de aktuelle politiske forhandlinger sikrer et væsentligt mere ambitiøst krav end regeringens forslag om, at brændstofferne i gennemsnit skal have et seks procent mindre CO2-aftryk end fossile brændstoffer i 2030.

Det siger næsten sig selv, at dette ikke er nok. Et mål på for eksempel 30 procent i 2030 vil derimod skabe en massiv efterspørgsel på VE-brændstoffer med høj CO2-fortrængning.

Mest CO2-effekt for pengene 
Med et ambitiøst CO2-fortrængningskrav er det også helt afgørende, at der ses på brændstoffernes bæredygtighed.

Power-to-X og andre gode VE-brændstoffer kommer nemlig først rigtigt i spil med et smart designet CO2-fortrængningskrav, som også indregner den såkaldte ILUC-effekt.

ILUC står for Indirect Land Use Change og henviser til den indirekte påvirkning, som især biobrændstoffer baseret på vegetabilsk olie kan have på klimaet.

Ved at indregne ILUC vil kun de bedste VE-brændstoffer med høj CO2-fortrængning kunne tælle med i forpligtelsen. Dermed vil betalingsvilligheden stige betydeligt, når det gælder Power-to-X med høj CO2-fortrængning, fordi leverandørerne vil sikre mest CO2-effekt for pengene.

Følg op på sommerens klimaaftale 
Er der ikke politisk vilje til at øge målet markant og samtidig indregne ILUC, vil Power-to-X brændsler alene kunne fremmes med et særskilt krav om en minimumsandel af Power-to-X-brændsler i målopfyldelsen.

Som repræsentanter for virksomheder i hele værdikæden fra produktion til forbrugere vil vi opfordre regeringen og Folketinget til at følge sommerens klimaaftale op med en bred politisk aftale om et langsigtet og ambitiøst CO2-fortrængningskrav, der peger fremad mod 2030 og årene herefter.

Det skal sikre den nødvendige efterspørgsel og investeringer i Power-to-X til den del af transporten, der ikke elektrificeres med batterier og danne grundlaget for et nyt dansk eksporteventyr.

Forrige artikel Dansk Erhverv: Den nationale klimapåvirkning er ikke en regnskabsøvelse Dansk Erhverv: Den nationale klimapåvirkning er ikke en regnskabsøvelse Næste artikel Forening: Vi skal hente CO2 fra luften til landbrugsjorden Forening: Vi skal hente CO2 fra luften til landbrugsjorden
Højesteret giver Ørsted medhold: Får lov til at beholde navn

Højesteret giver Ørsted medhold: Får lov til at beholde navn

DOM: Energiselskabet Ørsted har også fremover lov til at bruge Ørsted-navnet. Syv af H.C. Ørsteds efterkommere havde ellers sagsøgt selskabet for uretmæssig brug af navnet, men Højesteret gav i dag selskabet medhold i navnestriden.