Debat

Aktører: Vi beholder ikke den grønne førertrøje uden at samtænke el og varme

DEBAT: De måneder, hvor Danmark typisk har produktionsoverskud af el fra vindmøller, er samtidig de måneder, hvor vi opvarmer vores boliger mest. Derfor skal vi integrere de kollektive systemer for el og varme, skriver Claus Møller, Helle Juhler-Verdoner og Kim Behnke.

Claus Møller (til venstre), Helle Juhler-Verdoner og Kim Behnke.
Claus Møller (til venstre), Helle Juhler-Verdoner og Kim Behnke.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Claus Møller, Helle Juhler-Verdoner og Kim Behnke
Hhv. administrerende direktør i Siemens A/S, branchechef for Intelligent Energi og vicedirektør i Dansk Fjernvarme

Den danske vindmølleindustri er på alle måder noget, vi skal være stolte af.

Ikke nok med at vindmøllerne sætter vores lille land på verdenskortet i den grønne omstillings tjeneste, så gør de også en kæmpe forskel herhjemme, klimamæssigt såvel som samfundsøkonomisk: I 2017 udgjorde el fra vindkraft 43,4 procent af vores samlede elforbrug, og industrien omsatte samlet for over 112 milliarder kroner.

Selvom vi nødigt vil tilføje et ”men” her, så må det være i fælles interesse, at Danmark får den maksimale værdi og nytte ud af vindkraften. Vi skal huske på, at vindkraft fortsat kun dækker cirka syv procent af det samlede danske energiforbrug, fordi vi stadig i alt for høj grad er afhængige af fossile brændsler.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Derfor kan det ikke understreges nok, at et helt afgørende element er, at vi elektrificerer sektorer, hvor fossile brændsler kan udfases og erstattes af grøn el.

Kigger vi på selve produktionen fra vindmøllerne, bliver der af og til stillet skarpt på, at vi i perioder med overskudsstrøm sælger den billigt – eller endda betaler for at komme af med den. Selvom Energinets opgørelser viser, at sådanne negative priser sker ret få timer om året, så kan man ikke komme udenom, at den grønne strøm ville gøre mest gavn, hvis den blev anvendt til at fortrænge fossile brændsler i landet. Dertil kan man tillægge den energi, som vi potentielt går glip af, når vindmøllerne indimellem drejes ud af vinden og således stopper for elproduktionen, fordi den ikke kan afsættes til ind- eller udland.

Rapporten konkluderer, at der ofte er et godt match mellem placering af fjernvarmeværk og adgang til passende energikilder, at varmepumper kan anvendes i både små, mellemstore og store byer, og slutteligt at der er en særdeles attraktiv økonomi i investeringen i disse varmepumper.

Claus Møller, Anders Stouge og Kim Behnke

Der findes ikke præcise statistikker over omfanget, men Energinet estimerer, at vi går glip af cirka 110-195 GWh årligt. I det større billede er der dog blot tale om få procent af Danmarks samlede elproduktion fra vindmøller. Ikke desto mindre kan denne ”spildte” energi forebygges – samtidig med, og måske endnu vigtigere, at værdien af et fortsat mere vindkraftdomineret elmarked øges – hvis vi i højere grad anvender elektriciteten i andre sektorer.

Naturen på vores side
Den rigtig gode nyhed er, at vi har naturen på vores side, hvis vi vil.

De måneder, hvor vinden typisk blæser mest i Danmark, er de selvsamme måneder, hvor behovet for opvarmning er størst. For energisystemet og den grønne omstilling er det særdeles positivt af en simpel årsag: Vindmøllestrøm kan lagres som energi til varmt vand til opvarmning.

Det er ikke kun naturen, der rækker os en hjælpende hånd. Vi har i Danmark også den fordel at have en unik og veletableret fjernvarmesektor, der tilsammen forsyner cirka 2 ud af 3 boliger med varme.

Samtidig har vi et finmasket eldistributionssystem, der nemt transporterer elektriciteten rundt i landet. Disse to forhold letter arbejdet med at øge anvendelsen af vindenergi til opvarmningsformål, da det er muligt at integrere de kollektive systemer for varme og el.

Integrationen kan lade sig gøre ved hjælp af eldrevne varmepumper, der er den mest effektive måde at omdanne elektricitet til varme på, idet varmepumpen kan forstærke energien med faktor tre eller højere.

For nyligt udgav Siemens i samarbejde med Intelligent Energi og Grøn Energi en rapport, der afklarer potentialet ved at erstatte fjernvarmens nuværende brug af fossile brændsler med store, eldrevne varmepumper i størrelsen 20-150 MW varmeeffekt.

Rapporten konkluderer, at der ofte er et godt match mellem placering af fjernvarmeværk og adgang til passende energikilder, at varmepumper kan anvendes i både små, mellemstore og store byer, og slutteligt at der er en særdeles attraktiv økonomi i investeringen i disse varmepumper. Med en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på blot cirka 6 år snakker vi altså om overskuelige tidshorisonter.

Danmarks næste store energi- og eksporteventyr
Det kan næsten lyde for godt til at være sandt, men forklaringen findes blandt flere parametre.

Varmepumper har en rigtig høj energieffektivitet, og kombineres dette med historisk lave elpriser og tilstrækkelig lokal adgang til gode varmekilder, som eksempelvis overskudsvarme, hav- eller spildevand, tegner der sig gode forretningsmuligheder. Sidst, men ikke mindst, forbedrer den nyindgåede energiaftale på flere punkter rammerne for el-varme-integrationen.

Det gælder særligt den permanente reduktion af elvarmeafgiften, der faktisk styrker økonomien i varmepumper yderligere. En stor ros til regeringen og det øvrige folketing! Det bidrager markant til at styrke sammenhængskraften i energisektoren.

Vi håber på at kunne bidrage og inspirere til en yderligere satsning på miljøvenlige, integrerede løsninger på tværs af de danske energisystemer. Og hvem ved; lykkes vi med at integrere på tværs ved hjælp af varmepumper, kan det måske gå hen og blive Danmarks næste store energi- og eksporteventyr.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Stouge

Direktør, DI Byggeri, formand for Rådet for Energieffektiv Omstilling
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

Claus Møller

Bestyrelsesformand, Envatek
bachelor i elektronik (Danmarks Ingeniør Akademi. 1986)









0:000:00