Alternativet: COP23 gødede jorden for fremtidens klimakamp

Af Rasmus Nordqvist 
Klimaordfører, Alternativet

De sidste uger er der blevet kæmpet for klodens fremtid i Bonn til COP23. Da klimatopmødet sluttede lørdag, var det med aftaler om flere delelementer, der bragte Parisaftalen lidt tættere på implementering.

Det var ikke en rørende afslutning på konferencen som på COP21, hvor vi nok var flere, der fældede en tåre.

Men det var en fin afslutning, fordi man kom et nødvendigt skridt nærmere, at man til næste års topmøde i Polen kan få vedtaget det regelsæt, der skal sikre, at Parisaftalen faktisk bliver til virkelighed.

Hjemvendt fra Tyskland er jeg optimistisk, fordi jeg oplevede en fornyet enighed om, at det haster, og at vi alle skal skrue op for indsatsen.

Kampen kæmpes af mange
Optimismen kom ikke nødvendigvis fra landenes forhandlere – COP23 var en ”underCOP”, og derfor var det også særligt drivkraften fra ikke-statslige aktører, der tændte håbet i mig.

Hjemvendt fra Tyskland er jeg optimistisk, fordi jeg oplevede en fornyet enighed om, at det haster, og at vi alle skal skrue op for indsatsen.

Rasmus Nordqvist
Klimaordfører, Alternativet

Børn og unge, byer og virksomheder, investeringsselskaber, trossamfund og klimaaktivister.

Alle var de helt klare i deres melding til verdens politikere: Det haster, og alle lande skal levere mere på deres nationale klimaplaner, hvis vi skal nå Parisaftalens klimamål.

Desværre er vi meget langt fra at nå klimamålene, da de nuværende løfter kun bringer os cirka en tredjedel af vejen.

Jeg er håbefuld, fordi dem, der kan, går i gang med at kæmpe for en beboelig klode i fremtiden. Det oplevede jeg tydeligt i Bonn.

Jeg er håbefuld, fordi jeg så, hvordan klimakampen udkæmpes på så mange niveauer.

Slagsmål om paragraffer, om klimafinansiering, om global energiomstilling, om de rige landes historiske ansvar, om fremtidens ejerskab af energiforsyningen, om retten til at blive hørt af verdens ledere, om retten til at indånde ren luft og til altid at kunne vælge et plantebaseret måltid.

Klimakampen er ikke et nulsumsspil
I Bonn blev jeg bekræftet i, at klimakampen er fuld af håb og ikke kun er et nulsumsspil mellem stater.

I selve forhandlingerne føles det tit, som om vi i stedet for at bekæmpe klimaforandringerne kæmper mod hinanden.

Lande vil kun gøre noget, hvis de andre gør mindst lige så meget. Med den logik kommer vi aldrig i mål.

Og hvor er det dog også en kedelig måde at lave politik på – en kedelig måde at leve sit liv på.

I modsætning til det står alle os andre, der har set skriften på væggen, og som lader os styre af et helt anderledes tankesæt: Vi skal ikke springe over barren, hvor den er lavest, men tværtimod lade os inspirere af hinanden, hjælpe hinanden, overgå hinanden!

Jeg blev på COP23 inspireret af klimaminister Lars Chr. Lilleholt. Han gik i Bonn med i en koalition af 18 lande, der vil sende kullene på pension i 2030.

Men jeg synes også, man kan sætte barren en del højere. Derfor har jeg foreslået regeringen, at den skaber en koalition af lande, der vil lukke hele den fossile produktion.

På trods af at regeringens mål herhjemme klinger utroligt hult, da 2030 er for sent, og Danmark til den tid vil være kulfrit uagtet målet, er det positivt, at vi nu taler konkret om, at vi skal af med de fossile brændsler.

Danmark skal stå i spidsen for fossil udfasning
Vi skal bare ikke kun tale om kul. Vi skal tale om kul, olie og gas. Vi skal tale om behovet for at udfase den fossile produktion hurtigst muligt.

Det er et bedrag af dimensioner at bilde befolkningerne verden rundt ind, at vi kan fortsætte jagten på nye fossile brændsler og stadig nå at bremse klimakrisen. Dette bedrag skal stoppes nu.

Fossile brændsler nævnes ikke med et ord i Parisaftalen, og det er lidt absurd, at verdens lande har klimaforhandlet i flere årtier uden at lave en aftale om at afvikle den fossile produktion.

Derfor skal regeringen stå i spidsen for, at alle verdens lande laver planer for udfasning af kul-, olie- og gasproduktion, og at disse kommer med i Parisaftalen.

Hvis regeringen bruger det næste år på det, så vi på COP24 for alvor kan tage hånd om den primære årsag til den galoperende klimakrise, mellem forbruget af olie, kul og gas, vil jeg være stolt. Og håbefuld.