Alternativet: Lad danskerne eje Radius

Af Jonathan Ries og Christian Poll (ALT)
Hhv. folketingskandidat og finans-, energi- og grøn omstillingsordfører

Salget af det sjællandske elnet via Radius er aflyst. Kun for en kort stund.

Ørsted meldte sidste uge, at det er i alles interesse, at Radius overgår til et nyt ejerskab med henblik på at skærpe Ørsteds strategiske fokus og ambition om at skabe et globalt førende selskab inden for grøn energi.

Det er også i Alternativets interesse, at Ørsted og andre går forrest i den grønne omstilling. Netop derfor skal diskussionen om Radius' ejerskab og fremtid fortsætte.

Andelbevægelsens moderland
Lige nu vil vores finansminister, Kristian Jensen, ikke sætte begrænsninger for, hvem Ørsted sælger Radius til. Samtidig ser staten ikke ud til at købe det sjællandske elnet.

Derfor må vi som forbrugere gå sammen og tilbyde at købe elnettet som forbrugerejet selskab.

I andelsbevægelsens moderland bør vi forbrugere slå os sammen og købe de 19.000 km elnet og 160.000 gadelamper, som Radius består af.

Jonathan Ries og Christian Poll (ALT)
Hhv. folketingskandidat og finans, energi- og grøn omstillingsordfører

Lad os nemlig lige bruge en tænkepause til at overveje: Hvem skal eje et elnet, som hver dag forsyner cirka en million sjællandske elforbrugere?

I andelsbevægelsens moderland bør vi forbrugere slå os sammen og købe de 19.000 kilometer elnet og 160.000 gadelamper, som Radius består af.

I sidste ende er det jo vores boliger, gader og erhverv, det handler om.

En million andele
Hvis en andelsforening bestående af alle Radius' elkunder hver især køber en andel på 14.000 kroner, vil vi komme op i nærheden af 14 milliarder, som svarer til de salgspriser, der er nævnt. Andelsforeningen vil kunne tage lån til en del af prisen, så det bliver billigere for elkunderne.

Vi forestiller os, at vi skal skabe en andelsforening, hvor alle kunder bliver tilbudt en andel og en rabat på eltransport, svarende til almindelig forrentning.

Ejer man en andel, vil man altså kunne afskrive denne ved, at el-leverancen bliver billigere. De, der ikke vil være med, betaler normale omkostninger, og nye kunder får tilbudt en andel.

Hvad venter vi på?
For at et andelskøb kan lade sig gøre, skal der skabes en folkelig bevægelse.

Som borgere skal vi bruge vores politiske indflydelse således, at staten som majoritetsejer kan støtte salget til et forbrugerejet andelsselskab.

Det kan lyde svært, men faktisk er store dele af det danske elnet allerede ejet af forbrugerne, for eksempel NRGi i Østjylland og Seas-NVE i Vestsjælland.

Disse forbrugerejede selskaber viser, at det kan lade sig gøre at holde en lav pris til forbrugerne og samtidig tage initiativer til eksempelvis energibesparelser og fibernet for deres forbrugere.

Så hvad venter vi på? Hvordan skaber vi et andelsselskab?

Vejen til et forbrugerejet selskab
Gennem vores arbejde i ngo-verdenen har vi erfaret, at den største udfordring ligger i opstartsfasen.

At starte et andelsselskab op med henblik på at købe et elnet kræver kompetencer og ressourcer.

Mange ting skal falde på plads – både jura, finansiering og opbygningen af en organisation kræver en indsigt, de færreste har. Det kan være for uoverskueligt for mange, enten i forhold til ens fritid, eller fordi man mangler et passende netværk.

Derfor ser vi to områder, der skal have politisk fokus, så selskaber som Radius bliver købt og organiseret som forbrugerejede selskaber:

For det første skal man fra politisk side give mere favorable vilkår for andelsselskaber. For eksempel kan virksomheder nu overdrages skattefrit til erhvervsdrivende fonde; tilsvarende kunne man gøre det mere attraktivt at danne andelsselskaber i forhold til afgifter og skat. Lokalt ejet infrastruktur og lokalt ejede og styrede projekter skal prioriteres politisk.

For det andet skal vi sikre mere professionel rådgivning til dem, der vil danne andelsselskaber.

Erhvervsstyrelsen har glimrende vejledning om alt fra andelsboligforeninger til erhvervsdrivende fonde. Og der findes allerede foreninger for andelsselskaber, som Tænketanken Demokratisk Erhverv eller Kooperationen.

Men vi har brug for en ressourcestærk og synlig organisation, der kan samle og støtte almindelige borgere i at starte nye fællesejede selskaber op.

Lokal værdiskabelse
Hvis vi tager Radius som eksempel, kan sådan en organisation hjælpe med planlægningsprocessen og være med til at beskrive den rigtige struktur for et forbrugerejet selskab.

Desuden kan organisationen hjælpe med at beskrive de økonomiske og faglige rammer. Med den rigtige økonomiske støtte, for eksempel fra fonde, kunne lønnede medarbejdere hjælpe med at promovere projektet og at kontakte relevante borgere – en opgave, som er svær at styre og organisere for almindelige borgere i deres fritid.

Vi skal styrke dannelsen af flere andelsselskaber og dermed styrke lokal værdiskabelse. Det er til gavn for hele Danmark.

Derfor skal vi købe Radius fra Ørsted som et forbrugerejet selskab. I forhold til Radius kan vi ikke vente på bedre politiske vilkår.

Hvem vil være med til at købe Radius? Tiden er nu.