Debat

Alternativet: Hvornår går regeringen ind i kampen for EU's klimapolitik?

DEBAT: Først når Danmark anerkender, at EU's klimamål ikke er i overensstemmelse med Paris-aftalen, og når regeringen bruger reelle kræfter på at forbedre EU's klimapolitik, lever den op til de fine ord i regeringsgrundlaget, skriver Christian Poll.

Foto: Claus Bech / Scanpix
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Poll
Klima- og energiordfører for Alternativet

Der er blevet sagt mange kloge ting om det forfejlede kvotesystem i denne debatserie. Særligt værd at fremhæve er Peter Birch Sørensens afsluttende opfordring i Klimarådets sidste indlæg her på Altinget, som jeg mener er fuldstændig korrekt:

”Kvotesystemets problemer skal løses ved, at Danmark allierer sig med ligesindede EU-partnere for at gennemtvinge en tilstrækkelig opstramning af systemet. Indtil da er kvotesystemet ikke et fyldestgørende argument for at afskaffe støtte til vedvarende energi og energibesparelser.”

Det er åbenlyst, at man ikke med udgangspunkt i kvotesystemet kan argumentere for ikke at støtte vedvarende energi og energibesparelser. Det også klart for alle, at kvotesystemet i dag fungerer modsat hensigten – nemlig som undskyldning for at undlade klimaindsatser. Det er ligeså åbenlyst, at vi fremover skal lægge mere vægt på vores mulighed for allianceopbygning i EU.

Vi har kun fire år tilbage, før Paris-aftalens klimamål kan blive umulige at opfylde.

Christian Poll
Klimaordfører for Alternativet

Men gør Danmark så det? Allierer vi os med andre for at presse på for mere progressiv energi- og klimapolitik?

Holder regeringen sit ord?
I VLAK-regeringens regeringsgrundlag står der, at regeringen vil arbejde for strukturelle reformer af kvotehandelssystemet til gavn for den grønne omstilling. Det er et godt løfte. I det hele taget er der takter i regeringsgrundlaget, der i den grad forpligter regeringen til at søge indflydelse internationalt i de fælles bestræbelser på at undgå klimakrisen.

I regeringsgrundlaget står blandt andet om klimaaftalen fra Paris:

”Danmark skal nationalt arbejde for at bidrage til indfrielse af denne ambitiøse målsætning, men Danmarks andel af de samlede emissionsudledninger taget i betragtning, er det af største betydning at søge indflydelse internationalt. Derfor har regeringens klimapolitik et nationalt såvel som et internationalt fokus.”

Spørgsmålet er så, hvad konsekvensen af disse ord er?

Som jeg læser det, handler det om, at vi skal søge indflydelse internationalt for at nå Paris-aftalens mål. Og det betyder, at regeringen skal arbejde intenst for at få hævet ambitionsniveauet og klimamålene – i EU og globalt. Og dermed presse på for et kvotesystem, der gør os i stand til at nå vores mål.

For lidt konkret politik
Vi har kun fire år tilbage, før Paris-aftalens klimamål kan blive umulige at opfylde. Ifølge en ny analyse fra Carbon Brief er der 66 procent risiko for, at kloden om 4,06 år er blevet 1,5 grader varmere end niveauet før den industrielle revolution.

Vi har altså rigtig, rigtig travlt. Heldigvis er der i Danmark og i Folketinget bred enighed om, at klimaproblemet er vigtigt og at målene fra Paris-aftalen skal nås. Men få er villige til for alvor at drage konsekvenserne af målene og oversætte dem til konkret politik.

EU-klimamål lever ikke op til Paris-aftalen
Som jeg også skrev i mit sidste indlæg mener jeg, at udgangspunktet for debatten om kvotesystemet skal være, hvad det nødvendige for at undgå klimakrisen er, og ikke hvordan vi redder kvotesystemet. 

Derfor er debatten om EU's klimamål – som kvotesystemet er et middel til at nå – bydende nødvendig. Problemet er nemlig, at EU’s mål om at reducere vores udledninger af drivhusgasser med 80-95 procent i 2050 blev fastsat for ca. 10 år siden med det mål at holde den globale temperaturstigning på 2 grader.

På COP21 i Paris blev klimamålet som bekendt skærpet, og hele verden blev enige om at efterstræbe en temperaturstigning på helst kun 1,5 grader. EU’s eget klimamål er med andre ord ikke i overensstemmelse med det globale klimamål.

EU bør være foregangsregion
Hvis regeringen mener, at Paris-aftalen er en milepæl og at vi skal søge indflydelse internationalt, bør man meget snart forholde sig til, at verdens samlede reduktionsplaner ikke reducerer den globale udledning af drivhusgasser tilstrækkeligt hurtigt.

Regeringen bør derfor konkret og aktivt arbejde for, at EU i lyset af Paris-aftalens skærpede temperaturtærskel øger ambitionsniveauet for 2020-, 2030- og 2050-reduktionsmålene, så de svarer til behovet og videnskaben, og så man lever op til Paris-aftalens mål, der blandt andet indebærer, at man globalt udfaser fossile brændsler senest i 2050. Et mål, EU som foregangsregion bør opnå endnu tidligere. Synes jeg.

"Meget ambitiøst"
Alligevel får jeg ofte fornemmelsen af, at regeringen ikke i tilstrækkelig grad anerkender Paris-aftalens nye mål og arbejder for, at Danmark og EU tilrettelægger sin klimapolitik herefter. De er simpelthen ikke gået i gang med den oversættelsesproces, hvor de flotte ord bliver til virkelighed.

Adspurgt om netop behov for at hæve ambitionsniveauet, hvis vi skal nå målene, plejer ministeren at svare, at EU's reduktionsbidrag til Paris-aftalen er blandt de mest ambitiøse. Ministeren mener for eksempel, at EU's mål om 80-95 procents reduktion i 2050 er ”meget ambitiøst”

Før Danmark – som et historisk grønt foregangsland – går aktivt ind i en kamp, der anerkender, at EU's mål ikke er tidssvarende og bruger alle kræfter på at forbedre EU's klimapolitik, er det svært at se, hvordan regeringen kan leve op til de fine ord i regeringsgrundlaget.

Tomrum efter Trump
Donald Trumps indtog i det Hvide Hus har efterladt et enormt tomrum for klimalederskab i verden. EU har derfor nu en unik mulighed for at træde til som dem, der tager teten og viser hele verden, hvad der er nødvendigt at gøre. Derfor er småjusteringer af kvotehandelssystemet bare ikke godt nok.

Før kvotesystemet og EU's klimapolitik og -mål som helhed er i overensstemmelse med Paris-aftalens klimamål, er det svært at forestille sig hvordan EU kan indtage en ledende rolle i det internationale klimaarbejde uden selv at have klimamål, der stemmer overens med temperaturmålene i Paris-aftalen.

Samråd: Hvad vil regeringen gøre?
Tirsdag efter påske har jeg sammen med Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale og SF indkaldt klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) til forespørgselsdebat, hvor vi vil forsøge at blive klogere på, hvad regeringens planer er for at søge indflydelse internationalt – med henblik på at sikre, at temperaturstigningerne holdes godt under 2 grader og helst ikke over 1,5 grader, som aftalt i Parisaftalen, og hvad Danmark herunder vil gøre for at sikre, at EU og andre lande skærper deres klimamål i forbindelse med det første review af den globale indsats, der finder sted i 2018.

Hvis vi skal nå i mål, må det nemlig ikke forblive ved flotte ord og hensigtserklæringer eller henvisning til, at et dysfunktionelt kvotesystem kan løse klimakrisen. Der er rig mulighed for at sætte en global dagsorden, hvis regeringen ellers vil.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Poll

Specialkonsulent, DTU, afdelingen for Kvantitativ Bæredygtighedsvurdering
civilingeniør (DTU,1991)

0:000:00