Alternativet: Økologi kan sagtens brødføde hele verden

DEBAT: I en snæver sammenligning er økologien ikke nødvendigvis bedre for klimaet. I et bredere fremtidsperspektiv, hvor landbrug og forbrug gentænkes, er sagen dog en anden, mener Alternativets Christian Poll, der her forklarer hvorfor.

Af Christian Poll
Klimaordfører for Alternativet

Spørgsmålet om klimaeffekten af økologisk produktion har fyldt godt i debatten, siden Alternativet i valgkampen i fjor foreslog, at vi inden 2040 skal have en 100 procent økologisk landbrugsproduktion herhjemme.

Kritikken går primært på, at en omlægning herhjemme vil have ingen eller ligefrem negativ klimapåvirkning. Derudover taler vi også meget om de globale konsekvenser af økologisk og ikke-økologisk produktion, hvor der fra nogen aktører især er tvivl om, hvorvidt vi kan brødføde hele verden uden sprøjtegifte.

Økologien i dag er ikke perfekt
Lad mig starte herhjemme. Jeg vil ikke her komme ind på fordelene ved økologisk produktion for natur, miljø og sundhed, da der er almen konsensus om, at økologi er langt bedre på disse parametre. Men kritikerne har til dels ret ift. klimaeffekten.

I en snæver 1:1 sammenligning er økologien, som vi kender den i dag, ikke nødvendigvis bedre for klimaet end ikke-økologien. Kilo til kilo mel, bøf til bøf – hvis alt andet er lige. Men alt andet er ikke lige af især tre grunde:

  1. Økologiske sædskifter er anderledes end konventionelle. Derfor slider man mindre på jorden, og man kan på sigt lagre kulstof i jorden, når man dyrker den økologisk. Med økologi kan Danmark udnytte den grønne biomasse til foder og dermed på sigt helt undgå at importere proteinfoder fra Latinamerika – en af de helt store klima- og natursyndere.

  2. Det er et klart et mål for os, at 100 procent økologi ikke står alene. Når vi forhåbentlig inden for de næste 25 år har 100 procent økologisk landbrug, har vi også en langt mindre animalsk produktion, end tilfældet er i dag, hvor vi fx er den største eksportør af levende svin i EU. Det er først og fremmest vores intensive kødproduktion, der belaster klimaet, så derfor vil vi arbejde for, at landbrugets primærproduktion bliver langt mere vegetabilsk, end den er i dag. Vores høje import af foder til husdyrhold er meget klimabelastende, og med færre dyr og dansk produceret foder kan vi mindske landbrugets klimabelastning markant.

  3. Økologien i dag er ikke perfekt. Derfor vil vi have et dynamisk økologibegreb, der tager afsæt i det, vi kender i dag, men fremtidens økologi skal løse problemerne inden for bl.a. klimabelastning. Økologien anno 2016 er det minimum, vi skal arbejde videre med, og vi vil altså adressere og fjerne de barrierer, der er for en langt mere klimavenlig økologisk produktion. Fx vil vi se elmotorer i landbrugsmaskiner om måske 10 år, ligesom vi ser dem i personbilerne i dag. En anden vinkel er den gren af den giftfri produktion, der hedder permakultur, som udnytter arealer og ressourcer langt bedre end såvel konventionelt som økologisk brug i dag.

Vi skal gentænke hele systemet
Landbruget har i dag en gæld på 379 milliarder kroner, og hvert syvende landbrug er på randen af konkurs. En omlægning til et 100 procent økologisk landbrug betyder i vores vision også en ændring af landbrugsbedrifternes størrelse og struktur.

Hvis vi ikke får gang i en grøn revolution i landbruget, vil de mulige klimagasreduktioner kun være af teknologisk art. Vi skal altså gentænke hele systemet – og det er der heldigvis præcedens for, da erhvervet altid tidligere har gennemgået gennemgribende forandringerne, når krisen har kradset.

Globalt vil en omlægning til økologi føre til højere arealudbytte og ikke, som det er tilfældet i et tempereret klima, til lavere. Derfor betyder omlægning til økologi ikke fortrængning af natur og skov globalt.

Mængden af mad er ikke problemet
For første gange nogensinde har et stort studie sammenlignet 40 års international forskning om økologi med ikke-økologisk landbrug på de fire parametre produktivitet, økonomi, miljø og samfundsmæssig påvirkning. Studiet fandt, at det eneste felt, hvor økologi taber til det ikke-økologiske landbrug, er på udbytte. Men udbyttet på økologi er ikke så meget mindre, at det er et argument for at holde igen med produktionsformen.

Problemet er nemlig ikke mængden af mad, vi producerer globalt – det er fordelingen af maden. Og den ensidige dyrkning af afgrøder, især foder til dyr, fylder rigtig meget. Vi kan sagtens brødføde hele verden med økologi, hvis vi skærer ned på vores kødforbrug, hvilket vi i klimaforandringernes tid skal gøre under alle omstændigheder.

Hvis vi i dag undgik madspild (ca. 30-40 pct. af den mad, der produceres globalt), kunne vi snildt brødføde hele verdens befolkning og flere milliarder til. I dag og i 2050.

Globalt set er økologi ikke nødvendigvis hele svaret. Men det er utvivlsomt, at vi skal gøre noget helt anderledes end i dag. Ja, det globale fødevaresystem har evnet at producere store mængder fødevarer, men med markante omkostninger: udbredt nedslidning af den frugtbare jord, vandmiljøet og økosystemerne, store udledninger af drivhusgasser, tab af biologisk mangfoldighed, stress for landmænd, sult og underernæring i store dele af verden.

Det er på tide at tænke nyt og bedre – for naturens, miljøets, dyrenes, vores sundheds og klimaet skyld.

Forrige artikel DI: Biomasse er en kæmpe succes DI: Biomasse er en kæmpe succes Næste artikel Dansk Energi: Ikke alle fjernvarmeværker skal tvinges til at producere el Dansk Energi: Ikke alle fjernvarmeværker skal tvinges til at producere el
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.