Alternativet: Vi vil tilbageerobre begrebet bæredygtigt landbrug

Opret en insekt-taskforce. Giv støtte til hamp. Undervis i plantebaseret kost.

Alternativet præsenterer tirsdag sit bud på en landbrugspakke med 37 konkrete forslag med titlen Bæredygtigt landbrug.

Det overordnede mål for Alternativet er en markant omstilling af den danske fødevareproduktion i en mere bæredygtig retning, som skal gå hånd i hånd med en omstilling af danskernes fødevareindtag.

Partiet mener, at det ikke bare vil komme miljøet, naturen og klimaet til gavn, men også gavne bundlinjen for dansk landbrug.

Landbruget bør være dem, der betaler, når drikkevandsboringer bliver nedlagt på grund af pesticidrester.

Christian Poll
Landbrugs-, miljø- og fødevareordfører, Alternativet

Altinget har lavet et interview om pakken med partiets landbrugs-, miljø- og fødevareordfører, Christian Poll.

Hvorfor er I kommet med et alternativt bud på en landbrugspakke?

Med det her udspil vil vi sige, at vi vil et landbrug, hvor man igen har stolthed, en lokal produktion, arbejdspladser og samtidigt et landbrug, der er i langt bedre balance med naturen.

Christian Poll
Landbrugs-, miljø- og fødevareordfører, Alternativet

Jeg er ret bekymret for vores landbrug. En del af det er den store gæld, de har – samlet set over 300 milliarder kroner – men også, at de bliver ved med at gøre mere af det samme, i stedet for at prøve at følge den udvikling, som jeg synes ligger lige foran næsen af dem.

Med det her udspil vil vi sige, at vi vil et landbrug, hvor man igen har stolthed, en lokal produktion, arbejdspladser og samtidig et landbrug, der er i langt bedre balance med naturen. Som både er økonomisk, miljømæssigt og socialt mere bæredygtigt. Vi forsøger at komme hele vejen rundt med vores 37 forslag.

Du siger, at landbruget bare gør mere af det samme, men går det ikke allerede i den rigtige retning med færre sprøjtemidler og flere, der skifter til økologi?

Jo, på mange måder går det i den rigtige retning. Især omstillingen til økologi. Den glæder jeg mig over hver måned, når jeg ser statistikkerne. For os er det bare vigtigt, at vi får speedet den udvikling op. Økologien har jo 25 år på bagen, og det er gået meget langsomt at nå fra en andel på nul til omkring de ti procent.

Hvis det skal tage lige så lang tid, så er det jo 250 år ude i fremtiden, at vi har økologi hele vejen rundt. Vi mener, at der skal være 100 procent økologi senest i 2040. Og derfor skal der speedes voldsomt op.

Grunden til, at det ikke er gået hurtigere med den økologiske omstilling er vel også, at forbrugernes efterspørgsel ikke har været til mere?

Ja, det går jo hånd i hånd. Det er rigtigt. Det er blandt andet derfor, vi også har forslag om, at vi skal have 90 procent økologi i alle offentlige institutioner, fordi vi skal have nogen til at gå foran, så hurtigt som muligt. Vi skal have nogen til at drive markedet endnu hurtigere frem.

Flere elementer, som den økologiske omstilling og klimaafgiften på oksekød, er jo velkendte forslag fra jer. Kan du pege på de mest centrale nye forslag i pakken?

For eksempel skal landbruget med i klimaindsatsen nu. Vi har fået et mål fra EU på 39 procent i 2030 (på at reducere CO2-udledninger i den ikke-kvotebelagte sektor, red.), og noget af det nye, vi foreslår, er, at alle landbrug skal lave klimaregnskaber og klimahandlingsplaner baseret på dem, så vi simpelthen år for år får en nedbringelse af klimabelastningen.

Et andet forslag, som har været nævnt få gange, men som også er lidt specielt, er det med, at landbruget bør være dem, der betaler, når drikkevandsboringer bliver nedlagt på grund af pesticidrester. Det er ikke rimeligt, at vi som borgere skal betale, når det er pesticider, som ødelægger vores drikkevand.

Med denne pakke lægger I vel op til, at landbruget skal fylde mindre i Danmark?

Ja, lidt mindre skal det jo fylde, fordi vi mener, at der skal udtages lavbundsjorde. Her er der virkelig meget klima og miljø at hente. Man kan få bedre beskyttelse af vandmiljø, og man kan undgå at ødelægge den CO2-lagring, som der er i de våde områder. Det vil rigtig nok give et lidt mindre landbrugsareal, men vi har jo også verdensrekord i den vestlige verden på landbrugsareal.

En fuld økologisk omstilling vil vel også betyde færre landmænd?

Vi har ikke noget ønske om at lukke ned for landbruget, vi har et ønske om, at landmændene omstiller sig til en mere bæredygtig produktion. Det er en myte at sige, at vi så kommer til at producere mindre.

Men det er ikke noget mål i sig selv at producere så og så mange ton svinekød om året. Målet er at have en god forretning, og lige nu er der rigtig mange dele af landbruget, der ikke har en god forretning, men som kunne få det ved at omlægge til økologisk produktion, så de måske producerer mindre, men får større indtægter per enhed.

Hvad så med de forbrugere, der enten ikke har pengene eller ikke ønsker at bruge pengene på at købe økologisk?

Når vi kommer op i økologisk produktion, så vil priserne udligne sig. Og så vil det blive mere og mere gængs at købe økologi. Det bærer jo stadig præg af, at økologi er lidt niche. Rigtig mange køber i dag økologiske gulerødder, mens det ikke er så mange, der er nået til den økologiske kylling endnu. Og det er jo blandt andet på grund af prisforskellen, og hvordan markedet har udviklet sig.

Så du mener ikke, det bliver dyrere for forbrugerne, hvis vi laver en 100 procent økologisk omstilling i Danmark?

Nej, det tror jeg ikke, hvis man laver det store regnestykke til sidst. Det vil være et ret svært regnestykke at lave, men samfundsøkonomisk vil det i hvert fald blive billigere, fordi vi vil forurene naturen mindre og bedre kunne leve op til direktiver omkring eksempelvis drikkevand, uden at skulle lave særlige indsatser. Den slags koster jo også penge.

Så kan det godt være, at forbrugeren nogle gange vil opleve, at noget er dyrere, men andre gange vil de opleve, at det koster det samme, og målet er jo også en omlægning af forbruget.

I Danmark er vi jo kendt for at være langt med at reducere brugen af sprøjtemidler sammenlignet med konventionelle landmænd i udlandet. Risikerer forbrugerne ikke samlet set at få flere pesticider, hvis de bare spiser flere konventionelle fødevarer fra udlandet?

Det tror jeg ikke, de vil. Det her er jo en overgangsproblemstilling. Selvfølgelig ville vi få nogle varer ind fra udlandet. Det gør vi allerede i dag i en eller anden grad, og det har jeg ikke indtryk af, handler så meget om pris. Det handler mere om, at mange forbrugere vil have danske produkter.

Hele denne her omstilling kan man ikke sammenligne en til en. Man kan ikke sige, at det er dyrere for forbrugere, fordi i går købte han en konventionel mælk, og i dag køber han en økomælk. Nej, fordi vi skal jo samtidig omstille hele produktionen og hele forbruget stille og roligt.

Har I regnet på, hvad jeres landbrugspakke vil koste for henholdsvis landbruget og samfundet?

Nej, og det er jo faktisk meget svært at gøre, fordi det er en omstilling, vi sætter i værk. Og det at sammenligne en til en giver ikke mening, og det er det, som landbruget tit gør i denne her type udspil. De siger: "Jamen ham her bonden med 70 malkekvæg, han vil gå fallit, fordi i morgen skal han betale en million kroner mere," eller sådan noget.

Men vil vil jo skabe en omstilling. Vi vil have, at den landmand går ned i antal kvæg, skifter til noget andet eller bliver økologisk med sine kvæg. Vi vil ikke have, at han forbliver på samme produktion. Så ville det hele være lige meget. Men det er meget svært at forudsige, hvad landmændene vil gøre, og det afhænger også af, hvordan priserne er, når de omstiller sig, så vi har ikke lavet en beregning af det.

Men flere af vores forslag har også nogle indtægter. Vi vil for eksempel forhøje pesticidafgifterne, og vi vil sørge for, at landbruget selv betaler for de her ødelagte drikkevandsboringer. Så på den måde har vi både indtægter og udgifter i forslaget.

Men de fleste af jeres forslag gør det jo dyrere at være landmand, og det er vel ikke urealistisk, at det kan medføre en mindre eksport og give færre penge til statskassen?

Men det er, fordi du tænker alt andet lige. Tag nu vores forslag om en afgift på 17 kroner per kilo oksekød. Det foreslår vi jo for at ændre adfærden. Vi gør det ikke for at få oksekød ind udefra. Det er netop derfor, at vi ikke ligesom vismændene siger, at afgiften skal være på kvæget, altså dyret, men på salget. Fordi så gælder det for udenlandsk som for dansk kød. Hele vores pointe er, at vi skal omlægge produktionen, og vi skal have lavet forbruget om, og det gør vi med de virkemidler, vi har.

Så du anerkender ikke, at det her kommer til at betyde, at der vil skulle tages penge andre steder fra for at realisere denne her pakke?

Det kan godt være, at der er brug for nogle penge undervejs, men vi har i vores finanslovforslag altid lagt en hel del penge ind som en slags reserve. I det sidste finanslovforslag, vi lavede, havde vi 30 milliarder kroner stående, som vi kan bruge til forskellige ting.

Men overordnet set er der her både plusser og minusser på økonomien, og hvis vi får en omlægning til økologi, så har vi et stort plus på samfundsøkonomien, og vi har en sundere sektor med økologiske landmænd, der typisk har en bedre forretning, der også vil hjælpe dem til at nedbringe gæld med mere.

Her til sidst: I har valgt at kalde pakken for Bæredygtigt landbrug, som jo også er navnet på en forening med en noget anden filosofi, end den, I fremlægger her. Hvad er tanken bag det?

Vi synes, at foreningen Bæredygtigt Landbrug har fordrejet det her begreb. Vi vil gerne tage det tilbage til det, som bæredygtighed egentlig er, nemlig, hvor man kigger på tre bundlinjer.

Jeg tror, at Bæredygtigt Landbrug har kigget på den økonomiske bundlinje alene og sagt, at det skal være økonomisk bæredygtigt. Men det kan man ikke. Begrebet bæredygtighed består af en række parametre, som skal skabe en balance, nemlig den sociale, den økonomiske og den miljømæssige. Og det er det, vi gør med det her udspil.

Få et overblik over de 37 forslag her.