Altinget sender nyt magasin på gaden

UDGIVELSE: Altinget er gået sammen med New York Times’ særtillæg om den nyeste udgave af magasinet. Her får du 200 siders politisk journalistik, der spænder over alt fra analyser, interview med Løkke og kronikker af bl.a. Bill Clinton.

Redaktionen

Fredag udkom Altingets månedlige magasin, hvor vi giver dig et røntgenblik på dansk og international politik.

Denne gang er magasinet endda dobbelt så stort, som det plejer. Altinget: magasin er nemlig gået sammen med New York Times’ særtillæg, Turning Points Global Agenda 2018. Her kan du læse analyser og kronikker af bl.a. Bill Clinton, der melder sig ind i den amerikanske værdikamp, efter Trump er blevet præsident, tidligere udenrigsminister Madeleine Albright om situationen i Nordkorea og Ayaan Hirsi Ali om Mellemøsten. Og meget, meget mere.

Fra den hjemlige scene har Altinget talt med Lars Løkke Rasmussen om udlændingepolitik og næste års agenda, når det kommer til menneskerettighederne, og vi har også rekonstrueret, hvordan græsrødder og kendisser sammen fik stoppet milliardbyggeriet på Amager Fælled. Der er et stort portræt af Nigel 'Mr.Brexit' Farage og et interview med en hollandsk cyberekspert, der mener, tredje verdenskrig for længst er brudt ud i cyberspace, og at Danmark er i skudlinjen.

Du kan læse magasinet online her.

Foto:

Vil du gerne have det trykte magasin tilsendt, kan du tegne abonnement her.

God læselyst!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00