Debat

Ambitiøs energipolitik i EU sikrer vækst og arbejdspladser

DEBAT: Fronterne i den danske energidebat er i de seneste uger blevet trukket skarpt op, men det er afgørende, at den nationale debat ikke får som konsekvens, at vi bliver mindre ambitiøse i EU, skriver Vindmølleindustrien og European Wind Energy Association.
Foto: Colourbox
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jan Hylleberg og Thomas Becker
Hhv. adm. direktør i Vindmølleindustrien og adm. direktør i European Wind Energy

AssociationDanmark fylder ikke meget på det europæiske energilandkort, men vi har bevist, at det er muligt at producere store mængder vedvarende energi (VE) til fornuftige priser. I samme ombæring har vi opbygget en stærk vindindustri og en stor eksport, der giver os en unik markedsposition og gør os verdensførende på området trods vores beskedne geografiske størrelse.

En logisk følgevirkning af EU's ambitionsniveau er de rammebetingelser, som vindindustrien i Danmark, såvel som alle andre grønne industrier i EU, kan forvente fremadrettet.

I forlængelse af fredagens møde i Europaudvalget bliver de overordnede vilkår for grøn vækst og omstilling besluttet. Udvalget skal fastlægge det forhandlingsmandat, som klima- og energiministeren har med til Bruxelles, når EU's klima- og energimålsætninger i perioden 2020-2030 skal drøftes i Rådet.

For vindindustrien og andre grønne brancher har det afgørende betydning, at Danmark støtter en politik med ambitiøse og bindende målsætninger. Vores branche er afhængig af langsigtede investeringer, som går hånd i hånd med vækst og nye arbejdspladser. Disse opstår ikke uden politisk stabilitet og enighed om, hvor ambitionsbarren skal sættes.

Vindmølleindustrien og EWEA bakker op om Europa-Parlamentets seneste beslutning om en 40 procents reduktion af drivhusgasser, energieffektivitet på 40 procent samt minimum 30 procent VE i energiforbruget i 2030. Det er en tand mere ambitiøst end Europa-Kommissionen, der lægger op til en to-måls anbefaling med 40 procents reduktion af drivhusgasser og 27 procent VE, der ikke er bindende på medlemsniveau.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Stabile rammevilkår medfører vækst og innovation
Danmark har traditionelt haft vajende faner på det grønne område, og danske politikere har arbejdet aktivt for en ambitiøs europæisk klima- og energipolitik. Den linje skal fastholdes, både for at sikre, at Danmark også i fremtiden vil være et foregangsland for grøn innovationsteknologi, men i høj grad også af hensyn til den samlede europæiske udvikling frem mod 2030.

Derfor opfordrer vi Europaudvalget til at give klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen et ambitiøst dansk mandat med til rådsforhandlingerne. Den danske minister må sammen med blandt andet sin tyske kollega være med til at trække EU i en grønnere retning, end Kommissionen umiddelbart lægger op til.

EU udgør i dag størstedelen af den grønne danske teknologieksport, så i sidste ende vil Europaudvalgets beslutning have betydning for, hvorvidt der kommer flere eller færre arbejdspladser, skatteindtægter og eksportmuligheder for det danske samfund.

Jan Hylleberg og Thomas Becker
Hhv. adm. direktør i Vindmølleindustrien og adm. direktør i European Wind Energy Association

Alt andet vil være dårligt nyt for den grønne industri, der har behov for ambitiøse og klare målsætninger frem mod 2030. Beslutningen vil være med til at bestemme den danske vindindustris markeds- og konkurrenceposition. Det skyldes, at en ikke-bindende EU-målsætning for VE på blot 27 procent hverken vil sikre en reel grøn omstilling, fornyet innovation eller deraf følgende eksportmuligheder.

EU udgør i dag størstedelen af den grønne danske teknologieksport, så i sidste ende vil Europaudvalgets beslutning have betydning for, hvorvidt der kommer flere eller færre arbejdspladser, skatteindtægter og eksportmuligheder for det danske samfund.

Energiindustriens investeringer er kendetegnet ved store investeringer, der skal foretages med en lang tidshorisont. En EU-beslutning om ambitiøse og bindende målsætninger danner grundlaget for virksomhedernes investeringer allerede i de kommende år, eftersom udbygningen og fornyelsen af energisystemet mellem 2020 og 2030 allerede skal planlægges nu.

Derfor er en bindende målsætning på 30 procent VE set fra vindindustriens stol et minimum, hvis vi skal udnytte potentialet for VE i EU og samtidig sikre os, at vi når EU-målet om uafhængighed af fossile brændsler i 2050.

National debat må ikke forstyrre
Fronterne i den danske energidebat er i de seneste uger blevet trukket skarpt op, men det er afgørende, at den nationale debat ikke får som konsekvens, at vi bliver mindre ambitiøse i EU.

I sidste ende handler det om dansk vækst, innovation og arbejdspladser, som alle politikere på tværs af Folketinget støtter. Vi skal derfor ikke kun omstille vores energisystem til VE af hensyn til miljøet og klimaet, men først og fremmest fordi det vil gavne vores allesammens samfundsøkonomi.

Fredag skal Europaudvalget tage stilling til Danmarks position i forhandlingerne om EU's klima- og energimål i 2030. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Becker

Managing director, String
cand.jur. (Københavns Uni. 1985)









0:000:00