AnsvarligFremtid: Stop udbud af fossile brændsler

DEBAT: Hvis vi vil nå de globale klimamål, kræver det et klimapolitisk paradigmeskifte, hvor vi begrænser den mængde af kul, olie og gas, vi hiver op af jorden, skriver Katrine Ehnhuus, talsperson i AnsvarligFremtid. 

Af Katrine Ehnhuus
Talsperson for AnsvarligFremtid

Irland, Frankrig, Costa Rica og Belize har alle forbudt efterforskning efter fossile brændsler.

Som grønt foregangsland bør Danmark følge trop og forbyde nye boringer efter olie og gas, ikke bare på landjorden, men også i den danske del af Nordsøen. 

Både global og national klimapolitik har indtil nu handlet om at regulere efterspørgslen på fossile brændsler. Men denne tilgang kan ikke stå alene.

Videnskaben viser, at mere end 80 procent af kendte kul-, olie- og gasreserver skal forblive i jorden, hvis Parisaftalens temperaturmål skal nås.

Skal det lykkes, er vi nødt til også at regulere udbuddet af fossile brændsler. Politikerne skal altså til at begrænse den mængde kul, olie og gas, vi hiver op af jorden, og det kræver et paradigmeskifte i klimapolitikken.

Ikke nok at stoppe boringer på land
Sidste måneds udmelding, om at der for fremtiden ikke vil blive boret efter olie og gas på dansk landjord og i de indre farvande, er klart et vigtigt skridt.

Det betyder, at lokalbefolkningen ikke længere risikerer at blive udsat for de store miljømæssige omkostninger, der er forbundet med efterforskning og udvinding af olie og gas.

Men man kan ikke påstå, at forbuddet har stor effekt på klimaet, eftersom en ny vurdering fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser For Grønland og Danmark) og Energistyrelsen fastslår, at der slet ikke er potentiale for at finde olie- og gasreserver af kommerciel betydning på landjorden i Danmark.

Hvis Danmark skal være med i feltet af lande, der rykker på en udbudsfokuseret klimapolitik, skal Christiansborgpolitikerne forbyde nye olie- og gaslicenser i Nordsøen.

Udvindingsrettighederne i Nordsøen tildeles via udbudsrunder, der administreres af Energistyrelsen.

I 2016 sluttede den syvende udbudsrunde, hvilket resulterede i 16 nye olie- og gastilladelser i Nordsøen. De 16 tilladelser indebærer seks år til efterforskning efterfulgt af en rettighed til at udvinde olie og gas i 30 år.

Der er således givet tilladelse til, at selskaber kan hive olie og gas op fra dansk grund helt frem til 2052 – altså efter at vi ifølge regeringens egne mål skal være uafhængige af fossile brændsler.

Afslutningen på syvende udbudsrunde markerede begyndelsen på arbejdet med at forberede en ottende runde. Den bør stoppes, inden der gives flere tilladelser.

Når først en tilladelse er givet, er det svært og omkostningsfuldt at trække den tilbage igen.

Nordsøen er ikke lig med penge
Den gamle opfattelse af, at olie- og gasboringer i Nordsøen er lig med store statslige indtægter, var bestemt sand i 00'erne.

Klimamæssigt uklogt, men økonomisk indbringende. Den situation har ændret sig.

Siden 2011 er indtægterne faldet med 28 milliarder kroner. Ifølge en økonomisk redegørelse fra december 2017, fik staten således kun 2,7 milliarder i nordsøindtægter i 2016.

Beløbet dækker over de samlede indtægter fra kulbrinteskat, selskabsskat, rørledningsafgift, produktionsafgift, dispensationsafgift og udbytte fra Nordsøfonden.

Det er på tide at få prioriteterne på plads. Vil vi virkelig undergrave opfyldelsen af Parisaftalens temperaturmål for 2,7 milliarder kroner? Et beløb, der med tiden vil blive endnu mindre, i takt med at oliekilderne slipper op. 

Klimapolitisk paradigmeskifte er tiltrængt
I foråret vil regeringen præsentere et samlet energipolitisk udspil frem mod 2030. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt(V) har oplyst, at beslutningen om at forbyde olie- og gasboringer på land vil indgå som en del af udspillet.

Det er et tegn på, at ministeren anerkender, at en regulering af olie- og gasudbuddet bør indgå i et samlet svar på klimaudfordringen.

Dermed kan et tiltrængt klimapolitisk paradigmeskifte være på vej til Danmark, hvor ikke kun efterspørgslen men også udbuddet af fossile brændsler reguleres.

Skal det have nogen reel indvirkning på klimaet, bør ministeren dog sørge for, at et stop for nye licenser i Nordsøen også indgår i det samlede energipolitiske udspil. 

Forrige artikel Morten Helveg om Nord Stream 2: EU løser gigantisk dansk kattepine Morten Helveg om Nord Stream 2: EU løser gigantisk dansk kattepine Næste artikel Dansk Folkeparti:  Sparer vi på energien, øger vi livskvaliteten Dansk Folkeparti: Sparer vi på energien, øger vi livskvaliteten
Politisk slinger skaber usikkerhed om elbiler

Politisk slinger skaber usikkerhed om elbiler

FEATURE: Bilbranchen kan levere elbiler og ladestandere. Energiselskaberne kan levere strømmen til dem. Og danskerne vil gerne sidde bag rattet. Spørgsmålet er, om politikerne kan finde 50 milliarder kroner til velfærd andre steder end hos benzinbilerne og skabe den nødvendige ro på markedet.