Debat

Arla: Klimakompensation er ikke green-washing

DEBAT: Klimakreditter har været genstand for en del kritik, i nogen grad berettiget. Hvis et projekt dog beviseligt garanterer, at CO2 suges ud af atmosfæren, er det en konkret og håndfast hjælp til klimaet, skriver Hanne Søndergaard.

Det tager tid at få køer til at bøvse mindre, og derfor er klimakompensation en god ide på den korte bane, skriver Hanne Søndergaard.
Det tager tid at få køer til at bøvse mindre, og derfor er klimakompensation en god ide på den korte bane, skriver Hanne Søndergaard.Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hanne Søndergaard
CMO og Head of Corporate Social Responsibility i Arla

Ved at handle i dag, kan vi gøre en klimaforskel på den korte bane og samtidig lægge sporene til de langsigtede kvantespring på vores klimarejse.  

Hanne Søndergaard
CMO og Head of Corporate Social Responsibility i Arla

Hos Arla er vi klimautålmodige. Vi arbejder mod, at den totale udledning af drivhusgasser per produceret liter mælk skal være helt neutraliseret inden 2050. Men det tager tid at få køer til at bøvse mindre, lastbiler til at udlede mindre CO2 eller at producere nok grøn energi til vores mejerier.

Derfor skal vi udogmatisk bruge ethvert værktøj, der kan gøre en forskel netop allerede i dag, for det haster med forandringerne.

Ved at handle i dag kan vi gøre en klimaforskel på den korte bane og samtidig lægge sporene til de langsigtede kvantespring på vores klimarejse.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Her kommer klimakompensation ind i billedet som en af de oplagte løsninger. Det er nok også derfor, at mange danske virksomheder har omfavnet netop det. Klimakompensation udligner udledningen fra produktion ved at sikre, at der populært sagt bliver suget CO2 ud af atmosfæren.

På den måde kan vi som virksomheder få neutraliseret den udledning, vi på nuværende tidspunkt ikke er i stand til reducere. Og forbrugere og kunder kan få adgang til CO2-neutrale produkter og løsninger allerede i dag.

Verdensmester i bæredygtighed
Det kan og skal aldrig træde i stedet for vores egne reduktioner. Selvfølgelig skal vi først og fremmest fokusere på at reducere den udledning. Hos Arla er vi en del af en dansk fødevareklynge, som er verdensmester i bæredygtighed. Samlet har Arla siden 1990 reduceret udledningen med 23 procent per kilo mælk. Vi har klimatjek på vores gårde, der hjælper landmændene med at reducere deres udslip og tredoble CO2-reduktionen frem mod 2030.

Vi støtter forskning i foder, der skal få køerne til at bøvse mindre. Vi har forsøg med el- og biogaslastbiler, der forurener mindre. Vi udvikler mere klimavenlig emballage og udnytter køernes gylle til strøm og opvarmning på både gårde og mejerier og meget andet.

På den måde er Arla blandt de mest klimaeffektive mejeriselskaber i verden. Men vi er ikke i mål. Og derfor må vi ikke være bange for at bruge midlertidige løsninger på vejen. Heller ikke selv om der kan følge kritik med. Det er ikke i klimaets interesse, at vi lader være.

Kompensation er et stærkt klimaredskab
Klimakreditter har været genstand for en del kritik. I nogen grad berettiget. For der er historisk set blevet solgt kreditter, som ingen verdens forskel gjorde for klimaet. Samtidig hævdes det fra nogen sider, at det per definition er greenwashing at kalde noget ”CO2-neutralt”, hvis det er klimakompenseret.

Det er vi uenige i. Hvis et projekt beviseligt garanterer, at CO2 suges ud af atmosfæren, er det en konkret og håndfast hjælp til klimaet.

Og der eksisterer nu rigtigt mange gode projekter, og flere og flere kommer til. Forhåbentlig også snart danske. Mulighederne i de projekter må dårlige erfaringer, dogmer og fordomme ikke skygge over. Kompensation er et stærkt klimaredskab.

Nuancerne må ikke gå tabt
For at sikre det redskab skal vi have en række grundlæggende krav til klimakompensationen. Vi skal kun investere i projekter med størst mulig sikkerhed for additionalitet – altså at projekterne trækker CO2 ud af atmosfæren, som ellers ikke ville være trukket ud.

Den sikkerhed gives ved kun at vælge projekter, der er veletablerede og certificeret i henhold til globale, anerkendte standarder. Desuden skal projekterne være til gavn for lokalbefolkningen, så de ikke afskæres muligheder, men vinder på, at de for eksempel uddannes i skovbrug.

Og så skal vi selvfølgelig sikre, at ingen kan være i tvivl om, at klimakompenserede produkter har opnået CO2-neutralitet gennem køb af klimakreditter. Det handler i sidste ende om kunderne og forbrugernes tillid. De efterspørger flere CO2-neutrale valgmuligheder, og det skal vi give dem.

Tilliden afhænger dog ikke kun af skudsikre projekter og klar og tydelig kommunikation og transparens. Den afhænger også af, at nuancerne ikke går tabt i klimadebatten på grund af fastlåste holdninger og dogmer omkring, hvad der er rigtigt og forkert, perfekt og uperfekt.

For forandring til gavn for klimaet lykkes kun gennem samarbejde, innovation, handling, konstant læring og modet til at lave fejl undervejs. Vi skal undgå, at det gode bliver det bedstes værste fjende.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00