Debat

Auken: Klimatopmødet kan gøre afgørende forskel

DEBAT: Vi har brug for, at verdens lande kommer på samme side, så det bliver verden mod klimaforandringerne. Ikke verdens lande mod hinanden, skriver Radikales Ida Auken.

Mit håb er, at klimatopmødet kan være det klare signal til investorer og virksomheder, der gør, at markederne bevæger sig hurtigere væk fra kul og olie og over til vedvarende energi, skriver Ida Auken (R).
Mit håb er, at klimatopmødet kan være det klare signal til investorer og virksomheder, der gør, at markederne bevæger sig hurtigere væk fra kul og olie og over til vedvarende energi, skriver Ida Auken (R).Foto: Claus Bjørn Larsen
Morten Øyen

Morten er redaktør og journalist på Altinget.dk. Morten er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har en MA i journalistik fra City University i London.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ida Auken (R)
Erhvervs- og miljøordfører

Jeg forstår godt, hvis du tænker: Nu er det 21. gang politikerne mødes for at diskutere de samme problemer på den samme måde. 20 gange tidligere er det ikke lykkedes at få en aftale.

Hvorfor skulle det gå bedre denne gang? Der er flere gode grunde til, at jeg tror på, at vi kan lykkes denne gang.

Ny tilgang i forhandlinger
For det første har det franske formandskab anlagt en ny tilgang til forhandlingerne. Fremfor at forsøge at presse eller betale sig til, at udviklingslandene også reducerer deres CO2-udledning, har formandskabet denne gang ladet det være op til lande selv at forpligte sig – og tage ansvar. 

Fakta
Bland dit i debatten! 

Send dit indlæg til [email protected]

Det gør formandskabet i erkendelse af, at den tilgang, vi har forfulgt hidtil, har spillet fallit gang på gang. Der er stadig enighed om, at de rige lande har det største ansvar og skal gå forrest, men det er også klart, at de lande, der var med i Kyotoaftalen i dag kun dækker 12 procent af verdens CO2-udledninger, og at mange flere skal på banen for at løse problemerne. Det bidrager formandskabets nye tilgang til.

Opgivet bindende mål
For det andet har det franske formandskab opgivet målet om at nå en fin forkromet juridisk bindende traktat med klare mål, delmål og virkemidler, der er ens for alle.

De frivillige forpligtelser, der nu ligger på bordet, bringer os ikke i mål. Men de køber os tid, og de kan være den lille forskel, der skubber til de store strukturer.

Ida Auken (R)
Erhvervs- og miljøordfører

Selv hvis Obama gik med til en klar juridisk bindende traktat, ville han blive hældt ned af brættet i Kongressen derhjemme, og så ville vi være lige vidt. Kina er heller ikke interesserede i, at resten af verdenssamfundet kommer og holder dem i ørerne og overvåger, hvad de gør på klimaområdet.

Stillet i denne situation - og i erkendelse af, at Europa ikke har nogen tungtvejende forhandlingsposition - må man sige, at det paradigmeskift, som det franske formandsskab har foretaget, var den eneste mulige vej frem.

Brug for fleksibel ramme
Formandsskabet har bedt landene indsende frivillige forpligtelser (de såkaldte INDC'er). Rundt om dem forsøger franskmændene at bygge et rammeværk, der er så forpligtende som muligt. Man taler om politisk bindende og man forsøger også at lægge juridiske bindinger ind.

Vi har derudover brug for et rammeværk, der er så fleksibelt, at landene i løbet af en årrække kan skrue op for deres ambitioner, så vi ikke skal opgive håbet om at nå 2 graders målet.

De frivillige forpligtelser, der nu ligger på bordet, bringer os ikke i mål. Men de køber os tid, og de kan være den lille forskel, der skubber til de store strukturer.

Skal sende klart signal
Mit håb er, at de kan være det klare signal til investorer og virksomheder, der gør, at markederne bevæger sig hurtigere væk fra kul og olie og over til vedvarende energi.

Aftalen kan også rumme vigtige skridt i retning af at få udfaset støtten til fossile brændsler og investeret mere i vedvarende energi.

Vi må være ærlige at sige, at det nu står tindrende klart, at verdens politikere ikke kan løse klimaproblemet alene med lovgivning og politiske målsætninger.

Vi har brug for befolkningernes opbakning, forskernes og virksomhedernes opfindsomhed, de ansvarlige investorers beslutninger om at investere på en fornuftig måde, og så har vi brug for, at verdens lande kommer på samme side, så det bliver verden mod klimaforandringerne. Ikke verdens lande mod hinanden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ida Auken

MF (S), fhv. miljøminister (SF)
cand.theol. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00