Auken: Netop nu bliver Paris-aftalens grundsten lagt

Af Margrete Auken
Medlem af Europa-Parlamentet, SF

Under de sidste ugers debat om EU’s CO2-kvotehandelssystem (ETS) her på Altinget har der været bred enighed om at systemet ikke fungerer efter hensigten. Kvoteprisen er for lav, og med to milliarder overskydende kvoter er der lang vej hjem. Sådan fungerer udbud og efterspørgsel jo i et markedsbaseret system.

Direktivet om ETS blev fremsat af Kommissionen i 2015 og er nu, efter Europa-Parlamentet førstebehandlede det i februar, i de såkaldte trilogforhandlinger imellem Europa-Parlamentet, Rådet (regeringerne) og Kommissionen. Med lidt held kan forhandlingerne være afsluttet i løbet af 2017 under det estiske formandskab, og det vil således have taget to år at gennemføre reformen af ETS.

Pres på forhandlingsparterne
Det er svært at forestille sig at den endelige udgave af direktivet bliver så ambitiøs som der er behov for, men det er endnu sværere at forestille sig at der vil blive pillet ved direktivet igen før der skal laves en ny aftale for tiden efter 2030. Grønne borgere og politikere må lægge maksimalt pres på forhandlingsparterne i trilogforhandlingerne, men samtidig bliver vi også nødt til at se på de andre lovforslag der forhandles for tiden.

Et velfungerende kvotehandelssystem er nødvendigt for at nå en total CO2-reduktion på 40 procent i 2030 som EU lovede til klimatopmødet i Paris i 2015. Men ETS står ikke alene. ETS-direktivet er en af tre love der de facto implementerer Paris-aftalen. Europa-Parlamentet forhandler netop nu om en fælles position for de to andre til de kommende triloger.

Uacceptabelt at lade lande øge udslip
Det ene lovforslag er forordningen for ”den fælles byrdefordeling” som drejer sig om de mekanismer der overvåger og begrænser udledninger fra blandt andet transport, bygninger og landbrug, det vil sige de sektorer der ikke er inkluderet i kvotehandlen. Her har Kommissionen foreslået et reduktionsmål for hvert enkelt land. Danmark har fået tildelt 39 procent.

Med Kommissionens forslag får ni lande tilladelse til at øge deres udledning fordi deres nuværende udledninger er lavere end det mål de har fået af EU. Der kan umuligt sættes spørgsmålstegn ved at det er helt uacceptabelt.

Margrete Auken
Medlem af Europa-Parlamentet for SF

Det er højt, men det er bydende nødvendigt at være ambitiøse fra starten hvis vi skal nå 2050-reduktionsmålet (80-95 procent reduktion i hele EU). Her går det ikke at sparke problemet foran sig. Selvom landmændene vånder sig, skal Danmark levere sin del! Men vi skal også have HELE EU med om bord!

Med Kommissionens forslag får ni lande tilladelse til at øge deres udledning fordi deres nuværende udledninger er lavere end det mål de har fået af EU[1]. Der kan umuligt sættes spørgsmålstegn ved at det er helt uacceptabelt at øge CO2-udslippet på et tidspunkt hvor atmosfæren koger over.

"Neutrale" rester fra biomasse 
Det andet lovforslag vi behandler i miljøudvalget, handler om skovforvaltning og beregning af CO2-udledningen fra landarealer – det såkaldte LULUCF. Denne sektor har aldrig været inkluderet i EU-lovgivning før, men er meget vigtig.

Planter er nemlig både en kilde til CO2-udledninger, ikke mindst når de bliver afbrændt som biomasse, men kan også optage og lagre CO2. For lande som Danmark med en stor landbrugssektor, vil det være muligt at modregne nogle af landbrugets udledninger i optaget fra skove. Men med øget brug af biobrændsel forventes afskovningen at stige betragteligt frem til 2050.

Derfor arbejder de Grønne for at få vedtaget at kun restmaterialer fra biomasseproduktion kan tælles som CO2-neutral. Derudover er der en overhængende risiko for at skove erstattes af plantager med monokultur til stor skade for biodiversiteten og dermed også for klimaet!

Det er nu!
Der er altså en række udfordringer i de tre lovforslag: kvotehandelssystemet, byrdefordelingen og LULUCF. Det største problem er imidlertid at målsætningerne er helt utilstrækkelige hvis EU skal opfylde løfterne fra Paris-aftalen. Det kræver mod, ambitioner og gode forhandlingsmuskler at nå delmålene frem imod 2050 hvis den globale temperaturstigning skal holdes under 2 grader.

Og det er nu arbejdet skal gøres!