Begge blokke støtter forsikring af geotermiske boringer

FINANSLOV: Både rød og blå blok støtter tanken om en statslig forsikringsordning af geotermiske projekter, som betyder, at udgifter forbundet med fejlboringer ikke efterlades hos forbrugerne. Dansk Fjernvarme tør først glæde sig, når aftalen er på plads.

Gratis varme fra undergrunden kan udnyttes til opvarmningen af danske huse. Men det kræver, at fjernvarmeselskaberne tør bore ned efter varmen. En statslig forsikringsordning skal mindske risikoen ved arbejdet.
Gratis varme fra undergrunden kan udnyttes til opvarmningen af danske huse. Men det kræver, at fjernvarmeselskaberne tør bore ned efter varmen. En statslig forsikringsordning skal mindske risikoen ved arbejdet.Foto: colourbox
Klaus Ulrik Mortensen

Efter at debatten om forsikring af geotermiske projekter i nogle år har kørt i tomgang, ser det nu ud til, at en løsning kan være ved at falde på plads.

Balladen var i første omgang teoretisk. Hvad ville man gøre i så fald, at det viste sig, at en dyr boring efter varme i undergrunden slog fejl. Boringer flere kilometer ned under jordskorpen kan hurtigt løbe op i 150-200 millioner kroner. Og får man ikke andet ud af anstrengelserne end en lang næse, skal man nok ikke regne med, at husstandene, som hænger på regningen, inviterer den lokale fjernvarmebestyrelse med til bords ved de kommende familiefester.

Men da Viborg Fjernvarme i sommeren 2012 på grund af jordtekniske problemer blev nødt til at opgive boringer 3.000 meter ned i undergrunden ved landsbyen Kvols, gik det op for politikere og driftsledere på tværs af det kommunale landskab, at problemet pludselig var meget reelt.

Energitilsynet opgjorde i sommeren 2014 den endelige regning for det fejlslagne projekt - 165 millioner kroner - hvoraf de 140 millioner skal betales af de lokale fjernvarmekunder.

Vi er nødt til at få gang i geotermien i Danmark. Nu har vi brugt flere år på at konstatere, at det private marked ikke er interesseret i at forsikre boringer, og så er det på tide, at staten tager ansvar for arbejdet.

Per Clausen
Gruppeformand, Enhedslisten

“Et forsigtigt skøn peger på, at varmeregningen for en forbruger i et parcelhus vil stige med op til 850 kr. om året, hvis udgifterne til geotermi-projektet bliver indregnet i varmepriserne over 16 til 20 år,” skrev Energitilsynet dengang i en pressemeddelelse.

Ingen tror længere på det private marked
Hidtil er anmodningerne fra brancheorganisationer, virksomheder og lokalpolitikere om at stable en statslig forsikring på benene blevet afvist med begrundelsen, at det måtte det private marked tage sig af. Men ingen private aktører ønskede at forsikre projekterne, og da borgmestre ikke ligefrem drømmer om at sende regninger af den kaliber videre til borgerne, har markedet for geotermiske boringer på det seneste ligget stille.

Men det har vi som samfund ikke råd til, erklærer den radikale energiordfører, Andreas Steenberg. En teknologi, der har potentiale til at fylde radiatorerne i hundredetusinder af danske hjem med fornærmende billigt varmt vand, kan ikke opgives på grund af forsikringsbøvl.

“Hvis geotermi skal blive til noget, bliver staten nødt til at hjælpe til. Vi kan konstatere, at det private marked ikke vil tage hånd om opgaven. Og geotermi er for central en teknologi til at blive overset, hvis vi skal leve op til ambitionerne på klimaområdet,” siger han.

Andreas Steenberg forestiller sig, at forsikringsordningen kan skrues sådan sammen, at staten spytter de første 50 millioner i puljen. Herefter betaler projekterne hver især ind til ordningen. Målet er altså, at der med tiden akkumuleres så mange midler, at den statslige garanti i sidste ende er overflødig.

0:000:00