Debat

Bilbranchen: Ny afgift skal udbrede grønne biler i Danmark

DEBAT: Miljørigtige biler vokser i markedsandel, men Danmark halter efter EU-naboer, når det kommer til udbredelse af grønne biler. Registreringsafgiften for grønne biler bør erstattes af løbende afgifter for vægt og energieffektivitet, skriver Bilbranchen i DI.

I Sverige, Finland, Holland og ikke mindst Norge køber borgerne flere grønne biler. Danmark må lære af disse lande og ændre på registreringsafgiften for lavemissionsbiler, mener Bilbranchen i DI.
I Sverige, Finland, Holland og ikke mindst Norge køber borgerne flere grønne biler. Danmark må lære af disse lande og ændre på registreringsafgiften for lavemissionsbiler, mener Bilbranchen i DI.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Christoffer Miguel Frendesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Møller Sørensen
Branchedirektør, Bilbranchen i DI

Efterhånden som de grønne biler bliver i stand til at bære det, skal der skrues op for afgiften. Vi kalder det ”Fremtidens afgifter til fremtidens biler”.

Thomas Møller Sørensen
Branchedirektør, Bilbranchen i DI

Beslutningstagere rundt om i Europa har i de seneste år håbet på det store gennembrud i salget af miljørigtige biler på de europæiske markeder.

Der er blevet banket i bunden af ketchupflasken, uden at der indtil videre rigtig er kommet noget ud. Men nu begynder de første dryp at vise sig.

Rundt om i Europa kan vi se, at markedsandelen for elbiler, brintbiler og plugin-hybridbiler begynder at stige. I de første tre kvartaler af 2018 er salget gået frem i alle de 26 lande, vi har data for.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

I stedet skal der opkræves en løbende ejerafgift, som skal fastsættes ud fra tekniske parametre såsom bilens vægt, samt hvor energieffektiv den er.

Thomas Møller Sørensen
Branchedirektør, Bilbranchen i DI

Miljøbiler vokser i markedsandel
På en suveræn førsteplads ligger Norge med en markedsandel for de tre teknologier på 47 procent af nyvognssalget.

På anden-, tredje- og fjerdepladsen ligger Sverige, Holland og Finland med henholdsvis syv, fem og fem procent. Danmark ligger på en 10. plads med en markedsandel for de nye teknologier på to procent.

Hvorfor er det netop nu – efter mange år med stilstand – at salgstallene begynder at røre på sig? Det helt overordnede svar er, at udbuddet er her nu.

I mange år fandtes de miljørigtige biler ikke hos bilforhandlerne, fordi de ikke kunne konkurrere med biler med forbrændingsmotor.

Dels på grund af selve prisen, dels på grund af opladningstiden og dels på grund af rækkevidden. Men alle disse forhold har ændret sig i de miljørigtige bilers favør. Og vil gøre det yderligere i de kommende år.

Politisk pres fra EU
Bag denne udvikling ligger mange års politisk pres, især fra EU, på bilproducenterne for at nedbringe bilernes CO2-udledning. Presset har i de seneste år resulteret i massive investeringer i miljørigtig teknologi blandt bilproducenterne.

Og denne udvikling vil kun fortsætte i årene fremover. Alene Volkswagen har meldt ud, at koncernen inden udgangen af 2022 forventer at have investeret cirka 250 milliarder kroner i elbiler og selvkørende teknologi.

Sådan fremmer andre lande grøn omstilling på veje
Hvorfor er det så, at nogle lande rykker hurtigere på udbredelsen end andre?

Ser man på de fire lande i toppen, har de alle gjort en aktiv indsats for at fremme de miljørigtige teknologier.

Norge er i særklasse og har både fjernet afgift og moms på miljørigtige biler og desuden givet bilerne en række andre fordele i form af eksempelvis billig strøm, fritagelse for bompenge og særlige parkeringsvilkår.

Sverige har ingen afgift på biler og giver desuden tilskud til købere af elbiler.

Og i Holland og Finland har man over en årrække reformeret afgifterne på biler fra tidligere at være registreringsafgifter, der afhang af bilernes værdi, til i stigende grad at være løbende afgifter, som afhænger af bilernes CO2-udledning.

Det har tydeligvis virket.

Branche ønsker ny, løbende miljøafgift
Herhjemme har en lignende model været foreslået. FDM, Bilbranchen i DI og De Danske Bilimportører har længe efterspurgt en afskaffelse af den værdibaserede registreringsafgift til fordel for en løbende bilafgift baseret på bilernes miljøegenskaber.

Når det endnu ikke er sket, skyldes det primært, at en sådan omlægning for alle nye biler på den korte bane vil medføre et tab i statens indtægter. Også selvom det på sigt indrettes provenuneutralt.

Derfor – og med inspiration fra de lande, hvor salget af de nye teknologier ligger markant højere – har de tre organisationer for nylig foreslået Folketingets partier en ny løsning, som ikke omfatter alle biler, men blot elbiler, brintbiler og plugin-hybridbiler.

For disse biltyper er forslaget, at der fremadrettet ikke skal være nogen registreringsafgift – heller ikke når den nuværende afgiftsfritagelse udløber.

I stedet skal der opkræves en løbende ejerafgift, som skal fastsættes ud fra tekniske parametre såsom bilens vægt, samt hvor energieffektiv den er.

I starten skal den løbende afgift være lav for at hjælpe den grønne omstilling af bilparken på vej. Men efterhånden som de grønne biler bliver i stand til at bære det, skal der skrues op for afgiften. Vi kalder det ”Fremtidens afgifter til fremtidens biler”.

Fasthold det politiske skub for grønnere biler
Der findes mange måder, som udbredelsen af miljørigtige biler kan fremskyndes politisk.

Vigtigst er det dog, at det politiske pres på bilproducenterne fastholdes for at sikre et konkurrencedygtigt udbud og dermed, at der overhovedet er noget i ketchupflasken.

Derudover kan intelligente og fremtidssikrede bilafgifter, som forbrugere og investorer kan have tillid til, meget vel være det afgørende bank i bunden på flasken, der for alvor får de miljørigtige biler til at flyde ud på de danske veje.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Møller Sørensen

Direktør, Bilbranchen, DI
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1998)

0:000:00