"Biomasse er fuldstændig afgørende"

BÆREDYGTIGHED: Hollandsk forsker kalder sats på biomasse nødvendigt og forudser store CO2-besparelser ved at bruge biomasse til energi, som sagtens kan blive udnyttet bæredygtigt. Forsker ved KU bakker op, mens WWF advarer mod at tage for let på udfordringen.
"Det er vigtigt at forstå, at høst i skovene ikke er det modsatte af bæredygtighed," lyder det fra Claus Felby.
"Det er vigtigt at forstå, at høst i skovene ikke er det modsatte af bæredygtighed," lyder det fra Claus Felby.Foto: Colourbox
Hjalte T. H. Kragesteen

Man kan ikke nå målsætninger om temperaturstigninger på maksimalt to grader, hvis ikke man satser på biomasse.

Sådan lyder budskabet fra professor ved Utrecht Universitet André Faaij.

"Biomasse er sammen med CO2-lagring fuldstændig afgørende, hvis man skal holde den globale opvarmning under kontrol," sagde han under et oplæg hos Dansk Energi mandag.

Her var han inviteret til at fortælle om, hvorvidt man kan anse biomasse som bæredygtigt. Også professor ved Københavns Universitet Claus Felby og seniorrådgiver ved Verdensnaturfonden WWF Jacob Fjalland var indbudt til at holde oplæg. Deres budskaber vender vi tilbage til.

Fakta

ILUC-effekter

ILUC står for indirect land use change.

ILUC-effekter dækker over, at produktionen af biomasse medfører produktion af erstatningsfødevarer andre steder, som ikke er beskyttet af bæredygtighedskriterier.

Dette kan eksempelvis føre til ændringer i arealanvendelsen, hvor skove omdannes til landbrugsjord, hvilket medfører en betydelig udledning af CO2.


Kilde: Klima-, Energi og Bygningsministeriet

Årsagen til mini-konferencen - måtte man forstå på Dansk Energi - er at grave et spadestik dybere ned i den verserende diskussion om biomassens reelle bidrag til CO2-regnskabet. I den forbindelse har Enhedslisten, Concito og senest også tidligere medlem af Klimakommissionen Jørgen Henningsen betvivlet, hvor meget man reelt kan regne med CO2-reduktionerne (læs mere i linkboks).

En bekymring, der ikke er ny, da man eksempelvis i forbindelse med energiforliget fra 2012 har nedsat et analysearbejde under Energistyrelsen, som netop skal se på biomasses bæredygtighed.

Det er i virkeligheden meget svært at sikre bæredygtighed. Bare det at sikre biodiversitet er ikke lige til, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal måle det.

Jacob Fjalland
Seniorrådgiver, WWF

André Faaij mener, at der rigtigt nok kan være problemer ved selve produktionen af biomassen, men at det ingenlunde skal betyde, at man afskriver biomasse:

"Der er stor forskel på, hvilke produkter man bruger. Det er ofte skrækeksempler som biomasse fra regnskovene, der trækkes frem, men der er andet biomasse, som giver helt andre positive resultater," siger han og afviser desuden, at biomasse som hovedregel kommer ved at fælde hele træer.

Indirekte effekter
Brug af biomasse og CO2-lagring er ifølge André Faaij nødvendig, fordi man frem mod 2050 får behov for negativ CO2-udledning for at holde temperaturen på et acceptabelt niveau. Han erkender dog, at der kan være problemer med negative, indirekte CO2-effekter ved produktionen af biomasse, de såkaldte ILUC-effekter (se faktaboks).

0:000:00