Bioøkonomi skal være nyt dansk vindeventyr

BIOØKONOMI: Regeringen har nedsat nyt udvalg, der skal booste dansk bioøkonomi. Vi kan stå over for nyt vindeventyr, mener udvalgets formand og udviklingsdirektør i NaturErhvervstyrelsen, Karsten Biering Nielsen. Landbruget og Det Økologiske Råd glæder sig, men advarer mod faldgruber.
Regeringen har nedsat et udvalg, der skal sparke gang i dansk bioøkonomi.
Regeringen har nedsat et udvalg, der skal sparke gang i dansk bioøkonomi.Foto: colourbox
Hjalte T. H. Kragesteen

Danmark kan stå foran et nyt vindeventyr.

Sådan lyder det fra udviklingsdirektør i NaturErhvervstyrelsen, Karsten Biering Nielsen.

"Der er et stort potentiale i dansk bioøkonomi, hvis vi gør det rigtigt. Jeg kan se en klar lighed med vindeventyret," siger han.

At gøre det rigtige er netop, hvad regeringen forsøger sig med ved at nedsætte et nyt panel med Karsten Biering Nielsen som formand.

Det er et godt skridt, at man får koordineret sin viden. Men der er masser af områder, hvor man allerede har viden nok til at handle.

Christan Ege
Sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

Det bredt sammensatte panel (se medlemmer i bunden af artiklen), som kommer til at gå under navnet "Det Nationale Bioøkonomi-panel", skal samle indsatsen for at udvikle dansk bioøkonomi. Formålet er således også at styrke samarbejdet mellem ministerier, hvorfor der også er repræsentanter fra Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Uddannelsesministeriet.

Og målet ligger klart: Danmark skal i førertrøjen på området. Det koster imidlertid penge, og her er en af vejene frem, at man satser mere på bidrag fra EU's strukturfonde.

"Det er klart, at vi skal være bedre til at få nogle danske fingreaftryk på de midler, som EU bruger på det her område," siger Karsten Biering Nielsen.

Tiltaget får positive ord med på vejen fra medlem af panelet og direktør i Videncentret for Landbrug, Jan Mousing. Han peger på, at Danmark er et godt stykke fra de bedste lande på området, såsom Kina, Italien, Brasilien og USA. Så derfor finder han det helt nødvendigt at forbedre indsatsen.

"Det er rigtigt positivt, at man nu vil skabe en sammenhængende plan for bioøkonomi. Og jeg synes faktisk, at det er godt, at man stopper op og forsøger at få overblik på området," siger Jan Mousing.

Dokumentation
Det Nationale Bioøkonomi-panel
  • Udviklingsdirektør Karsten Biering Nielsen, NaturErhvervstyrelsen (formand)
  • Advisor Lykke Mulvad Jeppesen, DONG Energy A/S
  • Direktør Jeanett Vikkesøe, Marius Pedersen A/S
  • Direktør Asbjørn Børsting, DLG
  • CSR-chef Henriette Øllgaard, Chr. Hansen
  • Udviklingsdirektør Klaus K. Nielsen, DLF Trifolium
  • Vicedirektør Kim Grøn Knudsen, Haldor Topsøe'
  • Direktør Johan Mogensen, Novozymes
  • Sekretariatsleder Casper Andersen, DI Bioenergi
  • Adm. direktør Jan Mousing, Videncentret for Landbrug
  • Direktør Jan Søndergaard, Dansk Skovforening
  • Direktør Anne Grete Holmsgaard, Biorefining Alliance
  • Seniorrådgiver Morten Gylling, KU
  • Professor Mette Termansen, AU
  • Institutleder og professor Lars Porskjær Christensen, SDU
  • Professor Lene Lange, AAU
  • Professor Anne S. Meyer, DTU Kemi
  • Konsulent Jesper Lund-Larsen, 3F
  • Sekretariatsleder Christian Ege, Det Økologiske Råd
  • Seniorrådgiver Jacob Fjalland, WWF
  • Direktør Susanne Herfelt, Danmarks Naturfredsningsforening
  • Sekretariatsleder Lisbeth Iversen, Region Sjælland
  • Afdelingschef Henrik Brask Pedersen, Region Midtjylland
  • Afdelingschef Søren Tegen Pedersen, Miljøministeriet
  • Direktør Hans Müller Pedersen, Styrelsen for Forskning og Innovation
  • Kontorchef Morten Hvidberg, Erhvervs- og Vækstministeriet
  • Vicedirektør Kristoffer Böttzauw, Energistyrelsen

0:000:00