Blå blok vil have flere penge på bordet i landbrugsforhandlinger

I en fælles annonce melder en samlet blå blok, at de ser ens på landbrugets fremtid. Forhandlingerne må ikke koste job, til gengæld vil de blå partier sætte flere af statens penge i spil og medtænke kommunernes spildevandsindsats, lyder det.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Det er ikke hver dag, at de blå partier er enige eller ønsker staten skal bruge flere penge.

Men når det kommer til landbrugsforhandlingerne, er begge dele faktisk tilfældet.

Mens de reelle forhandlinger snegler sig afsted, så er Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne gået sammen om en fælles annonce i lokalmedier for at markere, at partierne står sammen om, at en landbrugsaftale ikke må sende danske arbejdspladser til udlandet.

Danmark skal i stedet være verdens fødevarelaboratorium, lyder det fra blå blok.

Alle er enige om, at udtag af lavbundsjorder er en god ting, men når det kommer til finansieringen, så hopper kæden af for regeringen. De vil jo fodre hunden med sin egen hale ved at tage af landbrugsstøtten. Der er vores klare melding, at det i stedet skal ske via finansloven

Erling Bonnesen (V)
Fødevareordfører

”Annoncen markerer, at vi mener dansk landbrug er utrolig vigtigt for Danmark. At vi har en stor fødevareproduktion, som vi kan være stolte af og som skal udvikles og udbygges. Og så er det et signal om, at det er vigtigt at lave en bred aftale, som landbruget kan leve med,” siger Per Larsen, Konservatives fødevareordfører.

Flere penge på bordet
Det er et budskab, der næsten kunne lyde som noget fødevareminister Rasmus Prehn (S) ville sige: landbruget skal selvfølgelig leve op til EU’s miljøkrav og bidrage i klimakampen, men det skal ske uden at koste vækst og arbejdspladser, og uden landmænd bliver nødt til at gå fra deres gårde. Det skal ske med innovative løsninger.

”Vi er sådan set enige med ministeren i det, og det står vi også sammen om i blå blok. Det kan godt lade sig gøre, men der skal nogle flere penge på bordet for at kunne nå i mål,” siger Dansk Folkepartis miljø- og finansordfører René Christensen.

{{toplink}}
Læs også

Han peger på, at regeringen i sit udspil lægger stor vægt på at udvikle fremtidens løsninger, men at der ifølge de blå partier ikke er en konkret plan eller afsat penge, der svarer til opgaven og den innovation, der skal til for at kunne inspirere resten af verdens landbrug til at vælge danske klimaløsninger.

0:000:00