Blik og Rør: Energirenoveringer er en lavthængende frugt

DEBAT: Regeringen halter lidt bagefter, når det kommer til at håndtere klimaudfordringen, mener forbundsformand Henrik W. Petersen. Men energioptimering af bygningsmassen i Danmark rummer et enormt potentiale.

Af Henrik W. Petersen
Forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet

I går besøgte jeg som forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet Folketingets Klima- Forsynings- og Energiudvalg. Det gjorde jeg, fordi Blik- og Rørarbejderforbundet ikke ønsker at sidde klima- og coronakrisen overhørig.

Vi har alle et ansvar for at sikre landets genopretning efter det, der må betegnes som en af de mest bizarre tidsperioder i nyere tid. Det ansvar ønsker vi at være en del af.

I december 2019 fik Danmark sin længe ventede klimalov. Det er en revolutionerende klimalov som Blik- og Rørarbejderforbundet støtter. 

Et næsten samlet folketing blev enige om at sætte ambitiøse mål med en 70 procents reduktion-målsætning inden år 2030. Samtidig med, at den til enhver tid siddende klimaminister årligt skal opholdes på vedkommendes indsats for at nå de pågældende klimamålsætninger.

Klimaloven er et nybrud, fordi politikerne for første gang nogensinde stiller sig selv juridisk ansvarlig for at finde ambitiøse målsætninger, der ultimativt skal afværge den værst tænkelige katastrofe.

Derfor er Folketingets partier i disse måneder også i gang med at positionere sig selv, udtænke løsningsforslag og foretage interne analyser, der i sidste ende skal medbringes til et forhandlingsbord, når årets klimahandlingsplaner skal udmøntes.

På trods af kriser
Kort efter blev vi danskere, ufrivilligt, en del af en verdensomspændende pandemi, der tvang os til at sætte alle planer på pause. 

Arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner blev lukket, opholdsforbud i det offentlige forum og meget andet. Coronakrisen har medført en af de største menneskelige og økonomiske kriser i nyere tid.

Men vi er nødsaget til at forblive optimistiske over for fremtiden på trods af de konsekvenser, coronakrisen har skabt. Samtidig må vi ikke tro, at klimakrisen forsvinder, fordi der opstår en ny krise. Lad os i stedet inspireres af de tidligere danske bedrifter og investeringer i vedvarende energikilder, der medførte velstand, arbejdspladser og eksporteventyr, der trækker sine tråde til det, der igen i dag, kan være med til at ruste os i kampen mod klimaforandringer.

Coronakrisen kan aldrig siges at være faldet belejligt, men det giver os en mulighed for at genstarte den måde, vi planlægger vores byggeindustri.

Mange har talt om, at genvejen ud ad krisen ikke må løbe gennem sorte investeringer, men må udspringe af et grønt væksteventyr. Regeringens ministre har selv, gentagende gange, mindet danskerne om, at vi ikke må gentage fejlen fra finanskrisen, der ubønhørligt efterlod regningen til de svageste og mest udsatte.

De, der tror, at det er utopi at sammenkæde økonomisk genoprejsning og grønne investeringer tager grueligt fejl. Løsningerne er mange, og investeringerne er holdbare.

Bygningsmassens energiforbrug
Vi i Blik- og Rørarbejderforbundet udgav i april vores bud på en genopbygning af Danmark; både af vores økonomi og vores bygningsmasse. Heri giver vi fire konkrete og realistiske forslag til, hvordan landets politikere kan sikre en genopretning, der både vil komme Nationalbanken og hr. og fru Jensen til gode.

Bygningsmassen står i dag for 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark, men på grund af forældede byggeløsninger opbevares det ikke optimalt. Derfor stammer en femtedel af landets CO2-udledning også fra energiforbrug, der stammer fra bygningsmassen.

Ifølge regeringens eget klimapartnerskab for Bygge- og Anlægssektoren vil der kunne spares 61.000 ton CO2, hvis vi igangsatte en fornuftig energieffektivisering af almene boliger, samt 42.000 ton CO2 ved at forbedre indeklimaet i alle kommunale og regionale bygninger. Det vil gøre en reel forskel i klimadebatten og samtidig komme den almene dansker til gavn.

Vi har løsningerne
Energieffektiviseringerne er også et af hovedelementerne i regeringens og støttepartiernes fælles forståelsespapir, der udgør regeringens fundament. 

I forståelsespapiret skriver partierne, at en ny regering vil udarbejde en klimahandlingsplan, der fokuserer på: ”1) Energieffektiviseringer blandt andet med krav til energibesparelser i offentlige bygninger, 2) En national strategi for bæredygtigt byggeri”.

Man må altså forstå, at regeringen er opmærksom på det enorme forbedringspotentiale, der kan hentes i bygge- og anlægssektoren.

Det positive er: vi har løsningerne – og de løsninger er endda forholdsvist simple. 

Offentlige bygninger og private hjem
Eksempelvis kan vi med en grønnere renoveringsstrategi sikre, at eksisterende bygninger renoveres i henhold til EU’s bygningsdirektiv.

Eller vi kan videreføre det krav, staten allerede er omfattet af, for at energirenovere tre procent af sin bygningsmasse om året.  Kommuner og regioner råder over cirka 31 millioner kvadratmeter bygninger, og videreførelse af kravet vil forbedre indeklimaet for vores børn, unge og ældre, der tilbringer deres dagligdag i offentlige vuggestuer, børnehaver, folkeskoler og plejehjem.  

Men også i danskernes private hjem er der åbenlyse forbedringspotentialer til fordel for den almene danskers pengepung og i lige så høj grad for klimaet. Realdania vurderede i en analyse fra 2017, at der var et massivt energisparepotentiale i ældre parcelhuse og etageboliger.

Lavthængende frugt
Overordnet er der et enormt investeringspotentiale i at energioptimere vores samlede bygningsmasse.

Det kræver et stort skub politisk og en benhård vilje, men er man i regeringen villig til at opnå 70 procents CO2-reduktion om ti år og klimaneutralitet i 2050, så kan energioptimeringer af bygningsmassen være én af regeringens mest lavthængende frugter.

Blik- og Rørarbejderforbundet stiller gerne op i den proces. Vi afviger ikke fra ansvaret om at renovere Danmarks bygningsmasse. Vi stiller gerne vores løsninger til rådighed. Forslagene er ikke smarte fiksfakserier, men reelle løsninger baseret på faktuelle analyser.

Forrige artikel Kraka: Regeringen har sat økonomiens svar på Messi på udskiftningsbænken Kraka: Regeringen har sat økonomiens svar på Messi på udskiftningsbænken Næste artikel Ingeniørforeningen: Elbilsdebatten gør en grøn skattereform uomgængelig Ingeniørforeningen: Elbilsdebatten gør en grøn skattereform uomgængelig
EU-regler spænder ben for udtag af lavbundsjorde

EU-regler spænder ben for udtag af lavbundsjorde

LANDBRUG: Kun 15.000 ud af de 171.000 hektar klimabelastende lavbundsjorde kan udtages i frivilligt samarbejde med landbruget uden at komme i strid med EU’s statsstøtteregler, vurderer regeringen. Landbruget er uforstående.