Borgmester slår fast: Vi ønsker vindmøllerne – bare længere ude på havet

INTERVIEW: Det er forkert, når det lyder, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke ønsker kystnære havvindmøller. De bør bare stå længere ude i det allerede screenede område, lyder det fra V-borgmester Hans Østergaard.

Ringkøbing-Skjerns borgmester har trods ønske om ændringer i Vesterhav Syd-projektet en forventning om, at vindmøllerne nok skal komme. På billedet er havvindmøller fra Horns Rev 2 ud for Esbjerg (arkivbillede).
Ringkøbing-Skjerns borgmester har trods ønske om ændringer i Vesterhav Syd-projektet en forventning om, at vindmøllerne nok skal komme. På billedet er havvindmøller fra Horns Rev 2 ud for Esbjerg (arkivbillede).Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Morten ØyenKim Rosenkilde

På Christiansborg bliver Venstre beskyldt for at tale med to tunger i sagen om den kystnære havvindmøllepark Vesterhav Syd.

Fakta
Vesterhav Syd

Vattenfall Vindkraft A/S har vundet Energistyrelsens udbud af anlæg og drift af de kommende kystnære havvindmølleparker Vesterhav Nord og Vesterhav Syd med en pris på 47,5 øre pr. kWh.

Vesterhav Syd bliver på 170 MW og kommer til at bestå af 20 stk. 8,4 MW vindmøller på omkring 193 meter fra Siemens Gamesa. Havmølleparken kommer til at levere strøm svarende til det årlige elforbrug i 170.000 danske husstande.

Vindmølleparken Vesterhav Syd etableres ud for vestkysten fra et området lidt nord for Hvide Sande, forbi Klegod og op til Søndervig.

Vindmøllerne placeres i to rækker med en kort overlapning syd for Klegod. Den nordligste række ud for Søndervig placeres fra 6,5 til 10 km fra kysten. 
Det tætteste, den sydligste række kommer på land, bliver mellem 4,2 og 4,5 km.

Havmølleparkerne skulle efter planen stå færdige den 31. december 2020 og er en del af den energipolitiske aftale af 22. marts 2012.


Kilde: Energistyrelsen og Vattenfall

Men hvordan ser den lokale Venstre-borgmester på sagen?

Altinget har mødt Ringkøbing-Skjerns borgmester Hans Østergaard (V), få dage efter planerne om kystnære havvindmøller igen blussede op i Folketinget.

Beslutningen om Vesterhav Syd og Vesterhav Nord har efterhånden mange år på bagen, men efter borgerklager til Energiklagenævnet skal der nu laves et VVM-tillæg, der omfatter det konkrete projekt, og det har fået bygherren Vattenfall til at udskyde projektet.

Vi vil gerne have møllerne, men vi vil have dem placeret, så vi synes, at vi kan være her for dem.

Hans Østergaard (V)
Borgmester Ringkøbing-Skjern

Oveni har planerne om de kystnære havvindmøller skabt danmarkshistoriens største sag om erstatning af værditab på huse på grund af vindmøller. Næsten 600 borgere har klaget.

Ikke underligt, hvis lokalpolitikerne har fået ”gummiarm”, som Ida Auken (R) anklagede dem for i sidste uges samråd om sagen i Folketinget.

Men det er slet ikke tilfældet, ifølge borgmesteren.

”Vi har aldrig foreslået, at projektet skulle hældes ned ad brættet. Det er bestemt ikke vores intention. Vi er en grøn kommune med en ambition om at være selvforsynende med vedvarende energi. Og Vesterhav Syd giver 13 procent til den vision. Så vi vil gerne have møllerne, men vi vil have dem placeret, så vi synes, at vi kan være her for dem,” siger Hans Østergaard.

Ingen så det komme
Den lokale begejstring for vindmøller hænger ikke kun sammen med mulighederne for at omdanne den kraftige vestenvind til energi. Men også om penge og forretning i en kommune, som er hjemsted for en væsentlig dele af Vestas' produktion i Danmark.

0:000:00