Debat

Bramsen og Lidegaard: Forsvaret skal være langt mere klimavenligt

DEBAT:Tusindvis af biler i Forsvaret kan med fordel køre på el, og på sigt skal vi benytte grønne brændstoffer og udnytte Forsvarets enorme arealer til mere skov og biodiversitet, skriver Trine Bramsen og Martin Lidegaard.

Forsvarets radar er over det seneste år blevet indstillet til at fokusere på klimatiltag i alle afkroge af organisationen. Nu skal der sættes handling bag, skriver Trine Bramsen og Martin Lidegaard. 
Forsvarets radar er over det seneste år blevet indstillet til at fokusere på klimatiltag i alle afkroge af organisationen. Nu skal der sættes handling bag, skriver Trine Bramsen og Martin Lidegaard. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forsvaret skal gøres mere grønt. Klimaforandringer fører til store forsvars- og sikkerhedspolitiske konsekvenser. Mangel på vand og fødevarer fører til konflikter og krige. Befolkningsgrupper sætter sig i bevægelse. Det skaber uro og ustabilitet både ude i verden og i Europa. Og den smeltende is har åbnet søvejen til Arktis’ ressourcer og dermed vakt stormagternes interesse.

Det er med andre ord alvor – også sikkerhedspolitisk – hvis vi ikke får overhånden i klimakampen. Der er ingen fribilletter. Derfor skal Forsvaret selvfølgelig også bidrage. Både til de kortsigtede og langsigtede løsninger.

Et mål kunne være, at forsvaret stiler efter kun at købe elbiler. Forsvarets enorme arealer kunne give plads til mere skov og biodiversitet. Og forsvarets fly og skibe kunne gå forrest med at købe grønne brændstoffer, produceret på grøn el.

Klimaforslag skydes ofte ned
Det kræver en ny tilgang i Forsvaret. For selvom langt de fleste elsker den natur, som er Forsvarets primære arbejdsplads. Selvom Forsvarets ansatte på havet er nogle af dem, der ser og bekymrer sig mest om ændringerne i havet. Så har den grønne omstilling historisk set ikke stået højt på dagsordenen i Forsvaret.

Ofte er klimavenlige forslag blevet skudt ned på grund af modstriden mellem operative behov og klimavenlige løsninger. Men sådan er det ikke. Intet er sort eller hvidt. Slet ikke når vi taler grøn omstilling. Selvfølgelig skal forsvarets klimaarbejde gå hånd-i-hånd med de operative hensyn. En kampvogn skal selvsagt ikke mangle el midt på slagmarken. Ligesom fly og skibe er afhængige af brændstof.

Men som en af statens største bygningsejere, med den største danske bilpark, et relativt stort flyselskab og rederi. Så er Forsvaret en central drivkraft, når det gælder udvikling af nye teknologier og at bringe Danmarks CO2-udledning langt ned.

Forsvarets radar er over det seneste år blevet indstillet til at fokusere på klimatiltag i alle afkroge af organisationen. Nu skal der sættes handling bag. Som eksempler på lavthængende klimafrugter er pærerne på Forsvarets skibe ved at blive skiftet ud til LED.

Det kan lyde banalt. Men effekten er stor. Første runde af udskiftning til LED-lys på udvalgte skibe medfører en energibesparelse på ca. 5,3 mio. kWh pr. år svarende til de ca. 3.300 indbyggere, der bor på Fanø. Lad os uddybe, hvor vi ser rum for tilsvarende initiativer:

Forsvaret er en af Danmarks største jordbesiddere og råder over et område på størrelse med Mols. Naturen trives i øvelsesområderne. Det skal vi også sikre på Forsvarets øvrige arealer, så vi hjælper naturen tilbage, og så der bliver mere plads til skovrejsning, der opsuger CO2. Samtidig skal biodiversiteten fremmes på kaserner, depotområder og andre steder, hvor naturen kan udvikle sig. I forbindelse med opkøb af store områder i Skrydstrup har vi ønske om at bruge en del af jorden til nye naturområder.

Grønt brændstof på kampvogne, skibe og fly
Forsvaret køber hvert år store mængder brændstof. Og fremtidens brændstof er grønt – kodeordet er ”Power-to-X”. Når vi ved, at vi om få år skal hælde grønt brændstof på vores kampvogne, skibe og fly, så giver det kun god mening, at forsvaret nu tager ejerskab til den grønne brændstofdagsorden.

Forsvaret skal i dialog med de private danske aktører, som lige nu overvejer at investere store summer i Power-to-X om, hvordan grøn strøm fra vindmøller kan blive til grønt brændstof til vores militære kapaciteter. Det skal naturligvis ske i samklang med vores NATO-allierede, så vi fortsat kan arbejde tæt sammen og bruge hinandens logistiklinjer.

Men vi skal i gang og udnytte den foregangsposition vi også her kan tage. Både for vores fremtidige sikkerheds skyld – og fordi Power-to-X meget vel kan blive det næste grønne eksporteventyr.

Forsvaret råder over et stort antal personbiler i Danmark. Biler, som aldrig skal i nærheden af en slagmark og derfor lige så godt kunne køre på el. Derfor kunne vi starte allerede i år ved kun at indkøbe elbiler. Uafhængighed i forsyningskæden er et drømmescenarie for fremtidens forsvar. Også det danske.

Energieffektive løsninger giver operativ handlefrihed. For jo længere et kampfly eller kampvogn bevæger sig på ”literen” desto mindre behov for nye brændstofforsyninger. Det bør overbevise de sidste tilbageværende, der mener at forsvar og klimaløsninger er uforegentlige.

Andre lande laver allerede forsøg med eltanks, som også giver den fordel, at de ikke larmer så meget og er sværere at ramme med varmesøgende missiler. Fremtidsmusik, jo vist. Men hvis klimaløsninger og sikkerhed for vores soldater kan gå hånd i hånd, skal vi da undersøge mulighederne.

I et demokrati som det danske har vi politikere et særligt ansvar for at sikre de nødvendige forandringer. Med beslutninger, der er styrende for samfundet. Vores ambition er helt klar. Det danske forsvar skal være langt mere klimavenligt. Det danske forsvar skal løfte en del af ansvaret for den klimateknologiske udvikling. Beslutningen om kampen er taget. Nu skal slaget vindes.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Trine Bramsen

MF (S), fhv. forsvarsminister, transportminister og minister for ligestilling
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2007)

0:000:00