Branchen skoser Lilleholt for energispare-nøl

NØL: Ministerens tanker om at liberalisere energispareordningen er ok, men det store problem er den usikkerhed, det skaber, at vi siden årsskiftet har været uden en ny aftale, lyder det fra energiselskaberne. De rådgivende ingeniører er mere rosende.

Foto: Henning Bagger / Scanpix
Morten Øyen

Det kan måske alt sammen virke lidt bagvendt.

Fakta
Energispareaftalen

Siden 2006 har landets el-, gas-, varme- og olieselskaber haft en frivillig aftale med energi-, forsynings- og klimaministeren om at opfylde målsætninger for realisering af energibesparelser hos aftagere af energi, også kaldt slutbrugerne. Energiselskaberne får dækket deres omkostninger i forbindelse med energispareindsatsen ved at opkræve de fulde omkostninger over slutbrugernes energiregninger. Energispareaftalen er ændret, og aftalen er indgået på ny, første gang i november 2009 og senest 13. november 2012. Den eksisterende aftale er egentlig udløbet 1. januar 2016, men løber, indtil en ny aftale er vedtaget. 
De politiske drøftelser ligger i forlængelse af regeringens udspil i maj om nedbringelse af PSO-udgifter. I regeringens udspil er det samlede årlige mål nedsat til 10,1 PJ. Indtil der foreligger en ny politisk aftale, er den eksisterende gældende, og forpligtelserne er dermed fortsat 12,2 PJ i perioden 2015 – 2020.
I 2015 kostede ordningen omkring 1,6 milliarder kroner, som først i år bliver indkrævet på energikundernes regninger. Der blev i 2015 udbetalt tilskud til over 100.000 energispareprojekter.

I sidste uge fortalte ministeren i Altinget om nogle af sine tanker til en ny energispareordning. Inden sommerferien udskød han forhandlingerne om en ny aftale til efteråret. Og 1. januar skulle en ny aftale have været trådt i kraft, da den gamle udløb.

Den følelse står man i hvert fald med i energibranchen, som ikke havde drømt om, at en ny aftale skulle lade vente på sig så længe.

Her er problemet ikke, om energispareordningen på sigt skal konkurrenceudsættes mere, som er nogle af ministerens tanker.

Virkeligheden er, at en række energiselskaber mangler en afklaring af, hvor mange energibesparelser de skal levere og efter hvilket regelsæt. Den klarhed har ministeren ikke produceret.

Lars Aagaard
Adm. direktør, Dansk Energi

”Vores problem er den manglende respekt for virkeligheden. Og virkeligheden er, at en række energiselskaber mangler en afklaring af, hvor mange energibesparelser de skal levere og efter hvilket regelsæt. Den klarhed har ministeren ikke produceret,” siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.

Vigtig med hurtig afklaring
Han fortæller, at branchens arbejde for en ny aftale startede sammen med embedsapparatet allerede inden, Lars Chr. Lilleholt (V) blev energi-, forsynings- og klimaminister. Men selvom alle vidste, at 1. januar 2016 var skæringsdatoen, kom der aldrig en aftale i hus.

Siden er kritikken af energispareordningen, der siden 2006 har fået energiselskaberne til at arbejde for energibesparelser hos private og virksomheder, taget til.

Ordningen er for dyr, der er foregået snyd ude hos håndværkere og leverandører af energibesparelser, og kontrollen har ikke været i orden. Derfor er Rigsrevisionen nu gået med til at granske hele ordningen.

SE Energi og Klima er et af de energiselskaber, som efterlyser en hurtig politisk aftale om målet for energispareordningen. Og så må de større ændringer af ordningen gerne vente lidt længere.

0:000:00