Branchen til Lilleholt: Dalende eksport kræver støttekroner

EKSPORT: Lars Christian Lilleholt lover, at han vil lægge sig i selen for at kickstarte dansk eksport af energiteknologi. Men så skal han lade være med samtidig at barbere budgetterne til teknologiudvikling, kritiserer tre markante branchedirektører.

En opgørelse fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, DI Energi og Dansk Energi viste sidste uge, at eksporten af dansk energiteknologi fra 2014 til 2015 er faldet med 3,9 procent til nu at udgøre 71,4 milliarder kroner. Tallet er ellers steget stort set uafbrudt siden 2000. Her lød værdien på 26,7 milliarder.
En opgørelse fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, DI Energi og Dansk Energi viste sidste uge, at eksporten af dansk energiteknologi fra 2014 til 2015 er faldet med 3,9 procent til nu at udgøre 71,4 milliarder kroner. Tallet er ellers steget stort set uafbrudt siden 2000. Her lød værdien på 26,7 milliarder.Foto: Colourbox
Klaus Ulrik Mortensen

Det er en accepteret sandhed, at et billede kan sige mere end tusind ord.

Men at en energiteknologisk støtteordning har samme evner, er måske ny viden for de fleste danskere.

Alligevel er det et centralt budskab i den kritik, som tre branchedirektører nu retter mod Lars Christian Lilleholts (V) tilsagn om at ville redde den skrantende danske eksport af energiteknologi.

Eksporten falder – men også støttemidlerne
En opgørelse fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, DI Energi og Dansk Energi viste sidste uge, at eksporten af dansk energiteknologi fra 2014 til 2015 er faldet med 3,9 procent til nu at udgøre 71,4 milliarder kroner. Tallet er ellers steget stort set uafbrudt siden 2000. Her lød værdien på 26,7 milliarder.

Det er forkert, når regeringen bruger mantraet om en energipolitik i ny balance til at skære ned på de forskningsorienterede tiltag. Det er jo netop ikke den del, der er dyrt for samfundet. Tværtimod.

Lars Aagaard
Adm. direktør, Dansk Energi

Den negative udvikling fik Lilleholt til at love, at man i ministeriet arbejdede på en ny strategi, som ved hjælp af strategiske nedslag skulle få eksporten tilbage på fode.

Nogenlunde samtidig udkom ministerens årlige energipolitiske redegørelse. Her kan man læse, at de samlede midler afsat til støtte af ny energiteknologi fra 2015 til 2016 faldt fra 1,1 milliarder til 790 millioner kroner. Ministeriet medregner i disse tal aktørernes hjemtag af EU-midler. Et hjemtag, som man forventer stiger fra 300 til 345 millioner kroner.

Finanslovens beskæring af blandt andet EUDP, som fik bevillingerne reduceret fra 375 til 180 millioner, er den primære årsag til faldet. Regeringen lagde ellers op til, at EUDP skulle skæres helt ned til 50 millioner kroner, men skiftede i løbet af forhandlingerne kurs.

Mantraet for regeringens nye kurs var grøn realisme. En kurs, som tog udgangspunkt i, at udgifterne til den grønne omstilling var løbet løbsk, og at det danske samfund var bedre tjent med at stoppe op og vente på, at resten af verden fik sat motoren i det grønne gear.

Dansk Energi: Adskil vindudbygning og eksport
Betragtninger, som hurtigt blev kritiseret vidt og bredt, men som fandt opbakning i en organisation som Dansk Energi. Her kan direktør Lars Aagard godt se ideen i at overveje, hvorvidt vindenergien kan udbygges i et langsommere tempo end det hidtige besluttede.

Dokumentation

Energi- Forsynings- og Klimaministeriet har i samarbejde med DI Energi, Dansk Energi og Eksportrådet arrangeret to dialogmøder i juni.

Det ene dialogmøde afholdes i Jylland, mens det andet afholdes på Sjælland.

Nærmere bestemt vil LM Wind Power lægge lokaler til et dialogmøde 10. juni i Lunderskov ved Kolding, mens Siemens’ lokaler i Ballerup udgør rammerne for et dialogmøde 13. juni. Programmerne for de to arrangementer vil være ens.

Det er gratis at deltage i dialogmøderne. Tilmelding er dog nødvendig og skal ske senest 6. juni her.


0:000:00