Brancheorganisation til K: Nej, energibesparelser kommer ikke af sig selv

Af Henrik Lindved Bang 
Direktør i Bygherreforeningen og talsmand for branchepartnerskabet Renovering på Dagsordenen

Gruppeformand for Konservative Folkeparti, Mette Abildgaard, udtrykte i et indlæg her i Altinget undren over, at jeg i mit indlæg 2. maj klandrer regeringen for ikke at prioritere energieffektivisering i sit energiudspil.

Ifølge Mette Abildgaard mener regeringen skam, at energieffektivisering skal spille en rolle i den grønne omstilling. Det er blot lidt svært at få øje på, når man i udspillet reducerer midlerne til energisparetiltag med over 1 mlliard kroner årligt og påtænker en afgiftsnedsættelse på el, der helt givet vil føre til øget energiforbrug.

Mette Abildgaards nøglepointe er påstanden om, at de samfundsøkonomisk rentable energibesparelser i eksisterende bygninger kommer af sig selv. Jeg ville ønske, at hun har ret, men det er desværre en fejllæsning af den refererede analyse fra Statens Byggeforskningsinstitut.

SBI viser rigtignok, at hvis man – i den bedste af alle verdener – frem til 2050 gennemfører samtlige hensigtsmæssige, dybe energirenoveringer i den eksisterende bygningsmasse, og dette sker i fuld overensstemmelse med det nuværende bygningsreglement, så vil det give en reduktion af energiforbruget i bygningsmassen på 33 procent i 2050.

Antagelsen holder ikke vand
Men at dette bare sker af sig selv, er dokumenteret urigtigt. Den rådende antagelse i Finansministeriet – som nu har overtaget energiforhandlingerne – om, at så længe der findes et privatøkonomisk rationale, så vil ting ske af sig selv, gælder desværre ikke for energieffektiviseringer i de danske bygninger.

Ifølge Mette Abildgaard mener regeringen skam, at energieffektivisering skal spille en rolle i den grønne omstilling. Det er blot lidt svært at få øje på, når man i udspillet reducerer midlerne til energisparetiltag med over 1 milliard kroner årligt.

Henrik Lindved Bang
Direktør, Bygherreforeningen

For selv når der hos den enkelte findes et privatøkonomisk incitament for at renovere boligen, så viser energistatistikken, at de danske boliger energirenoveres langt mindre, end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt.

Tallene viser, at energiforbruget i eksisterende bygninger har været stigende i en årrække, hvilket hverken er godt for samfundsøkonomien, privatøkonomien eller for klimamålene.

Jamen hvis folk ikke vil hjemtage disse gevinster af hensyn til deres egen privatøkonomi, hvorfor er det så noget, staten skal bekymre sig om?

Det skal staten, fordi alt tyder på, at den vil have større gevinst af at anspore til, at private foretager dybere energieffektiviseringer af deres boliger og bygninger, fordi omstillingen af energisystemet dermed bliver billigere.

Staten skal anspore til renovering
Den nye rapport fra EA Energianalyse, som Mette Abildgaard refererer til, viser, at det optimale energispareniveau i den eksisterende bygningsmasse frem mod 2050 er 31 procent, altså cirka en procent om året.

Det vil sige, at det for samfundet bedre kan betale sig at spare hele 31 procent af varmeforbruget i den eksisterende bygningsmasse frem mod 2050, end det alternativt ville koste at investere i udbygning, lagring og transformation af vedvarende energi for at levere den nødvendige varmeforsyning.

Beregningerne viser en samfundsøkonomisk gevinst på cirka en milliard kroner årligt allerede i 2030, sammenlignet med hvis der ingen spareaktivitet finder sted.

Derfor giver det rigtig meget mening for staten fortsat at anspore til de nødvendige energirenoveringer med brug af forskellige virkemidler, når de som nævnt altså ikke kommer af sig selv.

Kræver ny energispareordning
Det ligger mig meget på sinde at slå fast, at vi med vores anbefaling om at fastholde midler til energieffektiviseringer af bygningsmassen alene er optaget af at sikre det samfundsøkonomisk optimale niveau for energibesparelser. Hverken mere eller mindre.

Vi tilslutter os regeringens mantra om at få mest mulig effektiv energi for pengene. Men hvis det skal følges, og vi skal billigst muligt i mål med den grønne omstilling, kræver det en fornyet målrettet og effektiv indsats for energirigtig renovering af bygningsmassen, der forbruger næsten 40 procent af det samlede danske energiforbrug.

Vi skal selvsagt ikke give tilskud til tiltag, som kommer af sig selv, men sikre, at vi bruger tilskud der, hvor vi ansporer til dybere energirenoveringer, end der ellers ville komme. Det kræver, at vi erstatter den nuværende dårligt fungerende energispareordning med en helt ny indsats, som jeg udstak principperne for i mit forrige indlæg.

Konklusionen i EA-rapporten, som bygger på den allernyeste viden, er, at vi skal mere end fordoble energirenoveringstakten i bygningsmassen i forhold til det tempo, vi har haft i de seneste mange år.

Til det anbefaler vi, at midlerne brugt til energisparetiltag i bygninger, som minimum fortsætter på uændret niveau i en årrække.

Efterlevelse af bygningsreglementet og øget information er også vigtige komponenter, men intet tyder på, at dette alene vil kunne sikre de nødvendige reduktioner. Finder vi med tiden andre og billigere veje til at realisere de nødvendige besparelser, skal midlerne naturligvis bruges andetsteds.

Læner vi os blot tilbage og håber på, at energibesparelser kommer af sig selv, vil der frem mod 2030 blive spildt milliarder af samfundskroner på at producere grøn energi, der ender med at gå til spilde. Og de danske skatteydere vil komme til at betale en overpris for omstillingen.