Bredt flertal enige om danmarkshistoriens største anlægsprojekt

En ny dansk ø er rykket et stort skridt nærmere.

Regeringen og et stort bredt flertal i Folketinger er nemlig blevet enige om rammerne for verdens første energiø 80 kilometer ude i Nordsøen.

Energiøen bliver en kunstigt anlagt ø, som staten vil eje størstedelen af.

I første omgang skal energiøen samle og fordele strømmen til Danmark og nabolandes elnet fra omkringliggende havvindparker svarende til 3 GW i 2030, hvilket vurderes at dække cirka tre millioner husstandes strømforbrug. På længere sigt er det målet, at projektet udvides til 10 GW.

”Med den her beslutning sætter vi rammerne for et afgørende fyrtårnsprojekt i den grønne omstilling. Ikke kun for Danmark, men også for Europa og resten af verden. I dag har vi taget et stort skridt fra vision til virkelighed,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.

Staten får majoritetsejerskab
Bag den nye aftale er regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet.

De samlede investeringer for øen i infrastruktur og tilknyttede havvindmølleparker forventes ifølge regeringen at løbe op i en anlægssum på 210 milliarder kroner, hvilket svarer til op imod fem Storebæltsbroer, og gør det ifølge regeringen til danmarkshistoriens største anlægsprojekt.

Aftaleparterne er enige om, at den kunstige energiø skal betragtes som kritisk infrastruktur, og de har derfor besluttet, at staten som minimum skal have majoritetsejerskabet.

"Staten skal til enhver tid være majoritetsejer, mens den eller de private medejere skal eje 49,9 procent af øen, med mindre markedsdialogen viser, at en lavere privat ejerandel er mere hensigtsmæssig," hedder det i aftaleteksten.

De konkrete rammer omkring ejerskabet og den præcise udformning af øen mangler stadig at blive fastlagt, inden udbudsprocessen kan igangsættes.

I aftaleteksten noterer partierne sig, at det kan blive vanskeligt at realisere energiøen i Nordsøen og de tilknyttede havvindmøller før 2033, men at det "søges optimeret."

Det bekymrer Dansk Energi.

"Det er ikke godt nok, og derfor bør både de politiske og administrative kræfter løbende samles om at genbesøge tidsplanen. Jeg appellerer til, at ministeriet nytænker udbudsprocessen og går i dialog med investorerne. Vi skal jo bruge den grønne el fra havvind til at nå vores klimamål i 2030," siger Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi, i en kommentar.

Kritik af inddæmmet ø
Tilbage i januar var Ørsted ude med en skarp advarsel mod at lave energiøen som en inddæmmet kunstig ø i Nordsøen, som det nu er aftalt. Det var ”risky business,” lød det fra Ørsted, som frygtede enerigø-projektet kan ende som ”havvindens IC4-sag".

”Hvis vi får igangsat noget her, som ender med at blive for dyrt, forsinket og et eksempel på, hvordan man ikke skal gøre det, tror vi, at det er ret dårligt for havvind som koncept, for den grønne omstilling og dermed selvfølgelig også for Danmark og også for Ørsted,” sagde Ulrik Stridbæk, chef for energiøkonomi hos Ørsted, til Børsen.

I stedet foreslog det store danske energiselskab, at den kunstige ø skulle opføres på stålplatforme, hvor energien fra de planlagte havvindmøllerparker kan håndteres.