Broen til Fremtiden: Klimaloven skal rodfæstes i folkelige organisationer

DEBAT: Samfundets indretning og den grønne omstilling kræver en rodfæstning i almindelige menneskers hverdag. Der er uden tvivl brug for folkelig opbakning, hvis vi skal nå 70-procents reduktionsmålet, skriver Broen til Fremtiden.

Af Camilla Gregersen, Reiner Burgwald, Thomas Damkjær Petersen og Mads Flarup Christensen
På vegne af Broen til Fremtiden (se dokumentationsboks)

Med den nye klimalovs brede politiske opbakning rykker Danmark ind på den bane, hvor fremtidens nye internationale standarder sættes. 

Det er en sejr for vores utrættelige ngo'er, der har banet vejen for den politiske beslutning, men også for de titusinder af unge rundtomkring i landet, der med skolestrejker og klimamarcher har mindet voksengenerationen om, at der skal gøres noget nu.

I Broen til Fremtiden, hvor store dele af den danske fagbevægelse, miljø- og udviklingsorganisationer er samlet, er der begejstring over udviklingen. Danmark har endelig sat de sejl, der skal til for, at vi kan leve op til Parisaftalen.

Det er et vigtigt og strengt nødvendigt skridt for at omsætte de mange ord om den grønne omstilling til konkrete handlinger.

Drop nye olieudvindinger
Et af principperne bag Broen til Fremtiden har fra begyndelsen været, at Danmark skal ophøre med at give nye tilladelser til olie- og gasefterforskning.

Der er allerede mere olie og gas i felter med produktion verden over, end klimaet kan tåle afbrænding af, hvis den globale opvarmning skal bremses ved højst 1,5 grader, som klimaloven sigter efter.

Med en ambitiøs klimalov giver det ikke længere mening, at Danmark igangsætter nye olieudvindinger i Nordsøen, som det diskuteres med den ottende udbudsrunde.

Det vil uden tvivl være et helt forkert signal at sende til omverdenen, og vi bør i stedet investere massivt i bæredygtige energikilder og -lagringsteknologier. Det er her, løsningerne er, og her, fremtidens job blandt andet skal findes.

Den grønne omstilling har brug for mere forskning, som understøtter udviklingen af bæredygtig adfærd og løsninger, og de danske virksomheder kan allerede levere mange af de tiltag, der skal til. Ofte handler det blot om at tage dem i brug på en hensigtsmæssig måde.

Ændringer i arbejdsmarkedet
Broen til Fremtiden ser den grønne omstilling som en fælles opgave med høj inddragelse på tværs af sektorer.

Der vil som indikeret ske ændringer på arbejdsmarkedet som følge af omstillingen, men endnu er vi ikke fuldt ud klar over omfanget af disse ændringer.

Grunden hertil er, at der med den grønne omstilling følger en række valg, som vil have en stor samfundsmæssig betydning.

Målet om CO2-neutralitet er én ting, men på hvilken måde målet føres ud i livet, er et spørgsmål om, hvordan vi ønsker at indrette fremtidens samfund.

En ting er dog sikkert. Når job forsvinder, og nye opstår, fordi grønt erstatter sort, og skov erstatter landbrug, skal vi i tide være klar til at sætte ind med efter- og videreuddannelse.

Efter- og videreuddannelse er afgørende
Omstillingen af arbejdsstyrken med efter- og videreuddannelse er helt afgørende for opbakningen til den grønne omstilling. Hvis vi vil sikre sammenhængskraften i samfundet, skal ingen faggruppe efterlades uden en solid håndsrækning.

Fagbevægelsen har historisk kæmpet for et retfærdigt samfund. Med de forandringer, fagbevægelsens organisering har iværksat igennem tiden, er det naturligt, at en bæredygtig omstilling i praksis er indbegrebet af fagbevægelsens ansvarsområde.

Derfor er det oplagt, at fagbevægelsen hjælper med at skabe rammen for, at alle lønmodtagere kan tage et medansvar på deres arbejdsplads. Set i lyset af de forskellige sektorers påvirkning af hinanden bør dette gøres igennem et samarbejde på tværs af fag.

Hvis omstillingen betyder, at en specifik sektors energi- og ressourcemæssige forbrug vokser, må en anden sektor give plads. Ellers kan det bæredygtige samfund ikke skabes. Vi kan ganske simpelthen ikke ressourcemæssigt vokse os ud af problemerne.

Fyraftensmøder de kommende år
I det kommende år vil Broen til Fremtiden holde en lang række fyraftensmøder rundtomkring i landet.

Formålet er at skabe en dybere forståelse for den grønne omstilling i den brede befolkning og ikke mindst være med til at høste de gode løsningsforslag, der gemmer sig blandt de 1,5 millioner medlemmer.

Samfundets indretning og den grønne omstilling er ikke kun spørgsmål for et udvalg af eksperter, idet den kræver en rodfæstning i almindelige menneskers hverdag.

Igennem tværfaglige samtaler vil Broen til Fremtiden skabe nye fællesskaber og herigennem danne et realistisk billede af den bæredygtige indretning af fremtidens samfund.

Behov for folkelig opbakning
Vi vil vende og dreje muligheder og løsninger og sammen pege på og virkeliggøre de valg, vi er nødt til at tage.

Den opgave glæder vi os nu endnu mere til at tage fat på, for med klimalovens historisk brede politiske opbakning har opgaven fået et langt mere målrettet og virkelighedsnært afsæt.

Der er uden tvivl brug for en folkelig opbakning, når den til enhver tid siddende regering frem mod 2030 er forpligtet til at arbejde for noget så samfundsforandrende som virkeliggørelsen af 70-procents reduktionsmålet.

Forrige artikel Noah: Den nye klimalov gør ikke Danmark til et foregangsland Noah: Den nye klimalov gør ikke Danmark til et foregangsland Næste artikel Theresa Scavenius: Derfor er en ny oliekrise uundgåelig Theresa Scavenius: Derfor er en ny oliekrise uundgåelig
Med trusler skal klimalov bygges

Med trusler skal klimalov bygges

NYHEDSANALYSE: Det fremstår ofte som et teknisk problem at nå klimamålet om 70 procents reduktion af drivhusgasserne i 2030. De seneste dages trusler om at vælte klimaministeren og regeringen vidner om, at det i lige så høj grad bliver et politisk problem.