Brosbøl håber på nyt liv til EU's skrottede luft-regler

BRUXELLES: Landbruget vejrer morgenluft, mens økologerne klager over EU-Kommissionens beslutning om at sætte et EU-direktiv med udslipsmål for seks forurenende stoffer på en såkaldt dødsliste over lovforslag, der skal trækkes tilbage.

Første-næstformand i EU-Kommissionen Frans Timmermans vil moderere dele af den såkaldte ren luft-pakke, som blev fremsat for præcis et år siden. I stedet vil han lade den del af forslaget, som sætter nationale lofter over udledningen af stoffer som ammoniak, metan og svolvldioxid, genopstå som led i Unionens overordnede klimaplan for 2030.

Den danske miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og hendes ministerkolleger på EU-plan gjorde onsdag ved et ministerrådsmøde i Bruxelles klart over for EU-Kommissionen, at de ikke er tilfredse med, at forslaget er endt på Timmermans’ dødsliste.

Svær sag for Danmark
Den danske udmelding kommer, på trods af at det såkaldte NEC-direktiv har sat grå hår i hoved på den danske regering, der efter et år stadig ikke er nået frem til en holdning til direktivet. Den danske nølen skyldes særligt, at EU-Kommissionen har baseret sit udspil på en FN-protokol, hvor Danmark har forpligtet sig til at nedbringe sit ammoniakudslip med 24 procent frem mod 2020. Til sammenligning skal EU-landene i gennemsnit skære seks procent, hvilket har forårsaget ramaskrig i det danske landbrug.

Det er yderst problematisk. Man skal huske, at Kommissionen har regnet ud, at det vil kunne forhindre 60.000 for tidlige dødsfald om året i EU, og at nettogevinsten vil være et sted mellem 40 og 140 milliarder euro. Så der er tale om så gigantiske samfundsmæssige gevinster, at det er overraskende for os, at man overhovedet overvejer at trække det tilbage.

Kåre Press-Kristensen
Seniorrådgiver, Det Økologiske Råd

Derfor øjner viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt nu en chance for at viske tavlen ren og få et forslag, hvor Danmark for det første ikke skal trække et meget større læs end andre lande, og for det andet får point for de eksisterende danske miljøkrav til for eksempel gyllespredning.

”Vi håber, at det bliver kalibreret, så byrdefordelingen bliver mindre ulige, og at vi får godskrevet nogle af de tiltag, vi allerede har gjort, fordi vi var først på det her område,” siger han.

Ifølge organisationens beregninger ville målene koste erhvervet 7,5 milliarder kr. i indtjening og 11.000 danske arbejdspladser.

”Der var lagt op til en helt urimelig byrdefordeling, hvor Danmark stod til at skulle skære fire gange så meget som EU-gennemsnittet. Til sammenligning skulle tyskerne kun reducere fem procent. Så er der altså noget rivravruskende galt,” siger Lars Hvidtfeldt.

Koster menneskeliv
Det Økologiske Råd er til gengæld rystet over, at Kommissionen vil trække forslaget tilbage.

”Det er yderst problematisk. Man skal huske, at Kommissionen har regnet ud, at det vil kunne forhindre 60.000 for tidlige dødsfald om året i EU, og at nettogevinsten vil være et sted mellem 40 og 140 milliarder euro. Så der er tale om så gigantiske samfundsmæssige gevinster, at det er overraskende for os, at man overhovedet overvejer at trække det tilbage,” siger seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen.

”Det er med til at undergrave tilliden til EU, at man sætter en hulens masse embedsmænd til at lave analyser af luftforureningssituationen og hyrer en lang række af verdens førende eksperter til at lave cost-benefit-analyser, og de finder ud af, at det virkelig er noget, som vil booste folkesundheden i EU – og så trækker man det alligevel tilbage,” understreger han.

På vej mod selvmål
Kåre Press-Kristensen køber ikke landbrugets dystre analyser for omkostninger ved direktivet. Han peger på, at det er langt billigere for store besætninger som de danske at mindske ammoniakudslippet end mindre besætninger, og at teknologien findes.

Samtidig gør han klart, at erhvervet risikerer at skyde sig selv i foden, hvis det fortsætter sin lobbyaktivitet for at få lagt direktivet i graven. For ud over at ophøje landenes egne mål for 2020 til lov sætter Kommissionen også mål for 2030, som for mange landes vedkommende er meget stramme.

”Tyskerne har for eksempel et 39 procents reduktionsmål for ammoniak i 2030. Så det kan blive det største selvmål for Landbrug & Fødevarer, hvis de lykkes med at få forslaget aflivet. For så har de aktivt forhindret, at andre lande får ambitiøse ammoniakmål,” siger Kåre Press-Kristensen.

Han understreger også, at FN-målene står tilbage, uanset om der er et EU-direktiv eller ej.

”Det ville være et meget svagt politisk signal at sende, hvis man ikke lever op til dem,” siger han.

Brosbøl lover intet
Miljøminister Kirsten Brosbøl vil ikke tilkendegive, om man kan regne med, at Danmark vil overholde den såkaldte Göteborg-protokol uanset NEC-direktivets skæbne. Hun argumenterer med, at der er sat en analyse i gang af de tal, Danmark har meldt ind, som skal være med til at afklare spørgsmålet.

”Vi har fået regnet på det, og det vil vi bruge til at fastsætte regeringens holdning, men der er vi ikke endnu,” siger hun.

Hun understreger dog, at man generelt fra dansk side har hilst luftpakken velkommen.

”Det gør vi fortsat. Og vi mener også, at det er et godt grundlag for videre forhandling.”

”Nu må vi så afvente, hvad Kommissionen gør herfra. De var forholdsvist uklare omkring, hvad der kommer til at ske,” siger Kirsten Brosbøl efter ministerrådsmødet, hvor miljøkommissær Karmenu Vella også var til stede.

”Jeg har noteret mig, at de vil lytte til Rådet og Europa-Parlamentet, inden de tager det af bordet. Det ser jeg som positivt,” siger hun.