Cañetes højre hånd om balancegangen med EU’s klimamål

Af Jacob Hederos

Det er travle tider i forhandlingerne om EU's energipolitik frem mod 2030.

Målet er at blive enige om mere tung lovgivning, der skal hjælpe EU med at nå sine emissionsmål inden sommeren. Øverst på dagsordenen er forslag om at øge energieffektivitet og udbygge med vedvarende energi samt en styringsmekanisme for EU’s energiunion.

De svenske parlamentarikere Jytte Guteland (S) og Fredrick Federley (C) har begge centrale roller i forhandlingerne. Men der er også en central svensk spiller i Kommissionen. Hos energikommissær Miguel Arias Cañete, der præsenterede de forslag, der for øjeblikket forhandles af lovgiverne i Rådet og Parlamentet, er Pierre Schellekens, vicekabinetchef.

Det er vigtigt, at vi hurtigt kommer i gang, så der ikke kommer forsinkelser, men også fordi det ville være godt at kunne vise nogle af disse planer på FN's klimatopmøde i Polen.

Pierre Schellekens
Vicekabinetchef for EU's klimakommissær

”Der er i øjeblikket fuldt fokus på disse forslag," siger Schellekens, som tidligere har været chef for Kommissionens repræsentation i Sverige, til Altinget.

Torsdag fandt det andet møde om udformningen af energiunionen sted. Her fastsattes rammerne for, hvordan medlemsstaterne skal sikre, at EU-målene for vedvarende energi og energieffektivitet opnås. Men det er i VE-pakken, at der i øjeblikket ser ud til at ske mest.

Forslaget, som indeholder alt fra bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer til mål for opvarmning og køling, er kort sagt omfattende. Men den overordnede kamp handler om unionens mål, og her er der langt mellem lovgiverne.

Selvom Sverige og Portugal nu officielt bakker op om Parlamentets position om mindst 35 procent vedvarende energi i 2030, står de stadig relativt alene blandt medlemslandene.

"Men det rører på sig, det så vi om ikke andet i sidste uge på det uformelle energiministermøde i Sofia," siger Pierre Schellekens.