CARE: Klimaforandringerne er ikke kun klimaministerens bord

Af Sarah Kristine Johansen
Politisk koordinator, CARE Danmark

Flygtninge, integration og nærområder fylder i den danske debat, både når det gælder indenrigs- og udenrigspolitikken. Det er der ikke noget at sige til, når der i skrivende stund er over 65 millioner fordrevne i verden. Desværre er det kun toppen af isbjerget, hvis ikke vi sætter en stopper for klimaforandringerne nu og sikrer, at de millioner af mennesker, som allerede er udfordret eller fordrevet på grund af følgerne, får mulighed for at tilpasse sig deres nye hverdag med klimaforandringerne.

CARE Danmarks rapport "Fleeing Climate Change" samler al den viden, der i dag kobler fordrevne og klimaforandringer. Budskabet er klart; klimaforandringerne vil blive den største humanitære udfordring nogensinde, hvis vi ikke tager skeen i den anden hånd.

Vurderingen lyder, at der i 2050 kan være op mod 250 millioner mennesker, som er flygtet fra hus og hjem uden at kunne vende hjem igen. Men det er ikke alt. Allerede i 2030 vil 2,4 milliarder mennesker leve i områder, hvor der er mangel på vand. Det kan sætte skub i helt op til 700 millioner mennesker, som midlertidigt vil være fordrevet. Derfor er det ikke nok, at vi lader klimaminister Lars Chr. Lilleholt tage hånd om klimaforandringerne. Der er brug for, at klimaforandringerne tænkes ind som en central del af udenrigs- og udviklingspolitikken.

Klimaforandringerne er et anliggende for hele regeringen. Det er ikke et spørgsmål om grøn optimisme eller grøn realisme, det er et spørgsmål om at møde realiteterne.

Sarah Kristine Johansen
Politisk koordinator i CARE Danmark

Den gode nyhed er, at scenariet med 250 millioner på flugt fra klimaforandringer kan afværges, hvis vi ikke lukker øjnene for realiteterne, lader stå til og fortsætter af samme kurs. Vi skal i stedet tage alle midler i brug for, at den globale opvarmning ikke kommer over 1,5 grader og hjælpe mennesker med at tilpasse sig klimaforandringerne. Men det kræver, at den nye regering handler på tre konkrete områder:

- Prioritér klimatilpasning
Verden over tvinges millioner af mennesker ud i fattigdom på grund af klimaforandringerne, fordi længere tørkeperioder og oversvømmelser blandt andet gør, at deres livsvigtige marker ikke giver det samme afkast som før. De fattige bønder skal have støtte til at lære nye landbrugsmetoder, som tager højde for de nye vejrforhold, adgang til nye afgrøder og mulighed for at finde andre måder, de kan tjene penge på. Det er i virkeligheden ret simpelt, enten får de mulighed for at tilpasse sig klimaforandringerne eller bliver tvunget dybere ud i fattigdom eller på flugt.

Jeg mener, så absolut, at det giver mening at gå efter første scenarie. Både fordi, det er det eneste rigtige ud fra et menneskeligt synspunkt, men også rent økonomisk. Undersøgelser foretaget for CARE i Niger og Kenya viser, at for hver eneste krone, der investeres i at tilpasse landbrugene i Afrika syd for Sahara til klimaforandringerne, tjener de lokale bønder fire kroner. Den danske regering bør derfor prioritere klimatilpasning højere i klimapolitikken og udviklingspolitikken, eksempelvis ved at bidrage aktivt til tilpasningssporet i de internationale klimaforhandlinger og ved at støtte økonomisk op om udviklingslandenes kapacitet til at blive modstandsdygtige over for klimaforandringer og tilpasse sig dem. 

- Sammentænk migrations-, udviklings- og klimaindsatserne
Alene i 2015 flygtede 14,7 millioner mennesker fra klimaforandringerne, hvilket er næsten dobbelt så mange som dem, der forlod deres hjem på grund af konflikter. Men forskellen på de to typer af flygtninge er, at det i virkeligheden ikke er korrekt at tale om klimaflygtninge, fordi de mennesker, der flygter fra klimaforandringer, endnu ikke har juridisk status som flygtninge.

Alligevel gemmer der sig i krigsflygtningene en flig af klimaforandringer. Flere studier kobler konflikten i Syrien til den alvorligste tørke i landets historie i årerne op til krigsudbruddet. Pludselig ligger konsekvenserne af klimaforandringerne også på integrationsministerens bord. Den nye regering bør tage konsekvensen af disse sammenhænge og sammentænke migrations-, udviklings- og klimaindsatserne i en langt større udstrækning end hidtil, eksempelvis at udvide nærområdekonceptet, så det også adresserer migration som følge af klimaforandringer. Desuden bør regeringen engagere sig i de internationale processer omkring beskyttelse til migranter og fordrevne personer, såsom Platform on Disaster Displacement.

- Vi skal handle nu
Klimaforandringer hører ikke kun fremtiden til. Allerede nu driver de mennesker på flugt, og i Danmark oplever vi konsekvenserne, når kældre oversvømmes, og hele boligområder bliver usalgbare, fordi vandstandsstigningerne er inden for rækkevidde. I Mozambique er konsekvenserne af klimaforandringerne, såsom mangel på mad, vand og ekstremt lange tørkeperioder, årsagen til 70 procent af landets migration. Vi er nødt til at forholde os til de forandringer, som verden oplever – med åbne øjne.

Den nye regering lægger i sit regeringsgrundlag op til at fremlægge en udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi i foråret 2017. Det er vigtigt at tænke klimaforandringerne ind som et centralt element heri. Klimaforandringerne er et anliggende for hele regeringen. Det er ikke et spørgsmål om grøn optimisme eller grøn realisme, det er et spørgsmål om at møde realiteterne. Det vil spare verdens befolkninger for mange lidelser i fremtiden og verdens regeringer for milliarder, fordi det også rent økonomisk betaler sig at komme katastroferne i forkøbet.

I CARE Danmark siger vi "Jo Før – Jo Bedre". Det er ikke bare fordi, det lyder godt, men fordi det er det fornuftige at gøre. Spørgsmålet er, om de danske politikere på tværs af partier er klar til at stemme i – både for deres egen, danskernes og klimamigranternes skyld.