Care: Klimatrusler kræver fem milliarder kroner om året

KLIMATRUSLER: Regeringen og støttepartierne slås om, hvorvidt 600 millioner kroner til klimabistand skal tages fra puljen til udviklingsbistand eller ej, men det beløb slår slet ikke til, hvis Danmark skal leve op til Parisaftalen, siger Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i den grønne hjælpeorganisation Care, på baggrund af en ny rapport.

Det er slet ikke nok, når regeringen vil afsætte 600 millioner kroner til klimabistand. Det vurderer Care Danmark på baggrund af en ny rapport. 
Det er slet ikke nok, når regeringen vil afsætte 600 millioner kroner til klimabistand. Det vurderer Care Danmark på baggrund af en ny rapport. Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Klimaforandringerne globalt kommer til at påvirke Danmark på så mange punkter, at et langt større beløb til klimabistand fra dansk side både er nødvendigt og en "hamrende god investering".

Det siger Cares generalsekretær, Rasmus Stuhr Jakobsen, der på baggrund af en ny rapport om klimaforandringernes konsekvenser for Danmark anbefaler en årlig pulje på fem milliarder kroner til klimabistand. Vel at mærke i såkaldt additionelle midler – altså ud over de 0,7 procent af BNP, som er afsat til udviklingsbistand.

Care har fået udarbejdet rapporten af konsulentvirksomheden Ernst & Young, fordi der ifølge Rasmus Stuhr Jakobsen manglede en samlet og let tilgængelig oversigt over, hvordan klimaforandringerne i andre dele af verden også får konsekvenser i Danmark, der med sin lille og åbne økonomi på den ene side er fleksibel og robust og på den anden side helt afhængig af handel med omverdenen.

"Rapporten viser, at der er en lang række trusler mod økonomien, infrastrukturen, landbruget og vores sikkerhed, selvom der også er muligheder. Klimaforandringer i andre dele af verden kan føles uvedkommende, men de påvirker for eksempel priserne på råvarer og transport, eller de kan betyde et øget pres for asyl," siger han.

Man kan altid debattere regnemodellen, men det er under alle omstændigheder langt større beløb, end hvad regeringen lige nu lægger op til.

Rasmus Stuhr Jakobsen
Generalsekretær i Care Danmark

Paris-aftalen
De fem milliarder kroner årligt, som Care anbefaler at afsætte til klimabistand, er et forsøg på at kvalificere, hvad Danmark skal betale, hvis løfterne fra Paris-aftalen skal holdes. Her forpligtede verdens rigeste lande sig til at afsætte 100 milliarder dollars i international klimafinansiering hvert år fra 2020, dels til klimatilpasning, dels til at reducere udslippet i de fattige lande.

Aftalen er udtryk for, at de rige lande betaler for deres historiske udslip af CO2, som i høj grad påvirker de fattigste lande, der ikke har samme mulighed økonomisk for grøn omstilling.

"Hvis vi sætter Danmarks BNI (Bruttonationalindkomst, red.) i forhold til det beløb, som vi altså har været med til at forpligte os til, ender vi på fem milliarder kroner årligt," siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

"Man kan altid debattere regnemodellen, men det er under alle omstændigheder langt større beløb, end hvad regeringen lige nu lægger op til."

Omlæg landbruget
Den økonomiske anbefaling er blot en af en række anbefalinger til politikerne om, hvordan de kan afværge eller mindske truslerne mod Danmark ved at sætte ind både herhjemme og bistå globalt med blandt andet klimadiplomati, eksport af grøn teknologi, omlægning til cirkulær økonomi og 100-årsplaner for klimatilpasning, som også sikrer klimaflygtninge genhusning i områder, hvor det er bæredygtigt på langt sigt.

0:000:00