Kommentar af 
Carolina Magdelena Maier

Carolina M. Maier: Borgerinddragelse kan aldrig udspringe af Folketinget

KOMMENTAR: Politikerne er enige om, at borgerne skal inddrages i den grønne omstilling, men de kan ikke pege på hvordan. Godt det samme, for borgerinddragelsen skal ikke udgå fra Christiansborg, men fra civilsamfundet, skriver Carolina Magdalene Maier.

Borgerinddragelse og folkelig oplysning kan aldrig udspringe fra Folketinget, skriver Carolina Magdalene Maier.
Borgerinddragelse og folkelig oplysning kan aldrig udspringe fra Folketinget, skriver Carolina Magdalene Maier.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forhandlingerne om klimahandlingsplaner står for døren. Det er nu, de flotte ambitioner fra klimaloven skal materialiseres i egentlige politiske initiativer, som flytter danskernes CO2-udledning nedad.

Set udefra kan man blive alvorligt bekymret for forhandlingernes succes. På forhånd er fronterne nemlig trukket op: Flere partier ønsker politiske indgreb, som regulerer forbrugernes adfærd (blandt andet flyskatter, kødafgifter, højere benzinpriser).

Pointen her er, at man ønsker en progressiv beskatning af klimabelastende forbrug – jo mere du forbruger klimabelastende produkter og tjenesteydelser, desto mere skal du betale for det.

Men regeringen er skeptisk. Den er bekymret for, om afgifter rammer socialt skævt, om det går ud over erhvervslivet og balancen mellem land og by. Således har Mette Frederiksen i flere interview slået fast, at klimahandlingsplanerne ikke må påvirke disse tre faktorer.

Fakta
Carolina Magdalene Maier (f. 1973) er sekretariatschef i Dansk Folkeoplysnings Samråd og tidligere folketingsmedlem og gruppeforkvinde i Alternativet.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]
.

Altså: Det bliver svært!

Heldigvis er der noget, som alle partier synes at være enige om: nemlig at det er afgørende både at lytte til og inddrage borgeres ønsker, behov, virkelyst og forandringsparathed i den grønne omstilling.

Der er brug for folkelig oplysning til borgerne, som hverken er belærende eller ideologisk, men som er baseret på borgernes egen nysgerrighed, frivillighed og interesse.

Carolina Magdalene Maier

Det er efterhånden politisk bredt accepteret, at beslutninger skal nyde bred opbakning blandt borgerne for at virke. Borgerne skal vide, hvordan de selv kan ændre deres handlinger og vaner, så de reelt bidrager til omstillingen. Inddragelse og oplysning er derfor nødvendige for at accelerere beslutningsprocesserne og beslutningernes implementering.

Det er enormt positivt, at stort set alle politiske partier efterhånden har indset, at uden borgerne kommer vi ikke i mål. Det store spørgsmål, der står tilbage, er: Hvordan?

Hvordan får vi inddraget borgerne i den nødvendige omstilling på en måde, som ikke er opdragende og belærende, men inddragende og samskabende, og som medfører reelle positive forandringer af borgernes klimabelastning?

Det store spørgsmål, og rådvildheden over ikke at kunne pege på et umiddelbart svar, fremgår blandt andet af en artikel i Dagbladet Information, hvor man har spurgt klimaordførerne om, hvordan borgerne skal inddrages. Ingen kan pege på konkrete svar.

Det er egentligt i orden. For det er heller ikke politikernes opgave. Politikernes opgave er at udstikke visionerne, ændre de store linjer, skabe vilkårene for, at omstillingen kan finde sted. De skal have ambitionerne og insistere på, at borgerne skal inddrages. Præcis som de gør det.

For borgerinddragelse og folkelig oplysning kan aldrig udspringe fra Folketinget. Så har man allerede omkalfatret dens udtryk og indhold i et behov for politisk styring og flertalslogik, som altid vil sætte en bremse for den frie, folkelige inddragelse. Inddragelse og oplysning skal ske på folkets præmisser, ikke på politikernes.

For os aktører i civilsamfundet er spørgsmålet ikke så svært at besvare. Det tror da pokker – for det er vores opgave at svare på præcis sådanne spørgsmål. Så, kære politikere, her er mit bud på, hvordan I inddrager borgerne i den grønne omstilling:

Først og fremmest kræver et succesfuldt oplysnings- og inddragelsesprogram, at det gennemføres i regi af civilsamfundet. Fordi borgerne er civilsamfundet, vil det også være herigennem, deres tillid, egen skaberkraft og omstillingsparathed skal sættes i spil. Særligt er det folkeoplysningen suppleret af ekspertise på virksomme grønne indsatser og borgerinddragelse, der skal i spil.

Mange borgere vil gerne bidrage til at bekæmpe klimaforandringerne, men ved ikke, hvor de bedst eller mest effektivt kan tage fat. Andre går med store bekymringer for deres egen og deres børns og børnebørns fremtid, og de savner arenaer, hvor de kan lufte den bekymring og måske også finde håb.

Der er brug for folkelig oplysning til borgerne, som hverken er belærende eller ideologisk, men som er baseret på borgernes egen nysgerrighed, frivillighed og interesse.

Her er folkeoplysningen en undervurderet arena for folkelig oplysning, fordi den netop er drevet af borgernes lyst og interesse for at lære mere og blive klogere i et fællesskab. Folkeoplysningen kan konkret bidrage til et mere klimamæssigt bæredygtigt samfund ved på sagligt grundlag at udvide borgernes klimabevidsthed og handlingsrum.

Dernæst skal oplysningen kvalificeres. Som handlingsparat borger kan man føle sig som i en jungle af gode ideer og råd. Bidrager man som borger bedst ved at spise mindre kød? Ved at indstille flyrejserne? Ved at omlægge sit varmesystem? Skifte sine vinduer ud? Mængden af gode råd er uendelig. Derfor er det helt afgørende, at oplysningsindsatsen udføres i samarbejde med en faglig ekspertise, som kan kvalificere oplysningsarbejdet.

Læs også

Endelig skal borgerne som sagt ikke bare oplyses, men også inddrages. Derfor er det nødvendigt at vælge de rigtige inddragelsesmetoder, der anvendes for at nå ud til danskernes levede liv og få dem involvereret i den grønne omstilling. Her har vi brug for ekspertise i forhold til borgerinddragelsesmetoder, så inddragelsen bliver reel, lyttende, effektiv og handlingsorienteret.

Det positive er, at civilsamfundet har alle de nødvendige aktører, som kan bidrage til dette folkeoplysnings- og borgerinddragelsesprojekt. Vi har folkeoplysningen, og vi har ngo'er, der er eksperter på henholdsvis de teknologiske aspekter af den grønne omstilling og på borgerinddragelsesmetoder.

Det er derfor også afgørende for en succesfuld inddragelsesproces, at de forskellige civilsamfundsaktører samarbejder om det fælles bedste – altså den folkelige oplysning og inddragelse af borgerne.

Civilsamfundet er ikke altid det bedste eksempel på samarbejde, fordi mange civilsamfundsaktører konkurrerer om de samme midler. Men her er opgaven større end den enkelte ngo's egen navle. Civilsamfundet må vise, at man som aktører i omstillingen kan stå stærkt sammen.

Tilbage er bare at sige til Folketinget: Sæt i værk! Giv civilsamfundet opgaven og mandatet til at gennemføre et konkret nationalt folkeoplysende og borgerinddragende program for borgernes bidrag til den grønne omstilling.

-----

Carolina Magdalene Maier (f. 1973) er sekretariatschef i Dansk Folkeoplysnings Samråd og tidligere folketingsmedlem og gruppeforkvinde i Alternativet. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carolina Magdalene Maier

Leder, Egmont Fondens projekt 'SygtStærk', fhv. MF, gruppeformand og politisk ordfører (ALT)
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00