Otto Brøns-Petersen og Thomas Færgeman på Folkemødet 2014
Otto Brøns-Petersen fra Cepos og Thomas Færgeman fra Concito var mere enige end uenige i debat på Folkemødet på Bornholm. (Foto: Tomas Gestsson/Cepos)

Cepos og Concito enige: Drop PSO-afgiften

16. juni 2014 kl. 15:23
FOLKEMØDE: Tænketankene Concito og Cepos bakker op om Det Økonomiske Råds løsning om at droppe den udskældte PSO-afgift på elregningen og i stedet gøre den til en del af indkomstbeskatningen.
| Flere

En syg konstruktion.

Så kontant lød beskrivelsen af PSO-afgiften fra tænketanken Concitos direktør Thomas Færgeman, da han fredag på Folkemødet på Bornholm var i debat med Cepos-analysechefen Otto Brøns-Petersen.

”Jeg har aldrig været fortaler for PSO-afgiften. Jeg synes, den er noget politisk snask,” sagde Thomas Færgeman.

Spørgsmålet om PSO-afgiften blev rejst under debatten i Cepos' telt lige bag ved Røgeriet i Allinge, hvor en spørger blandt publikum ønskede svar på, hvad der skal gøres ved de høje danske energiregninger.

Den reelle energipris er ikke speciel høj, men afgifterne er et problem, lød svaret.

”Det, som Det Økonomiske Råd har foreslået om, at PSO-afgiften droppes helt og i stedet flyttes over på indkomstskatten, er vi enige med dem i,” sagde Thomas Færgeman og fik et anerkendende nik fra Otto Brøns-Petersen.

Dermed vil alle få glæde af den lavere pris på elregningen, og den danske energitunge industri vil ikke, som i dag, tabe konkurrence i forhold til virksomheder i landene omkring os, der ikke skal betale en PSO-afgift. I stedet ville beskatningen blive mere gennemskuelig og klogere, mente de.

Snært af uenighed
De to var sat i stævne for at debattere, hvordan vi nedbringer CO2 for færrest mulig penge. Her var uenighederne ikke store: Opgaven løses bedst ved en ens global beskatning på CO2, men den ideelle løsning synes umulig, var de enige om.

Men hvad gør vi så? Her var der en snært af uenighed at spore.

”Grundlæggende er klimaproblemet globalt, og Danmark tegner sig for en forsvindende lille del af problemet. Det kan godt være, vi i Danmark skal gå foran, men ikke ubetinget og ikke uafhængigt af, hvad andre gør. Og det er den store udfordring,” sagde Otto Brøns-Petersen.

Skal Danmark gå foran, skal det ifølge Cepos-analysechefen hænge tæt sammen med, hvad øvrige lande gør. Det bør være Danmarks strategi i EU, men det bør også være EU’s strategi i de internationale klimaforhandlinger, argumenterede han.

Thomas Færgeman var ikke rigtig uenig, men mente til gengæld, at der skulle sættes spørgsmålstegn ved præmissen om, at Danmark er et ”foregangsland”.  Han pegede på, at 80 procent af Danmarks energi stadig er fossilt.

”Politikerne får det nogle gange til at lyde som om, at Danmark kører på vindenergi. Det passer ikke, vi kører på olie og naturgas,” sagde Thomas Færgeman.

Udfordringen med skibene
Det er rigtigt i dag, lød det fra Otto Brøns-Petersen, men man kan ikke se bort fra, at følger Danmark alle de politiske målsætninger, der er blevet sat, så skal Danmark gå et væsentligt skridt foran.

”Det er rigtigt, vi ikke er dukse, vi er stræbere,” landede de to så på i en debat, som også kom omkring verdens stigende befolkningsvæksts betydning for klimaet, spørgsmålet om, hvilke store lande, der skal gå foran, svindel med CO2-kvoter, og rimeligheden af, at søtransporten ikke CO2-beskattes for sin udledning.

”Det er egentlig mærkværdigt, men man er aldrig blevet enige om, hvem, som skal betale for udledningen, når skibe sejler i internationale farvand. Derfor har man bare droppet at medregne den del. Men skibsfarten fylder meget – regnes 'det blå Danmark' med, fordobles Danmarks CO2-udledning. Det skyldes jo, at vi er en stor søfartsnation,” forklarede Thomas Færgeman.

”Det vil nu også være mærkeligt at sige, det er en del af vores CO2-udledning, bare fordi et dansk-ejet skib fragter noget fra Mellemamerika til Asien. Så ville løsningen for os bare være at sælge Mærsk, og det er jo ikke holdbart,” sagde Otte Brøns-Petersen.

Folkemødet på Bornholm sluttede søndag.   


MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK