Cepos: Støtten til vedvarende energi bør gentænkes

DEBAT: Når politikerne igen har været nødt til at gennemføre et hasteindgreb mod eksploderende udgifter til støtte til solceller, afslører det en systemfejl i den måde, de støtter vedvarende energi. Derfor bør støttesystemet gentænkes helt fra grunden, skriver analysechef i Cepos Otto Brøns-Petersen.

Af Otto Brøns-Petersen
Analysechef i Cepos

Det netop gennemførte hasteindgreb mod eksploderende udgifter til støtte til solceller er det tredje i løbet af få år. Det afslører en grundlæggende systemfejl i den måde, politikerne støtter vedvarende energi på. Derfor er de planlagte forhandlinger om en ny energiaftale i 2017 en lejlighed til at tænke støttesystemet helt forfra.

Billigere grøn omstilling
Det er den omvendte verden, at faldende omkostninger og teknologiske fremskridt er et økonomisk problem og får støtteudgifterne til at stige. Det burde være – og er – en god nyhed for et land med meget høje ambitioner om at nedbringe drivhusgasudledningerne fra energiproduktion. Det burde gøre den grønne omstilling billigere i stedet for dyrere.

Det er således de stærkt faldende priser på solceller, som er årsagen til indgrebene. Støttesystemet er skruet sammen, så der bliver givet størst støtte til de mindst effektive teknologier. Når en teknologi som solceller så udviser overraskende positive teknologispring, er der pludselig mange, som gerne vil benytte tilskudsordningen.

Brug for teknologineutralt støttesystem
Et robust og omkostningseffektivt støttesystem er derimod teknologineutralt. Støtten bør være ensartet til alle teknologier, sådan at den går til de billigste VE-producenter. Det er for eksempel den måde, Norge og Sverige støtter vedvarende elproduktion på. Som påpeget af regeringens afgifts- og tilskudsanalyse, er omkostningerne til VE lavere i de to lande end Danmark. Én af mulighederne for et mere robust og omkostningseffektivt system er, at Danmark indtræder i det norsk-svenske system.

Den allerbedste måde at støtte grøn omstilling på er gennem en ensartet pris på udledning af drivhusgas, det vil sige kvoter og afgifter.

Hvis ikke vi går over til et teknologineutralt støttesystem, kan man frygte flere hovsaindgreb, når teknologien springer og får grundlaget for støtteordningerne til at skride.

Forrige artikel Radikale: Grønne aftryk på en ellers sort energiaftale Radikale: Grønne aftryk på en ellers sort energiaftale Næste artikel DTU-forskere: Forsyningsstrategi er risikabel for samfundsøkonomien DTU-forskere: Forsyningsstrategi er risikabel for samfundsøkonomien
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Problemet er manglende overordnet energiplanlægning

    I takt med at den vedvarende energi heldigvis udgør en stadig stigende del af vores energiproduktion bliver det stadig mere presserende at sikre en hentsigtsmæssig forbrugsstruktur (elbiler,varmepumper m.m. ). Vi skal satse på at producere energi med lavest muligt CO2 og da vinden ikke blæser hele tiden og solenergi kun produceres et forholdsvis kort tidsrum af dagen skal vi satse støtte og forskningsmidler på systemer og teknologier der gør det nemmere at lagre energi og tilpasse produktion og forbrug i et fossilfrit energisystem. Hvis den kabale skal gå op skal støtten være målrettet de svageste led i kæden hvor vi har brug for at speede udviklingen op. Hvis man laver et system der kun ser på hvordan vi billigst muligt producerer energi så har man ikke forstået hvad der er den reelle udfordring !

  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Nødvendigt med øget fokus på fleksibelt elforbrug

    Vigtig artikel på ingeniøren der belyser udfordringerne for vindkraft p.g.a den manglende politiske vilje til at sikre den nødvendige omlægning af energiafgifterne og en gennemtænkt overordnet energiplan .
    Læs
    https://ing.dk/artikel/negative-elpriser-usaedvanligt-laenge-fik-vi-penge-at-bruge-julestroem-191104

Blå partier efterlyser regeringsudspil til klimalov

Blå partier efterlyser regeringsudspil til klimalov

KLIMALOV: Både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti forventer et udspil fra regeringen, inden forhandlingerne om en ny klimalov starter senere på måneden. De tre blå partier kræver, regeringen åbner op for, hvordan den vil nå klimamålet.