Cepos: Støtten til vedvarende energi bør gentænkes

DEBAT: Når politikerne igen har været nødt til at gennemføre et hasteindgreb mod eksploderende udgifter til støtte til solceller, afslører det en systemfejl i den måde, de støtter vedvarende energi. Derfor bør støttesystemet gentænkes helt fra grunden, skriver analysechef i Cepos Otto Brøns-Petersen.

Af Otto Brøns-Petersen
Analysechef i Cepos

Det netop gennemførte hasteindgreb mod eksploderende udgifter til støtte til solceller er det tredje i løbet af få år. Det afslører en grundlæggende systemfejl i den måde, politikerne støtter vedvarende energi på. Derfor er de planlagte forhandlinger om en ny energiaftale i 2017 en lejlighed til at tænke støttesystemet helt forfra.

Billigere grøn omstilling
Det er den omvendte verden, at faldende omkostninger og teknologiske fremskridt er et økonomisk problem og får støtteudgifterne til at stige. Det burde være – og er – en god nyhed for et land med meget høje ambitioner om at nedbringe drivhusgasudledningerne fra energiproduktion. Det burde gøre den grønne omstilling billigere i stedet for dyrere.

Det er således de stærkt faldende priser på solceller, som er årsagen til indgrebene. Støttesystemet er skruet sammen, så der bliver givet størst støtte til de mindst effektive teknologier. Når en teknologi som solceller så udviser overraskende positive teknologispring, er der pludselig mange, som gerne vil benytte tilskudsordningen.

Brug for teknologineutralt støttesystem
Et robust og omkostningseffektivt støttesystem er derimod teknologineutralt. Støtten bør være ensartet til alle teknologier, sådan at den går til de billigste VE-producenter. Det er for eksempel den måde, Norge og Sverige støtter vedvarende elproduktion på. Som påpeget af regeringens afgifts- og tilskudsanalyse, er omkostningerne til VE lavere i de to lande end Danmark. Én af mulighederne for et mere robust og omkostningseffektivt system er, at Danmark indtræder i det norsk-svenske system.

Den allerbedste måde at støtte grøn omstilling på er gennem en ensartet pris på udledning af drivhusgas, det vil sige kvoter og afgifter.

Hvis ikke vi går over til et teknologineutralt støttesystem, kan man frygte flere hovsaindgreb, når teknologien springer og får grundlaget for støtteordningerne til at skride.

Forrige artikel Radikale: Grønne aftryk på en ellers sort energiaftale Radikale: Grønne aftryk på en ellers sort energiaftale Næste artikel DTU-forskere: Forsyningsstrategi er risikabel for samfundsøkonomien DTU-forskere: Forsyningsstrategi er risikabel for samfundsøkonomien
Med trusler skal klimalov bygges

Med trusler skal klimalov bygges

NYHEDSANALYSE: Det fremstår ofte som et teknisk problem at nå klimamålet om 70 procents reduktion af drivhusgasserne i 2030. De seneste dages trusler om at vælte klimaministeren og regeringen vidner om, at det i lige så høj grad bliver et politisk problem.