Vattenfall: Det kan blive dyrt at lurepasse

Af Esben Baltzer Nielsen
Head of Public Affairs and Media, Vattenfall Denmark

Der ser ud til at være bred politisk enighed om, at der skal flere havvindmøller op frem mod 2030. Det er dog mere uklart, hvornår det præcist skal ske. Og på trods af prisfald på havmøller kan det blive dyrt at vente til sidste øjeblik. Man risikerer nemlig at stille sig i en situation som med Anholt-parken uden manøvrerum, med begrænset konkurrence og stigende omkostninger som resultat. Derfor bør politikerne sikre en jævn udbygning med havvind over hele årtiet og dermed også i første halvdel.

Udbud og efterspørgsel påvirker prisen
Teknologiudviklingen forventes at bringe prisen på havvind endnu længere ned. Men en ting er prisen på teknologien, en anden er, om der er hård eller dårlig konkurrence på markedet. Et simpelt spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Ikke mindst hvis alle venter til sidst øjeblik og bygger lige før deadline i 2030, er det ikke garanteret, at priskurven fortsat bliver nedadgående.

Husk på, at prisfald på havvind ikke altid har været givet. Både Horns Rev I og Rødsand II kostede mindre end Anholt, selvom de blev bygget tidligere. Da Anholt blev udbudt var få energiselskaber klar til at løfte projektet. Efterspørgsel var der, men få bød ind. Konkurrencen var begrænset, omkostningerne høje.

Læren er, at fleksibilitet og konkurrence er afgørende, hvis man skal have strøm fra havvind til lav pris. Venter man til slutningen af årtiet med at udbyde mere havvind, risikerer man at stå i en lignende situation uden manøvrerum og med begrænset konkurrence.

Efter opbremsning kommer et pres på efterspørgslen
Allerede nu ser udbygningen med havvind i Nordeuropa ud til at samle fart fra 2024 efter en periode med opbremsning. Læg dertil, at andre globale markeder for alvor forventes at komme med i anden halvdel af årtiet og dermed vil lægge yderligere pres på efterspørgslen.

Husk på at prisfald på havvind ikke altid har været givet. Både Horns Rev I og Rødsand II kostede mindre end Anholt, selvom de blev bygget tidligere.

Esben Baltzer Nielsen
Head of Public Affairs and Media, Vattenfall Denmark

Omvendt ser man ind i et marked i starten af 20'erne, hvor udbygningen i Nordeuropa, som det ser ud nu, er toppet i 2019, men derefter falder frem til 2024. Det vil sige et marked, hvor pipelinen for havvind er toptrimmet, men udbuddene er færre. Der vil være mange om buddene, hård konkurrence og dermed mulighed for at gøre en god handel. Ikke det værste at byde ind i som samfund.

Nordeuropæisk udbygning af havvind falder markant i første halvdel af 2020'erne – Markedsprognose for havvind 2016-26

Kilde: Make

Spred udbygningen jævnt ud
Det betyder ikke, at man skal fare ud og bygge alt på det tidspunkt. Men det understreger vigtigheden af at få spredt udbygningen jævnt ud over årtiet, så man fastholder sit manøvrerum – også i slutningen af perioden. En spredning, der samtidigt vil gavne udviklingen af den danske vindmølleindustri og de arbejdspladser, den skaber.

Så selvom Danmarks forpligtelser først er i 2030, og det kan være fristende at lurepasse og se, hvordan det går, er det vigtigt, at der fra politisk hold også bliver prioriteret en udbygning af havvind før 2025.