CO2-kvotespin

Af Søren Korsholm
Klima- og energipolitisk chef, Landbrug & Fødevarer

Pressen generelt og Altinget.dk i særdeleshed har over de seneste måneder kørt en række artikler om CO2-kvotemarkedet. Emnet er blandt andet drøftelsen af udskydelse kvoteauktionering (backloading), hvilket EU-Kommissionen har foreslået. I forrige ude meldte den danske regering ud, at man bakker op om Kommissionens forslag.

Dette blev prompte bakket op af Dansk Energi, hvis direktør Lars Aagaard i en pressemeddelelse udtalte: "Vi kan se entydigt, at en højere kvotepris er langt bedre for danske virksomheders konkurrenceevne." Lars Aagaards verdensbillede deles af klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard, der i Altinget.dk 27. februar udtaler, at "Kommer kvoteprisen til at stige - som vi arbejder for - så vil danske virksomheder komme til at stå forholdsmæssigt bedre".

Ude fra virkeligheden kan jeg imidlertid melde tilbage til elsektoren og dens minister, at danske virksomheder har et ganske andet syn på dette.

Verden stopper ikke ved den ukrainske grænse
I nogle erhvervssektorer er det sikkert stadigt sådan, selv i 2013, at konkurrenceevne alene kan gøres op som et forhold til vores nærmeste nabolande. Det er tilfældet på markeder, hvor transport af varen over afstand ikke er muligt, sådan som det er tilfældet med den ikke-lagerbare elektricitet.

Også i landbrugs- og fødevareerhvervet er der den type sektorer - handelsbalancerne for friskmælksprodukter og levende dyr er stadigt totaldomineret af handlen med nærtliggende lande - men det ændrer ikke på det overordnede billede i vores erhverv: Verden består af andet og mere end Europa, og konkurrencebilledet tegnes ikke kun mellem Ukraine og Atlanterhavet.

Ensidigt stigende europæiske kvotepriser kan derfor ikke væltes over på kundepriserne, og de giver ikke en konkurrenceevneudfordring, men en konkurrenceevnebelastning.

Søren Korsholm
Klima- og energipolitisk chef, Landbrug & Fødevarer

Tværtimod sælges en større og større andel af vareproduktionen på tredjelandsmarkeder uden for EU. I 2011 tegnede landbrugs- og fødevareerhvervets eksport til ikke-EU lande sig således for mere end 52 milliarder kroner. Dette tal (og den samlede andel) er større i 2013, og det vil være endnu større i 2020. Danske fødevarevirksomheder er derfor ikke kun i europæisk konkurrence, men tæller også eksempelvis amerikanske, brasilianske og asiatiske virksomheder som deres direkte konkurrenter.

Ensidigt stigende europæiske kvotepriser kan derfor ikke væltes over på kundepriserne, og de giver ikke en konkurrenceevneudfordring, men en konkurrenceevnebelastning.

Behov for generel omkostningssænkning og et nyt PSO system
DI har beregnet, at vedtagelse af backloading-forslaget vil medføre en stigning i elprisen på 1,67 øre/kWh. Dette vil medføre meromkostninger i landbrugs- og fødevareerhvervet på over 65 millioner kroner om året. Det kan ikke være andet end væksthæmmende!

I stedet for kvotefiksfakserier skal politikere med respekt for konkurrenceevnen gøre op med det egentlige onde: PSO-systemets ekstraordinære belastning af danske produktionsvirksomheder.

PSO'en rammer med sin nuværende udformning eksporterhvervene med kirurgisk præcision, idet danske virksomheder skal betale mere her, hver gang udenlandske konkurrenter opnår fordele af lavere elpriser. Hvis man vil forbedre forholdene for energiintensive danske fremstillingserhverv, er en omlægning af PSO-systemet derfor utvivlsomt den bedste gave, der kan gives i de igangværende vækstforhandlinger.