Concito: Ny klimalov skal være i mål ved nytårstid – alt andet vil være nøl

DEBAT: Et bredt flertal i Folketinget bag en ny klimalov er helt afgørende, hvis vi skal undgå at gentage det seneste årtis slingrekurs. Klimaloven bør samtidig forpligte regeringen og Folketinget på fire principper for den fremtidige danske klimaindsats, skriver direktør i Concito Christian Ibsen.

Af Christian Peter Ibsen
Direktør for Concito

Allerede i de kommende måneder skal klimaminister Dan Jørgensen (S) sammen med en række andre ministre for alvor trække i arbejdstøjet og levere på de grønne løfter og ambitioner fra valgkampen og regeringens forståelsespapir.

Og her står 70-procentsmålet i 2030 klokkeklart som det tydeligste politiske projekt, også selv om regeringen og dens støttepartier faktisk har leveret en samlet og bredere grøn ambition, som vi ikke har set mage til i årtier – hvis nogensinde.

Fint med høje ambitioner
Der er nemlig ikke alene sat uset høje mål på klimaområdet, men det er også sat i klar sammenhæng med tilsvarende høje ambitioner på natur- og biodiversitetsområdet.

Der er også lagt tydelige spor ud i forhold til energiområdet, elektrificering, transporten, landbruget, skov, byerne og ikke mindst en styrkelse af grøn økonomisk praksis i blandt andet Finansministeriet.

Og det slås fast, at den danske indsats på klimaområdet skal ses i tæt sammenhæng med en ambition om at skabe fremdrift i EU og globalt med blandt andet et klart ønske om at skabe en europæisk klimaunion.

Målet om 70 procent reduktion i forhold til udledningen i 1990 står dog tydeligst, og regeringen har anerkendt, at vi endnu ikke kender alle de virkemidler, der kan bringe os i mål.

Ros for det – politiske mål må netop meget gerne afspejle høje ambitioner, også selv om alt ikke er gennemregnet og teknologier med videre.

Klimalov skal laves på bredt flertal
Nu bliver den afgørende test for regeringen at få vedtaget en klimalov, der sætter bindende og ambitiøse rammer for den danske klimapolitik de næste år og årtier, samt en klimaplan, der leverer virkemidler og indsatser, som reducerer udledningen med omkring 65 procent i 2030.

Så må der efterfølgende sættes et arbejde i gang med at identificere virkemidler, teknologier og andet, der gør os i stand til at række ud efter de 70 procents reduktion.

Netop en ny dansk klimalov funderet på et bredt flertal i Folketinget er helt afgørende, hvis vi skal undgå at gentage det seneste årtis slingrekurs.

Klimapolitikken skal slet og ret ind i helt andre ambitiøse og bindende rammer, end tilfældet er i den nuværende klimalov fra 2014, der på mange måder er præget af løse og ikke-bindende hensigtserklæringer.

Fire principper for en klimalov
Loven skal i sig selv være kort og præcis og fokusere på at sætte de bindende rammer for de fremtidige indsatser, blandt andet ved at fastlægge et ambitiøst langsigtet reduktionsmål, pege på delmål for 2030 på en række nøgleområder og 4-5 årige karbonbudgetter, der kan bidrage til at holde indsatsen på sporet.

Hertil kommer en løbende overvågning af fremskridt, hvor et stærkt uafhængigt klimaråd løbende evaluerer og ikke mindst kommer med konkrete anbefalinger til, hvordan indsatsen bør tilrettelægges i lyset af blandt andet teknologiske fremskridt.

Den til enhver tid siddende regering og Folketing skal så være forpligtet til at forholde sig til og handle på Klimarådets status og anbefalinger.

Klimaloven bør samtidig forpligte regeringen og Folketinget til at forfølge følgende principper for den fremtidige danske klimaindsats:

1. Indsatserne skal medføre reelle drivhusgasreduktioner: Klimaindsatsen må aldrig blive en bogholderiøvelse, men skal resultere i reelle reduktioner nu og her. Køb af EU-kvoter bør eksempelvis være udelukket, så længe systemet ikke fungerer tilstrækkeligt.

2. Indsatserne skal give mening i en global kontekst: Det giver ingen mening for klimaet, hvis reduktioner i Danmark bare rykker udledningerne til udlandet.

3. Ambitionerne kan kun skrues op: Det skal i tråd med principperne i Parisaftalen sikres, at ambitionerne kun kan skrues op og ikke ned. Justeres der i indsatser og virkemidler i de løbende klimaplaner, skal ambitionsniveauet fastholdes eller øges.

4. Drivhusgasreduktionerne skal være reelle og varige og skal være uafhængige af ændrede omverdensforhold såsom vækst: Mål for udledningsreduktioner i en given periode skal ikke kunne opnås via eksempelvis lavere vækstrater end forudset.

Udkast til klimaloven bør fremsættes hurtigst muligt og bør kunne vedtages lige før eller lige efter nytår. Alt andet vil være nøl.

Hold klimaloven skarp
Mange vil sikkert ønske sig, at mange andre relevante klimaelementer bliver inkluderet i klimaloven, men herfra skal der lyde en meget klar opfordring til at holde klimaloven skarp og kun med de nødvendige elementer, der kan holde klimaindsatsen på rette kurs i årtier.

Disse elementer hører i stedet naturligt til i forhandlingerne om den klimaplan, som skal på plads hurtigst i 2020, og mange af dem bør endda forhandles på plads i løbende aftaler for at få en række indsatser og rammer på plads.

Vi kan ikke vente med at få al ny politik på plads og sætte alle nye indsatser i gang, til klimalov og klimaplan er på plads.

Der er masser af politisk manøvrerum til at komme i gang og få delaftaler på plads, og det er også en klar forventning fra borgere, virksomheder og organisationer, at der skabes momentum i omstillingen allerede nu.

Klimaloven skal laves på baggrund af ambitioner
Selve arbejdet med klimaplanen må tage udgangspunkt i et solidt arbejde fra ministeriets og Klimarådets side med udgangspunkt i den opdaterede basisfremskrivning, men også med meget klarere fokus på opdaterede fremskrivninger og potentialevurderinger i alle sektorer.

Det er også vigtigt, at der gives mulighed for, at alle relevante sektorer og aktører kommer på banen med konkrete bud på, hvad og hvordan de kan levere.

Dog er det afgørende, at det sker på baggrund af en klar ambition, der skal opfyldes, og ikke et blankt stykke papir.

De høje klimaambitioner og diskussionerne om en ny og bedre klimalov sker på ryggen af en stærk folkelig opbakning, og at vi nu bør kræve, at et bredt Folketing samler det seriøst op og henover de kommende få måneder får skabt en helt ny ambitiøs ramme for Danmarks klimapolitik.

Forrige artikel Klima-ungedelegater: Vi kan ikke vente til 2029 på klimaløsninger Klima-ungedelegater: Vi kan ikke vente til 2029 på klimaløsninger Næste artikel Alternativet: Oliebranchen lader forretning gå forud for klimahandling Alternativet: Oliebranchen lader forretning gå forud for klimahandling
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Traditionel udviklet ny teknologi - og disrespekten over for alle der har ydet en indsats for at begrænse produktionen og dennes forventede ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi, ekspansiv finanspolitik og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for klimaet, naturen, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.