Concito: Den bevidste forbruger er politisk tys-tys

DEBAT: Uden bevidste forbrugerne er klimamålene en utopi. Det skriver Charlotte Fischer fra Concito, der kalder på en fælles slagplan, der skal gøre det let for forbrugerne at træffe klimarigtige valg.

Af Charlotte Fischer
Chef for Concito Bæredygtigt Erhverv

Den bevidste forbruger er politisk tys-tys. Også når det gælder klimaet.

Ingen synes at ville forvente noget af forbrugerne. Et jammerligt paradoks. For uden dem er målet om højst to graders temperaturstigning en utopi.

Vi skal gøre det snublende let
Vi har hårdt brug for forbrugernes medspil. De vil gerne. Næsten to ud af tre danskere er ifølge CONCITO's seneste klimabarometer enige i, at den grønne omstilling gerne må koste, hvis det giver en samfundsgevinst på sigt.

Så meget mere grelt er det, at vi med stor omhu har gjort det så svært for forbrugerne at handle klimarigtigt. Minimale 8 ud af 100 danskere mener ifølge barometeret, at det er let at gennemskue, hvilke varer der er mest klimavenlige. Det kalder på handlekraft. Vi skal gøre det snublende let at træffe de rigtige klimavalg.

Et felt for religiøst vakte klimatilhængere
Pris spiller selvfølgelig også en rolle. Skal man fx fra København til Korsør, koster det 140 kr. med DSB og mindre end det halve med bilen. Er man to, skrider regnestykket helt. Så er det 280 kr. til toget og godt 30 kr. til bilens benzin pr næse. Den slags enorme prisafstande gør det klimarigtige valg til et felt for næsten religiøst vakte klimatilhængere.

Men uigennemsigtigheden er i mindst lige så høj grad klimaets fjende. Den klimabrave forbruger må ofte fægte sig frem – i vildnisset. Eller som en bromatolog fra VIA University College fastslog forleden: Det er ganske kompliceret at handle bæredygtigt.

Vildmosekartofler er klimabras
Eksemplerne er der nok af. Køber man fx Vildmosekartofler eller danske drivhustomater i den tro, at sådanne lokale grøntsager er klimaklogt, må man tro om. De er noget klimabras.

Vildmosekartoflerne dyrkes på tørvejorde, hvor tørvelaget løbende reduceres. Det frigiver CO2 til atmosfæren. Tomater dyrket i et dansk drivhus sluger bunker af energi sammenlignet med frilandstomater dyrket i Sydspanien. Ifølge Aalborg Universitet belaster 1 kg danske tomater klimaet med ca. 9,5 kg CO2, mens det for spanske tomater kun er 0,4 kg. Fordi transporten ofte betyder mindre for produkters klimaaftryk end deres produktionsform.

Brug for en slagplan
Hist og pist er der forsøg på at styrke gennemsigtigheden. Tøjportalen Boozt har forsøgt og på deres portal indført et filter ”miljøvenlig”. Med et klik får kunderne tilbudt et væld af ”miljøvenlige” trøjer, skjorter og skørter – oven i købet fra store brands. Problemet er, at ingen kan se, hvori ”miljøvenligheden” består. Er det sparet vand, CO2 eller affald?

Nul information og dokumentation – hverken hos Boozt eller leverandørerne. Et vildnis.

Der er brug for en slagplan for, hvordan vi gør det langt lettere for forbrugerne at købe det klimarigtige produkt. Vi mangler en mærkning, der klart fortæller om produkters klimabelastning. Økologimærket kan ikke bruges. For hverken Ø- eller nøglehulsmærket stiller klimakrav. Mon ikke det kommer bag på mange?

På store områder som tøj og mode er miljømærker lige så sjældne som mænd på Månen.

Her er forbrugerne henvist til små nichetøjmærker, som de færreste kender. De store brands nørkler fortrinsvis bag lukkede døre - med de bevidste forbrugere i strakt arm. Det skal vi gøre bedre.

Klimaet har brug for forbrugerne. Og det haster.

Forrige artikel Greenpeace: Atomkraft – nej tak! Greenpeace: Atomkraft – nej tak! Næste artikel Energispareordningen bør justeres snart Energispareordningen bør justeres snart
Blå partier efterlyser regeringsudspil til klimalov

Blå partier efterlyser regeringsudspil til klimalov

KLIMALOV: Både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti forventer et udspil fra regeringen, inden forhandlingerne om en ny klimalov starter senere på måneden. De tre blå partier kræver, regeringen åbner op for, hvordan den vil nå klimamålet.